Crime passionel eller Follow the money?

Oprettet: 07.10.2012 - 18:50

Bog: "Et spørgsmål om penge" af Anna Grue

Bogens forside

En styrtende rig playboy og jetsetter findes myrdet, og motiverne står i kø. Er det et spørgsmål om jalousi, narko, penge eller noget helt andet? Pritvatdetektiven Dan Sommerdahl ser på sagen

Forfatter: 
Anna Grue
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Politiken
Sidetal: 
419
Lån bogen - Køb bogen

Den skaldede detektiv bliver mod sin vilje involveret i opklaringen af mordet på byens mangemilliardær – hvad er motivet: Kærlighed eller penge eller …?

En garvet krimilæser aner uråd, når efterforskningslederen en tredjedel inde i bogen har lagt sig fast på ét spor. Det er nok ikke ham? Vel? Eller? Man ved aldrig med Anna Grue.

Flemming Tofts efterfølger hos Christianssunds politi aner en lynhurtig succes: en lokal mordsag opklares hurtigt og lokalt, han får goodwill hos ledelsen, og alle kan komme hjem til jul.

Egentlig ville Dan Sommerdahl ikke involveres i denne sag, men tvinges til at hjælpe, da Benedikte, offerets kommunikationsmedarbejder, henvender sig, fordi hendes mand er sporløst forsvundet – på det der viser sig at være mordaftenen. Politiet interesserer sig ikke for forsvindingen, før det viser sig at de to har haft kontakt samme aften

“Follow the money” siger man i engelske/amerikanske krimier, og det er da også offerets store pengetransaktioner, officielle såvel som de uofficielle, der især interesserer Dan Sommerdahl og vennen Flemming Toft, der efter sin sygdom arbejder i afdelingen for økonomisk kriminalitet.

Men så nemt er det ikke, Dan og Flemming interesserer sig for indholdet af en bankboks, store beløb i kontanter og en gammeldags håndskrevet regnskabsbog. Hvad havde han gang i?

Alt sammen meget speget – og hvad kan malereleven, der er ansat i det firma der renoverer Koncernens nye domicil, fortælle?

“Et spørgsmål” om penge er en typisk Anna Grue-krimi: mange spor, mange relationer og nu tror man lige, man har regnet det hele ud, men …

Så vidunderligt snydt!

Anmeldelsen kan også læses på min blog Bøgernes labyrint: http://boegerneslabyrint.wordpress.com/2012/09/03/et-sporgsmal-om-penge-...

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.