Jensen, Johannes V.

Oprettet: 31.01.2012 - 09:36

Johannes V. Jensens forfatterskab er utænkeligt uden den moderne splittelseserfaring, men samtidig er det et værk, der er tidløst og synes at udsige eviggyldige sandheder.


Myternes landskab og den kosmiske jord. Om Johannes V. Jensens forfatterskab

Johannes V. Jensen (1873-1950) var om noget et barn af det 20. århundrede og den modernitet, der for alvor slog igennem i hans levetid, hvor den faste verdensopfattelse blev sat under pres og det moderne individ blev splittet i atomer. Fra at være forankret i et fast samfund med religiøse normer blev tendensen, at man i højere grad satte mennesket selv i centrum. To af de vigtigste æstetiske strømninger i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede, vitalismen og dekadencen, vidner på hver deres måde om dette skift i verdensopfattelse med henholdsvis et positivt og negativt fortegn. Vitalismen dyrker således forestillingen om det sunde og muskuløse individ, naturbarnet i intuitiv pagt med sine omgivelser, mens dekadencen vender blikket indad og finder en nervøst flimrende sensibilitet, hvor krop og intellekt skilles ad i en livstræt rus og higen efter sanseindtryk.

Modsætningernes mand

Jensen inkarnerede om noget de modsætningsfyldte tendenser i århundredet samtidig med, at han sprængte rammerne og skabte sit eget univers. Han skrev, skrev og skrev og ændrede litteraturhistorien undervejs. Digtsamlingen Digte 1906 (1906) introducerede således med inspiration fra den amerikanske digter Walt Whitman (1819-1892) den modernistiske prosalyrik herhjemme og Kongens fald (1900-01), der startede som en føljetonroman, har siden fået status som en af Danmarks bedste bøger. Meget omtalt, men knap så læst i dag, er den ambitiøse romancyklus Den lange rejse (1908-22), der under inspiration fra Darwin beskrev menneskets udvikling fra istiden frem til Christoffer Columbus.

En særlig plads i forfatterskabet indtager Himmerlandshistorier (1910), hvor Jensen forener barndommens landskab med mytens univers. Netop myten blev i Jensens optik en genre, der kunne favne hans særlige opfattelse af tid som noget cyklisk og genkommende, der står i kontrast til hyldesten til det moderne liv i essaysamlingen Den gotiske Renaissance (1901).

Ligesom hans skrift, var Johannes V. Jensen en mand fyldt af modsætninger og intet fanger det bedre end Valdemar Andersens portræt af forfatteren, hvor han fremstår kold og stiv som en gipsstøtte. Hvem skulle tro af en så tilknappet mand kunne skrive så anarkistisk og sprudlende prosa?

Modsætningerne lå imidlertid i blodet. Faderen var dyrlæge, men interesserede sig for spiritisme og splittelsen mellem det rationelle og mystiske går igen i sønnens forfatterskab. Bestandigt drejes realismen og det historiske over mod det mytologiserende og det mytologiske stof gøres realistisk og videnskabeliggøres. Ligeledes svinger han mellem besyngelsen af det sunde, stærke individ og dissektionen af det nervøse nervemenneske.

Selv sprang Jensen gladeligt mellem roller og agerede gennem sit liv som både digter, forfatter, kunstkritiker, videnskabsmand, historiker og journalist. Dertil var han en frygtet polemiker og hans nådesløse og perfide nedsabling af forfatterkollegaen Herman Bang i kronikken ”Samfundet og Sædelighedsforbryderen” står som et skrækeksempel på paranoidt snæversyn. Jensen, der selv havde modtaget afgørende inspiration fra den homoseksuelle Walt Whitman, kunne affærdige Bang som menneske alene på grund af hans seksualitet.

I kontrast til de polemiske udfald og den noget spekulative historisering i Den lange rejse står myterne som en genre, der netop ikke forsøger at postulere et historisk skær af realisme, men derimod fremmaner et særegent univers udenfor tid og sted, der samtidig, paradoksalt, er forbundet med den moderne verden. Som litteraturprofessoren F.J. Billeskov Jansen skriver: ”Johannes V. Jensen havde som praktisk udgangspunkt for myten den journalistiske reportage, kronikken, der kan blive til både fortælling og essay”.

