En uskyldig løgn af Sabine Durrant

Oprettet: 28.06.2017 - 15:02

Bog: "En uskyldig løgn" af Sabine Durrant

Bogens forside

Paul Morris er i fyrrerne, single og ser godt ud, men både udseendet og karrieren har efterhånden set bedre dage.

Forfatter: 
Sabine Durrant
Oversætter: 
Rasmus Hastrup
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gads Forlag
Sidetal: 
324
Lån bogen - Køb bogen

Feriekrimi. Velskrevet psykologisk thriller, der er gennemsyret af intriger, løgne og fortielser fra første til sidste spændende side. 

Det er ikke nemt at gennemskue personerne eller deres hensigter i denne virkelig spændende og fængslende thriller. Alle synes at have en skjult dagsorden, og det er umuligt at finde ud af, hvem der er de gode. Jeg blev i hvert fald temmelig ofte nødt til at revidere min opfattelse af de forskellige personer.

Paul Morris var engang en berømt forfatter, men siden hans debutroman, har han ikke haft den store succes, og her mange år efter lever han på sit omdømme og en stor løgn. Han har ikke længere nogen egentlig indkomst og bor gratis hos venner og bekendte og tigger sig både til byture og middage, da han selv er fuldstændig blanket af på grund af hans noget ekstravagante livsførelse. Da han inviteres med til en lille græsk ø sammen med nogle bekendte fra collegetiden, føler han, at han har skudt papegøjen. Ingen af dem aner, hvor fattig han egentlig er, især ikke Alice, som han har haft et forhold til de seneste måneder. Ferien udvikler sig meget anderledes end han havde regnet med, og alle de underliggende hensigter kommer efterhånden frem i lyset. Og der er flere, der bliver overraskede over den egentlige hensigt med turen.

Plottet er virkelig godt skruet sammen og holder bogen igennem. Der er et konstant underliggende mørke og uhygge over fortællingen, og jeg gættede mange gange på, hvad der mon ville ske, når det hele ramlede. Jeg gættede dog aldrig helt rigtigt, for handlingen er virkelig gennemtænkt og fantastisk spændende og overraskende. Ligesom jeg troede, jeg havde fundet svaret, tog historien en fuldstændig uventet drejning. Personerne er virkelig godt beskrevet, realistiske og nærværende, så man føler, man lærer dem at kende på både godt og ondt. Selv bipersonerne fremstår tydelige og autentiske, så man indimellem antager, at de får en større rolle, end de egentlig gør. Dette er med til at øge spændingen og gøre bogen næsten umulig at lægge fra sig.  Heldigvis er den hurtig læst med den flotte typografi og det ligefremme og flydende sprog med meget direkte tale og korte sætninger uden overflødige fyldord.

’En uskyldig løgn’ er virkelig en god læseoplevelse og meget anderledes end noget, jeg ellers har læst. Den kan varmt anbefales til læsere af psykologiske krimier og thrillere. Jeg glæder mig meget, til der forhåbentlig kommer mere fra forfatterens hånd på dansk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.