I køkkenet af Monica Ali

Oprettet: 09.11.2009 - 12:04

Bog: "I køkkenet" af Monica Ali

Bogens forside

I køkkenet på et forfaldent, tidligere eksklusivt hotel kæmper chefkokken en ulige kamp for at klare de urealistiske krav fra hotelledelsen.

Forfatter: 
Monica Ali
Oversætter: 
Vibeke Houstrup
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
416
Lån bogen - Køb bogen

Et restaurantkøkken i London med Gabriel som chef er den originale scene for en stærk multikulturel roman. Da ukraineren Yuri findes død i kælderen starter en kæde af begivenheder.

Hele verden er samlet i restaurantkøkkenet på Hotel Imperial i London, hvor Gabriel er køkkenchef.  Køkkenet er i konstant alarmberedskab, tempoet er højt, sproget råt, og konflikterne står i kø, alt imens kokkene tryller underskønne retter frem.  Det underbetalte personale er der ikke alle på legal vis.  En dag finder de altmuligmanden, ukraineren Yuri, død i kælderen. Er han faldet, eller er han blevet myrdet? Og hvor kommer den magre og tavse hviderussiske Lena fra, som ikke har noget sted at bo og pludselig er flyttet ind hos Gabriel, til trods for at han har i forvejen har en kæreste? Samtidig med mordet er der forsvundet nogle skjulte penge fra kælderen. Var de Yuris eller var de Lenas? Er Lena offer for trafficking ,eller forsøger hun blot at udnytte Gabriels hjælpsomhed?

Gabriels problemer tårner sig op. Hans drøm er at få sin egen restaurant, og det arbejder han i hemmelighed på, og han håber, det vil lykkes inden hans far, der er syg af kræft, dør.

Romanen er fortalt i tredje person gennem Gabriels øjne. Gabriel  vil gerne leve op til faderens forventninger om at få sin egen fransk-klassiske restaurant, være en dygtig altfavnende chef, være en sød kæreste og samtidig hjælpe Lena ud af hendes problemer.

Der er vedkommende temaer på spil i en velfortalt og indsigtsfuld roman: det multikulturelle, menneskehandel, slavearbejde, trafficking, værdiskred, finanskrise, en døende far og en hovedperson, som mangler selvindsigt og er på vej mod et mentalt sammenbrud.

Køkkenscenerne er formidable, vi får et lille glimt af personernes historie og fornemmer betydningen af og kompleksiteten i det multikulturelle møde. Optakten er vældig god, men gåden omkrig Yuris død fader ud. Hvad er Gabriel, som han selv siger: ”ud over at være en høj hvid mand”?  Eller er han en mand uden egenskaber? Alene kan han ikke redde verden trods nok så mange to-do lister.

Den britiske forfatter Monica Ali (f. 1967) fik overvældende succes med den anmelderrroste ’Brick Lane”’ (2004), om to søstres liv i Bangladesh og London.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.