Russeren er en, der elsker birketræer

Oprettet: 01.08.2013 - 13:35

Bog: "Russeren er en, der elsker birketræer" af Olga Grjasnowa

Bogens forside

Da Masjas tyske kæreste, Elias, pludselig dør krakelerer hendes verden. Som barn af russisk-jødiske indvandrere til Frankfurt bliver hun i tvivl om sin hjemstavn og identitet.

Forfatter: 
Olga Grjasnowa
Oversætter: 
Aino Roscher
Udgivet: 
2013
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
319
Lån bogen - Køb bogen

"Hvem er jeg, og hvad er mine rødder" er et af de spørgsmål, der stilles i Olga Grjasnowas debutroman 'Russeren er en, der elsker birketræer'. Klik ind og deltag i debatten i DR Romanklubben.
Klubdebatten blev til et interview med forfatteren
læs her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kulturklubber/Laeseklubberne/Romanklubben/Artikler/2013/08/28/155730.htm

Bogen var til debat i august måned 2013
Hvem er jeg, og hvad er mine rødder, er en af de ting Litteratursidens anmelder tager fat på, i sin anmeldelse af bogen. Mennesket er en, der elsker at så splid er overskriften på Politikens anmeldelse. Kristeligt dagblad siger "Tysksproget debutant skaber uimodståeligt og tidsaktuelt kvindeportræt"
Hvad siger du ?
Vær med i debatten om "Russeren er en, der elsker birketræer"

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Connie

    lør, 31/08/2013 - 13:55

    På denne sidste sommerdag vil jeg afslutte debatten om Olga Grjasnowas roman " Russeren er en, der elsker birketræer".

    Jeg har med stor fornøjelse læst samtlige indlæg vedrørende månedens bog , både her, og på kultursiden som Anya P vidst er primus motor for.

    Anya efterlyste reaktioner fra os læsere til forfatterens kommentarer, og her følger mine overvejelser.

    At blive inddraget i en bogs univers er jo altid givende hvis historien ellers lever op til de tre krav enhver kommunikation bør leve op til ( disse krav er lige blevet repeteret for mig i en anden artikel jeg læste på kultursiden , nemlig " Lasse Jensens kommentar fra d. 24.august ) Enhver historie bør indeholde ; information, fascination og identifikation, og med denne måneds debaterede roman vil jeg sige som Meat Loaf " Two out of three aint bad ". Jeg er blevet informeret om livet som det tager sig ud for en  ung 2. generationsindvandrer , og jeg er fascineret af den lette måde de unge menesker siges at forholde sig til hinanden og tilværelsen i det hele taget. 

    Identifikationen med hovedpersonen må jeg af naturlige årsager springe over da jeg er etnisk dansker , men det er altid interessant at få et indblik i andre kulturer, og yngrer generationers tænkemåder , og det får vi læsere af denne bog i høj grad. 

    Jeg er blevet belært om at jeg også er underlagt min generations normer, og at jeg  vidst også var en af de læsere der stillede spørgsmål angående de to unge elskendes forskellige familiære baggrund gør mig lidt ilde tilpas for , det siger vidst mere om mig og min generation der stadig er præget af tankegangen om at lige børn leger bedst.

    Til mit forsvar vil jeg lige notere at vi  nu også har hørt mange dårlige historier om forskellige kulturelle sammenstød i gennem historien.

    Men det er jo befriende at den tankegang også kan vendes om til noget positivt.

    Det har været meget bevidsthedsudvidende for mig at læse forfatterens skarpe og præcise svar om at man jo ikke gifter sig med sin svigerfamilie.Nej heldigvis ikke i den vestlige verden, men i nogle lande følger familien jo stadig med på en helt anden måde end vi nok nogen sinde kan sætte os ind i .  Den overfladiske måde de fleste ser på vores kultur på gælder altså også helt ind i privatsfæren, og jeg er blevet meget klogere ved at læse Olgas tanker om dette spørgsmål, for det sattew også gang i min egen tankevirksomhed.

    Det var faktisk en "a-ha oplevelse" for mig. Kultur er jo med til at udvide vore horisont, og forskellige kulturer kan jo siges at gøre udviklingen endnu bedre. Det behøver jo ikke at være et problem at man kommer med forskellig baggrund, men det er stadig et problem i mange kulturer at bruden bliver opslugt af svigerfamilien. 