Det er afgørende, at mange af Jensens tidløse myter har udgangspunkt i avisens døgnflueoptik. Fælles er fokuseringen på øjeblikket, men i myten løftes modernitetens flygtige registreringer af hverdagens begivenheder ud af deres kontekst og får fylde og et nærvær, der næsten nærmer sig det religiøse. Et eksempel på Jensens særlige mytiske oplevelse af tid fås i fortællingen Fusijama.

Mytens tid: Et eksempel: Fusijama

Typisk for Jensen tager myten om Fusijama udgangspunkt i en erindring af en konkret sanset oplevelse. Indledningen til historien lyder således:

”Den lykkeligste Oplevelse jeg har haft var på Søen udfor Japan; jeg mindes ikke nogen virkelig Begivenhed siden. Jeg vaagnede tidligt om Morgenen før Solopgang, ved at Vinden luftede ind i Kahytten, og ved at jeg i Søvne løb saa fuld af Glæde at jeg ikke kunde blive liggende ned, og da jeg saa’ ud af det åbne Koøje stod der ligesom en høj dejlig Sky lige for…men det var ikke en sky, det var Fusijama.”

I indledningen anes allerede en modsætning. Der er forskellen på civilisationen (kahytten) og naturen (skyen, der viser sig at være bjerget Fusijama). Jegets bevægelse mod en oplevelse af naturen sker ganske karakteristisk i en overskridelse mellem drøm og virkelighed: jeget løber i søvne mod koøjet for at kigge ud.

Det syn, der møder jeget, viser sig som en sublim åbenbaring, hvor ”Jorden selv var kommen mig imod i sin kosmiske Friskhed”, men samtidig er der også tale om en paradoksal erkendelse:

”Da jeg saa’ Fusijama brast den sidste Drøm om en anden Tilværelse end den der er. Jeg begreb at den højere Verden vi stunder imod kun kan være netop den der er, men at vi aldrig i det givne Øjeblik er naaet op til den, at vi til daglig er blinde for den.”

Fusijama bliver hos Jensen et billede på den kosmiske sansning af verden, men det er vel at mærke en dennesidig oplevelse. Det sublime, i form af bjerget Fusijama, åbner ikke, som i romantikken, for en metafysisk virkelighed, men tværtimod for en skærpet sansning af virkeligheden, der finder sted gennem et drømmesyn. Igen skriver Jensen sig bevidst op imod romantikken med dens vægt på drømmen som en erkendelse af en anden virkelighed. Det bliver en radikal omfortolkning, hvor drømmen snarere end at fjerne blikket fra virkeligheden henleder opmærksomheden på den. Den blinde begynder at se gennem erindringens drømmeagtige klarsyn.

I en bredere forstand kan man se Jensens projekt som en genfortryllelse af verden. Uanset om han beskriver en sanselig frokost eller en togstation i Memphis, så sker der med et blik, der på ny sætter sanseligheden i spil og gør livet nærværende. For at bruge Jensens eget udtryk, så er det i interferensen mellem fortiden og nutiden, at fremtidens potentiale finder sted. Myten bliver et moderne middel til sansning. En måde at se og gense landskaberne og jorden på.

Det er i sin kompromisløse æstetik, der forbinder moderne og flydende former med øjeblikkets intensitet, at Jensens litterære arv skal findes. Klaus Rifbjergs og konfrontationsmodernismens projekt om at konfrontere sig med virkeligheden ville være utænkeligt uden Jensen, der som modernistisk pioner tidligt indså, at vi som mennesker ikke bare ser, men former verden gennem sproget og at det er i denne formgivning, gennem skriftens erindrede mytologi, at magien finder sted.

Hvor skal man begynde med Jensen?

