Det moderne gennembrud

I denne banebrydende periode i dansk litteraturhistorie udfordrer både kvindelige og mandlige forfattere samtidens normer, og problemer bliver sat under debat. 

Det moderne gennembruds frontfigur Georg Brandes opfordrer til, at forfattere forholder sig til tidens store problemer. I sin forelæsning i 1871 om hovedstrømninger i den europæiske litteratur går han op mod tidens normer og uretfærdigheder. I årtierne derefter udgives der en lang række bøger, hvor forfattere netop sætter spot på samfundets sociale problemer og undertrykkende roller.

I artiklen Det moderne gennembrud mandlige og kvindelige forfattere udfolder lektor og lærebogsforfatter Peter Jensen periodens markante betydning og tager nye vinkler med i den klassiske litteraturhistorieskrivning ved at belyse, at blandt andet kvindelige forfattere er blevet overset.

”Brandes er også en smagsdommer, der overser vigtige forfatterskaber. Hans store betydning i dansk litteraturhistorie har haft den konsekvens, at de forfattere, der ikke var inde i varmen hos Brandes, er blevet overset. Det drejer sig blandt andre om en række kvindelige forfattere.” 

Modernitetens brud med det traditionelle og dens ideal om det frisatte menneske får mange forfattere – kvinder og mænd - til at følge Brandes' opfordring til ”sætte problemer under debat”.

Perioden er traditionelt set indrammet 1870 – 1890. Vi udvider rammen til 1850 – 1920 for at sætte spot på flere forfattere og særlige værker med inspiration fra udgivelsen 'Modernitetens gennembrud, Dansk litteratur 1850 - 1920' (2022).

Fra en tid med omvæltende tanker kan vi i dag læse periodens klassikere, der udfordrer de gængse normer om køn, klasse og religionens undertrykkende rolle og får læserne til at se på virkeligheden med nye øjne.
 

Billede: 'Madonna' (1893 - 1894), Edward Munch