Min far hed Vagn Poulsen og var klassisk arkæolog, min mor hed Ellen Poulsen og var kunsthistoriker. Jeg blev født den 7. august 1938 og voksede op på Fuglebakken på Frederiksberg, som blev rammen omkring begivenhederne i min første bog, De røde Huse, en lille roman om en barndom under Besættelsen.
Jeg blev student i 1956, aftjente min værnepligt som menig i Flyvevåbenet, og begyndte at læse jura. I 1965 blev jeg kandidat og ansat i Undervisningsministeriet. Da jeg fyldte 30 forærede jeg mig selv et år på halv tid for at prøve at finde ud af at skrive, og sådan har jeg det stadig. Det synlige udkomme af dette omfatter indtil videre en roman, en del noveller og essayistik, oversættelser, og noget dokumentarfilmarbejde.
Helt ved siden af har jeg sporadisk optrådt som model, statist og i mindre roller i danske reklame- og spillefilm, samt som programredaktør og forlagskonsulent.
Jeg har været faglig aktiv som medlem af de styrende organer først i Dansk Forfatterforening og senere i Danske skønlitterære Forfattere med biblioteksafgiften som hovedindsatsområde og er nu udmeldt af dem begge.
Jeg har været gift to gange og har en datter og en søn.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 25. februar 2000
Inspiration
Jeg har aldrig kunnet holde mig fra bøger, og jeg læser bredt, usystematisk og meget. Når jeg læser, er jeg læser og ikke forfatter, det vil sige jeg læser først og fremmest for at opleve.
Efter at jeg begyndte at skrive, læser jeg måske mindre end før, til gengæld læser jeg bedre. Og når jeg skriver for alvor, læser jeg kun uforpligtende ting for ikke at blive distraheret.
Jeg ved ikke af, at noget af det, jeg har læst, har inspireret mig mere end så meget andet af det, jeg har oplevet, men alting smitter af, og det hele er på en eller anden måde til
stede i det, man laver. Andre kan være bedre til at se det end en selv.
Min novellesamling Forsvindingstavlen anmeldte Poul Borum som "moderne hverdagseventyr - som om hans store forbillede hed H.C. Andersen." Hans kollega Carsten Jensen så dem som "pasticher på en genre, der i dag trives bedst i julealmanakker".
Hvis jeg selv skulle pege på et værk, der har spillet en rolle for netop den novellesamling, er det Vladimir Nabokov´s bog om Nikolai Gogol. Men jeg kan ikke afvise det andet, og det siger i hvert fald noget om bredden af min læsning.
Egentlig inspiration er så iøvrigt noget, der kommer med vedvarende og tålmodigt arbejde, og det er ikke særligt for den digteriske proces. Det forekommer overalt, hvor et stykke arbejde er forbundet med en kvalificeret tankevirksomhed, og jeg har læst mig til, at det er det samme, der foregår med sådan noget som atomfysik og skak. Jeg tror endda, at for eksempel bankfolk kan komme ud for det.
Min yndlingslæsning? Når jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre, læser jeg Tjekov.
Priser og legater
1982: Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens Legat
1983: Statens Kunstfond. 3-årigt stipendium
1986: Statens Kunstfond. Produktionspræmie. Forsvindingstavlen
1990: Statens Kunstfond. Arbejdslegat
Statens Kunstfond. Engangsydelse: 1970, 1973, 1976, 1978, 1979, 1986
I perioden 1989-1996 blandt andet modtaget støtte af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, VKR’s Familiefond og Ny Carlsbergsfondet til arbejdet med udgivelsen af Det rette Udseende
smag på bøgerne – en bid om dagen