Det kedelige svar, når man skal råde om, hvor det er hensigtsmæssigt at begynde med Jensen, er hovedværkerne: Kongens fald (1900-01), Digte 1906 (1906), Himmerlandshistorier (1910) og Den lange rejse (1908-22). Her har man forfatterskabets spraglede diversitet i en overskuelig mængde af kanoniske værker. Det er dog ofte sjovere at bevæge sig ud på et sidespor og her kan man for eksempel kaste sig ud i essayistikken i bøgerne Dyrenes Forvandling (1927), Form og Sjæl (1931) og Afrika. Opdagelsesrejserne (1949). Vil man imidlertid forbinde overraskelsen og det forfriskende med kanonisk kvalitet, så er et grundigt dyk ned i myterne det bedste bud. Aage Marcus har foretaget et sikkert udvalg i Myter I +II (Gyldendal, 1960). Jensens myter fortjener at få samme status i forfatterskabet, som eventyrene har hos H.C. Andersen. Marcus’ udvalg er et sikkert vidnesbyrd om myternes litterære kvalitet.

Bøger af Johannes V. Jensen (et udvalg):

Se hele forfatterskabet på bibliografi.dk: international forfatterbibliografi.

Danskere (1896)

Einar Elkær: roman (1898)

Den gotiske Renaissance (1901)

Kongens fald (1900-01)

Digte 1906 (1906)

Himmerlandshistorier (1910)

Den lange rejse (1908-28)

Dyrenes forvandling: til udviklingens plastik (1927)

Form og sjæl: portrætter og personligheder (1931)

Afrika: opdagelsesrejserne (1949)

Myter I + II (1960)

Bøger om Johannes V. Jensen:

99.4 Jensen, Johannes V
Thorkild Borup Jensen: Johannes V. Jensen: portræt af forfatteren og forfatterskabet. - Dansklærerforeningen, 2008. - 72 sider. - (En kanonforfatter).
Fin introduktion til Johannes V. Jensens liv og forfatterskab.

99.4 Jensen, Johannes V
Jørgen Elbek: Johannes V. Jensen. - Kimære, 1987. - 130 sider.
Analyse af Johannes V. Jensen som halvfemserdigter med hovedvægten på de store værker indtil 1906.

99.4 Jensen, Johannes V
Oluf Friis: Den unge Johannes V. Jensen 1873-1902. - Gad, 1974. - 2 bind.

99.4 Jensen, Johannes V.
Frank Egholm Andersen: Johannes V. Jensen som ung. - Her & Nu, 2008. - 100 sider. - (Store danske forfattere som unge; Bind 9).
Om forfatteren Johannes V. Jensens ungdomsår og hans forfatterskabs tætte sammenhæng med hans liv.

99.4 Jensen, Johannes V.
Lars Handesten: Johannes V. Jensen: liv og værk. -
Gyldendal, 2000. - 514 sider.
Skildring af individet, mennesket og nobelpristageren Johannes V. Jensens forfatterbane med en gennemgang og tolkning af såvel livsforløb som værk.

99.4 Jensen, Johannes V
Jordens elsker: synspunkter på Johannes V. Jensen / redigeret af Bo Elbrønd-Bek & Aage Jørgensen. - Akademisk Forlag, 1989. - 265 sider.
Mange forfatteres forskellige indfaldsvinkler til Johannes V. Jensens forfatterskab.

99.4 Jensen, Johannes
Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen: liv og forfatterskab. - 2. forøgede udgave. - C.A. Reitzel, 1993. - 615 sider.
Om Johannes V. Jensens liv samt analyser af hans værker.

99.4 Jensen, Johannes V
På tværs af grænser : Johannes V. Jensen i europæisk og genremæssigt perspektiv / redaktører: Anders Thyrring Andersen, Per Dahl, Aage Jørgensen. - Scandinavisch Instituut, 2011. - 195 sider : ill.. - (Amsterdam contributions to Scandinavian studies ; 06 ; volume 6) (Johannes V. Jensen-Centrets skriftserie ; 5).
Indhold: Sven Hakon Rossel: Johannes V. Jensen og Tyskland : brikker til et puslespil. Monica Wenusch: Johannes V. Jensen og Tyskland : oversættelse og reception, flere brikker til puslespillet. Lars Handesten: Johannes V. Jensens myter i europæisk lys : et udkast. Anders Thyrring Andersen: Alle mine jeger : modernismer hos Johannes V. Jensen og Fernando Pessoa. Aage Jørgensen: Den unge Johannes V. Jensens genreløshed - eksperimenter i et diffust mediebillede. Steen Klitgård Povlsen: Jensens fristelser : om Johannes V. Jensen og skulptur. Per Dahl: Johannes V. Jensens karakteristikker og portrætter. Sophie Wennerscheid: "Hvad er din Indbildningskraft, siden den ikke kan holde Verden oppe?" : kraftens ambivalenser i Johannes V. Jensens Kongens fald.