    At vi læsere så også kan bibringe forfatteren et par overvejelser er for  mig at læse det der sker når snakken  falder på bogens slutning , som dejligt nok er skrevet med en åbenhed der gør at vi kan tolke som vi vil. Men at forfatteren sidder og genlæser og gør sig overvejelser gjorde at jeg måtte trække på smilebåndet. Der følte jeg at læseklubben blev inddraget i et inter aktivt samspil med forfatteren, og jeg benytter også lejligheden til at takke for det fine tilbud du gav Anya , da du opfordrede til at stille spørgsmål.Jeg indsætter lige forfatterens egne ord fra interviewet ;

    " "Det var helt bevidst at lade slutningen være åben. På den måde afhænger den af læserens sindsstemning, og hvad vedkommende ønsker for Masja.

    - Jeg har lige genlæst slutningen, og det slog mig, hvor mange detaljer der egentlig kan pege på, at hun måske overlever. På den anden side ændrer sproget sig fra datid til nutid allersidst i bogen, hvilket kan tolkes på en bestemt måde. Men i sidste ende er det op til læseren, siger Grjasnowa."

    Og så her på falderebet til noget helt andet.

    Jeg skal love for at der er taget hul på næste måneds debat bog om " Faldvand" den må jeg også se at få mig en mening om. Jeg har lynlæst den , og var mere begejstet for hans første roman " Populærmusik fra Vitula", men det var jo en helt anden genre.

    Nu er jeg gået i gang med Antonio Pennaccchis " Mousolini kanalen", som vi jo skal snakke om til oktober , og jeg tror den tegner til at blive et muntert og sjovt indslag, men jeg vil nu gemme yderligere  kommentarer til vi når så langt, for ellers går der vidst helt ged i kronologien i denne klub.

    Fortsat god debat fra Connie 

  • Hanne Ingerslev

    fre, 30/08/2013 - 17:48

    tak, Anya - det var fint klaret at få alle vores spørgsmål med -

    Spændende at læse svarerne. Så må vi se hen til den næste, helt anderledes roman!!!

    Hanne Ingerslev

  • Anya P

    fre, 30/08/2013 - 12:31

    Hej Romanklubmedlemmer

    Tusind tak for jeres gode spørgsmål til Olga Grjasnowa og jeres reaktioner på bogen. Vi tog dem med, da vi interviewede hende sidste weekend, og hun blev meget glad for at se, hvor meget der blev snakket om hendes bog herinde.

    Her er link til artiklen:

    http://bit.ly/1fnOu6o

    Fortæl meget gerne hvad I synes om hendes svar.

    Kh Anya, DR

  • Gitte Hansen

    søn, 18/08/2013 - 13:43

    Dejligt at Anya giver os her i klubben mulighed for at inspirere til spørgsmål til forfatteren. Jeg ville blive rigtig glad hvis der efter interviewet ville komme et lille link her på siden, hvor vi kunne høre/læse hvad der kommer ud af det :-)

    Ja som Connie så rigtigt skriver er jeg meget åben/forvirret med hensyn til hvordan bogen slutter. Allerede på nederst på s. 287 er der et mærkeligt afsnit der omhandler Elias og slutter med "Jeg ville så gerne mærke hans varme, kysse og kærtegnets ham, men han rørte sig ikke, gav mig ikke engang det mindste kærtegn. Dødsstivheden var allerede sat ind." Hvad sker der her?

    Og så slutningen af bogen hvor hun Maria/Masja forlader festen og ringer til Sami og får blodnæse. "Elisja rækker mig et lommetørklæde. Jeg holder det mod næsen og lægger hovedet tilbage. "Du skal holde hovedet oppe. Ellers holder det ikke op med at bløde." "Højere," siger Elisja. "Ja, lige nøjagtig sådan." Jeg tager ham under armen, og vi går af sted ved siden af hinanden et stykke tid. Solen er næsten gået ned, men det er stadig lyst." Er den sidste sætning i overført betydning? Er det mentalt at der næsten er slukket, men at der stadig er lys forude. Altså håb for Maria/Masja. Eller giver hun helt op og overgivet dig til sin indre verden, hvor hun stadig kan være sammen med Elias/Elisja? Dør hun? Eller hvad pokker sker der her?

