Et øje rødt af Jonas Hassen Khemiri

Oprettet: 14.02.2005 - 17:04

Bog: "Et øje rødt" af Jonas Hassen Khemiri

Bogens forside

Halim er en teenagedreng af arabisk afstamning, andengenerationsindvandrerdreng, som bor i Söder i Stockholm, og som dagdrømmer om sin plads i samfundet, og om de store planer han har for sig selv<

Forfatter: 
Jonas Hassen Khemiri
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
239
Lån bogen - Køb bogen

En tankevækkende, rørende og morsom roman om en ung tankesultans problemer med at finde sit ståsted i den svenske virkelighed.

En mand uden sprog er som en kamel uden pukkel – værdiløs. Denne talemåde lærer Halim af den arabiske kvinde Dalanda fra et indvandrerkvarter i Stockholm. Halim er flyttet til Söder, fordi hans far efter moderens sygdom og død ønsker at starte på en frisk og fjerne Halim fra indvandrermiljøet. Men Halim søger tit tilbage til Dalanda på bænken, hvor hun fortæller om den arabiske kulturs overlegenhed. Hun forærer Halim en notesbog, hvori han kan fastholde sine tanker.

Halim kan ikke skrive arabisk, endnu. Han skriver derfor det herligste, ukorrekte perkersvensk - med vilje, for han tager afstand til alt, hvad der er ægte svensk. Halim er født i Sverige, går i niende og er en utilpasset andengenerationsindvandrer, der har problemer med identiteten. Han opfatter sig selv som den "perkertype, svenssonerne hader mest: revolutionsperkeren, tankesultanen. Den som gennemskuer alle løgne og aldrig lader sig narre."

Da skolens ledelse beslutter at droppe modersmålsundervisningen, noterer Halim: "Jeg tror fra nu af kællingerne kommer til at fortryde de prøver at lave Halim om til en pukkelløs kamel og nu der er totalkrig for slægtninger til Hannibal og Saladin overgiver sig ALDRIG." Halim overmaler skolen med sorte stjerner og måner. Hans støttepædagog kommer stort set altid til kort, for Halim trykker på muteknappen i hjernen, så snart han fornemmer, at nogen vil have ham til at opføre sig som en latterlig svensson.

En af dem, der gerne ser, at Halim bliver velintegreret, er hans egen far. Han ved af bitter erfaring, hvad det vil sige ikke at kunne sproget.

Halim er splittet mellem de to kulturer, og hans optegnelser skildrer troværdigt, hvad der foregår i hovedet på ham. Bogen tager fat om en væsentlig problemstilling, også her i landet, og Halims sprog har sin helt egen charme. Oveni problemerne med at finde sin kulturelle identitet tumler Halim som enhver anden teenagedreng med sit image, sit udseende, ensomhed, piger, savnet af sin mor osv.

Khemiri er svensk-tuneser og har skrevet en rørende og morsom roman, der giver stemme til en type, vi hører vældig meget om, men kender umådelig lidt til. Oversat af Benni Bødker. Gyldendal, 2004. 239 sider. Kr. 225,-

Læs mere om Jonas Hassen Khemiri

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.