99.4 Jensen, Johannes V.
Et spring ind i et billede: Johannes V. Jensens mytedigtning / redigeret af Aage Jørgensen og Anders Thyrring Andersen. - Odense Universitetsforlag, 2000.
En diskussion af Johannes V. Jensens myter ud fra det synspunkt, at myteteksterne i deres kunstneriske udtryk på én gang afspejler en oplevelse af modernitet og et forsøg på at komme overens med denne oplevelse

Afsnit i bøger

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2009. - 5 bind.
(i bind 3, s. 655-687: Lars Handesten: Jeg bekender mig til virkeligheden - Johannes V. Jensen).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - 1. udgave, 1. oplag. - Systime, 2005-.
(i bind 2, s. 151-158: Sindets knivsystemer. Johannes V. Jensen).
Kort om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Hovedsporet: dansk litteraturs historie.
Gyldendal, 2005. - 672 sider.
(heri s. 472-477: Johannes V. Jensen. Viljen til virkelighed).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-. - 3 bind.
( i bind 1: Fra Henrik Pontoppidan til Karen Blixen, s. 50-71: Fritz Andersen: Johannes V. Jensen).

Links

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi
En oversigt over analyser og fortolkninger af forfatterskabet.

DR internet læremidler. Danske digtere
Meget kort introduktion til forfatteren og forfatterskabet for lærere og elever i de danske grundskoler. Videoklip og lydklip er der kun adgang til på skoler, der abonnerer på siden.

Epoke - danske romaner før 1900: analyse, periode, portræt
En omfattende og overskuelig præsentation af forskellige aspekter af Johannes V. Jensens liv og værker. Siden opdateres ikke.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Johannes V. Jensen museet i Farsø
Om arrangementer på museet, biografi, om forfatterskabet m.m.

Den officielle svenske Nobel hjemmeside
Fra den officielle svenske Nobel hjemmeside fås her den originale prispræsentation for Johannes V. Jensen, som fik nobelprisen i 1944, med takketale, en kort biografi og en bibliografi.

Pegasos
Kort forfatterportræt på engelsk af Johannes V. Jensen fra den finske litteraturside Pegasos.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter. Herfra link til Dansk biografisk leksikon.

Cand. mag. Jakob Bækgaard

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Kaj Hansen

    tir, 31/01/2012 - 21:29

    Det var interessant at læse din analyse af Johannes V. Jensen. Hvis jeg skal fremhæve et forfatterskab, der har haft afgørende betydning for min udvikling, så tror jeg det må blive hans. Allerede som barn læste jeg Den lange rejse samt hans Himmerlandshistorier. Men jeg har spekuleret på, hvordan Johannes V. Jensens forfatterskab mon ville være blevet modtaget i dag. En ting er, om han ville blive forstået og værdsat som litterat, men et andet spørgsmål trænger sig på, nemlig, om han i dag ville være blevet udråbt som racist, eller måske det som er værre.  Jeg tænker her på f. eks. Åndens Stadier og dele af Den lange Rejse.. Så vidt jeg ved, så havde man ikke efter krigen noget at udsætte på J.V.J, men han tog jo heller ikke parti under krigen som f. eks Knut Hamsun. Så vidt jeg ved, så tog han afstand fra, at hans forfatterskab blev taget til indtægt for Nationasocialismen.  Men hvordan ville man i dag have modtaget hans forfatterskab, og er den dalende interesse for ham en afstandtagen fra hans tanker??