Det søde med det sure: erindringer af Dorrit Willumsen

Oprettet: 25.01.2010 - 12:03

Bog: "Det søde med det sure: erindringer" af Dorrit Willumsen

Bogens forside

Dorrit Willumsen (f 1940) fortæller om sin barndom og ungdom i København, hvor hun boede først på Nørrebro og senere på Vesterbro

 

Forfatter: 
Dorrit Willumsen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
257
Lån bogen - Køb bogen

Nærværende og sanselig fortælling om en ikke helt almindelig barndom.

Dorrit Willumsen vender i denne erindringsbog blikket tilbage mod sin egen barndom i det indre København. Det begynder alt sammen hos mormor og morfar i Prins Jørgens Gade 12 på Nørrebro.

Bedsteforældrene spiller en central rolle i Dorrit Willumsens opvækst. I Dorrits første leveår kæmper mor og far med et problemfyldt ægteskab. Til at starte med bor forældrene ikke sammen med resten af familien, men da faderen pludselig forsvinder, flytter moderen tilbage til bedsteforældrene i et af lejlighedens små værelser.

Mens savnet af faderen er dybtfølt, er forholdet til moderen præget af en underlig, sær distance. En dag, på en gåtur i de københavnske stræder, byder moderen datteren et stykke konfekt. Dorrit nejer helt ned i knæene, så frakken fejer fortovet, og moderen rødmer.

I ’Det søde med det sure’ får vi nogle troværdige og meget nærværende erindringsglimt. Smukke billeder, finurlige og humoristiske iagttagelser, blander sig med barndommens traumer - smertefulde og indimellem grumme oplevelser. I starten af teenageårene stagnerer den unge Dorrit i vækst, hun kæmper med lavt stofskifte, overmedicinering, nervøsitet og ensomhed. Det lyder tungt, men bogens lyriske sprog løfter den melankolske stemning, og et underfundigt børneperspektiv munder ud i et hav af poetiske iagttagelser: ”Jeg misunder min lillesøster, der skal dø senere end jeg. Jeg misunder de ufødte deres skyggelængsel. En mygs lille enerverende gråd.”

I bogens slutning følger vi Dorrit Willumsen gennem skiftende ansættelser og hendes spæde start som forfatter. Det er i en stilling på det Filosofiske fakultets kontor, at Dorrit møder sin kommende mand og livsledsager, Jess Ørnsbo - og det er her bogen slutter. Jeg venter og glæder mig til en fortsættelse af Dorrit Willumsens betagende erindringer, som har mine varmeste anbefalinger.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.