    Connie spørger til Vindmølles kaldenavn og hvordan han har fået det. Jeg har bladret løs i min bog og kan ikke finde nogen forklaring på det kaldenavn, men vi møder ham første gang i hospitalets kantine på s. 40, hvor han giver Maria sit visitkort og senere igen på s. 154 da Maria opsøger ham på hans kontor, hvor hin vil have ham til at hjælpe sig med at finde et job. Har det kaldenavn noget med hans "let vippende gang" (s. 40) at gøre?

    Krydser fingre for at der kommer lidt liv i debatten, da jeg synes det er en rigtig god bog med mange interessante emner og temaer :-)

  • Hanne Ingerslev

    lør, 17/08/2013 - 22:31

    Titlen skyldes jo, som der står aller forrest, et citat fra Tjekovs Tre søstre  -  De kære, beskedne birke, dem holder jeg mere af end noget andet træ!!!

  • Hanne Ingerslev

    lør, 17/08/2013 - 21:00

    Hvis jeg fik chancen for at spørge forfatteren ud, ville jeg gerne vide noget on hovedpersonens seksualitet. Jeg synes, man er lidt forvirret. Er hun biseksuel? Eller hvad?

    Jeg ville også gerne vide, om hun ikke er mere end lidt selvoptaget?

    Det ville være fint, hvis der kom en fortsættelse?

    Venlig hilsen Hanne Ingerslev

     

     

  • Connie

    fre, 16/08/2013 - 14:04

    Endelig lidt liv i debatten igen :)
    Jeg vil straks sende et spørgsmål videre til Anya , og håber på en forklaring på hvorfor professoren der skaffer Masja job går under navnet "vindmølle" ?
    Jeg har afleveret månedens bog , og kan derfor ikke henvise til noget sidetal, men kan huske at jeg studsede over det her øgenavn.
    Til Zilles spørgsmål vil jeg bare tilføje . Skarpt set, og ja, jeg tror det bliver bedre med alderen , i hvert fald det her mønster med at flygte.
    Hun må jo erfare at "Nissen " flytter med , og på et tidspunkt må hun jo få professionel hjælp til alle de traumaer.
    Mon ikke hovedpersonen ( hvis vi tænker videre i historien ) tager "hjem" til Tyskland, og får orden på sin psyke efter sammenbruddet i Palæstina ?
    Eller - hvordan ender hele denne historie ?
    Ved forfatteren egentlig selv det , er der tænkt på en fortsættelse eller er det op til os læsere selv at konstruere en slutning ?
    I både dette og i tidligere indlæg spår jeg en lykkelig udgang på sammenbruddet, fordi jeg finder at hovedpersonen Masja også er en handlingens kvinde der er en "fighter". Igennem hele bogen formår hun at løse problemerne som de opstår - altså indtil sammenbruddet, men Gitte skrev en tankevækkende kommentar ved at spørge til om hun dør til sidst ? Hvad siger forfatteren selv om slutningen ?
    God litteraturfestival !

  • I Moritzen

    fre, 16/08/2013 - 09:54

    Det er nok lidt mere generelt, om den nye generation af forfattere er så rodløse, som denne bog lader mig tilbage med indtrykket af.
    Både i relationer til den nærmeste familie, tilhørsforhold til venner og stort set alt i verden, ja selve verden.
    Flugt fra det, som der alligevel ikke kan flygtes fra.
    Jeg ved godt, at hovedpersonen har det med sig fra barndommens flugt, traumer i mangetal, men hun tager det vel på sig som sin egen kappe som voksen - er det det et generationstegn? Afhængighedsangst - angsten for at miste overskygger glæden ved at være der for - og med andre i dit liv.

  • Tina Karina Mor...

    fre, 16/08/2013 - 08:00

    Fra Anya på DR er der netop landet en interessant mail i min indbakke.
    Hun skriver :
    "Hvor er det altså bare spændende at læse de gode indlæg i Romanklub-debatten og dejligt at se at der er blevet taget så godt imod ’Russeren er en, der elsker birketræer’!
    I den forbindelse har jeg fået en idé: Jeg har en interview-aftale med Olga Grjasnowa fredag i næste uge, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at bygge interviewet om læsernes reaktion på hendes roman. Derfor tænker jeg på, om vi kunne prøve at spørge debattørerne i Romanklubben, om der er noget, de kunne tænke sig spørge hende om?
    De gør sig jo en masse spændende tanker om bogen, og nu er chancen der for at få ”direkte” adgang til forfatteren (med mig som budbringer) "

    Skal vi ikke bare sige ja tak ? jeg synes det er en super chance .
    Skriv jeres spørgsmål til Olga Grjasnowa her i debatten.
    MEEEEEN der er jo absolut intet i vejen for, at vi også kan komme med bud på hinandens spørgsmål og således give forfatteren noget modspil :-)
    Hvad siger I til det ?
    Hilsen Tina

  • Connie

    ons, 07/08/2013 - 20:17

    Først tak til Gitte for at reagere så hurtigt på mine ikke så gennemtænkte inputs fra i formiddags :)

    Dejligt hvis der kommer lidt gang i snakken om månedens bog.

    Det med navneskiftet havde jeg slet ikke bidt mærke i for Maria / Masjas vedkommende. Lagde da godt nok mærke til at Elias fik den diminutive endelse sja , men tænkte at det var et led i hendes afprøvning af at være russisk jøde.

    Ang. kommentar om humor. Ja, den der lufthavnsepisode med hendes pcèr der bliver skudt sønder og sammen er da bare lige til at bekræftige samtlige myter om det paranoide israelske lufthavnsvæsen.

    Jeg har en historie ( fra før 11.september ) hvor en veninde var med manden til en konference i Israel. Hun havde ( dumt nok i bagklogskabens klare lys ) samlet et patronhylster op fra gaden , og puttet i sin håndbagage for at medbringe den hjem til lille Danmark som en souvenir. Hun blev tilbageholdt i flere timer , og måtte i forhør for at redegøre for hvorfor hun ville medbringe en sådan genstand, så helt urealistisk er episoden bestemt ikke.

    Jeg kom lige i tanke om den tankevækkende episode med Cems far der går til CDU vælgermøde , og for første gang i sit liv oplever at være muslim. Ja, det er jo tragi komisk at politik fører ekstremer med sig.

    Ang. 4. del syntes jeg det er et rigtigt godt bud Gitte kommer med , om hvad der sker der i Ramallah . Jeg tror bestemt hun  må være påvirket / enten psykisk ustabil grundet sammenbrud , eller for mange hashtåger, men jeg læste nu ikke historien som om hun døde, har hun ikke bare næseblod, og får flash backs til den traumatiske episode i Baku ?

    Jeg er sikker på at hun er en fighter der nok skal overleve, men Gitte spørger til om forældrene kunne have taklet hendes psykiske situation anderledes. Ja, de er jo begge akademikere, og burde vide bedre , men måske er fortængning en almen menneskelig reaktion , og det hævner sig altid i det lange løb. De burde naturligvis have fået psykologisk bistand , men mon ikke mange flygtninge sidder tilbage i et trygt land, og vil ikke være til unødig besvær i misforstået hensyntagen.?

    Angående bogens tittel kan jeg for mit eget vedkommende sige at jeg også forbinder russere med birketræer, men det er nu af den banale grund at jeg engang på en længere rejse skulle skifte fly i Moskva, og ved landingen var det første vi så af Rusland den smukkeste hvide birkeskov, og det var virkelig ikke grumsede birketræer , men krid hvide stammer. Jo, mit lidt ensporede billede af en russer ( der naturligvis er tusind forskellige andre ting ) er en der må elske birketræer.

  • Gitte Hansen

    ons, 07/08/2013 - 18:32

    For mit vedkommende er en af de store fornøjelser ved at være en del af en læseklub, det at man kan læse en bog så forskelligt. Som det tidligere er fremgået spiste jeg denne roman en en stor og sulten haps. Mit fokus var helt klart på Maria/Masja og hendes liv og levned. De mange konflikter, krige og optøjer er selvfølgelig en stor del af hendes liv, men for mig og det fokus jeg har haft på bogen har det ikke været vigtigt at kende detaljerne i alle de historisk begivenheder der nævnes i romanen.

    Jeg opfatter bestemt ikke Maria/Masja som selvoptaget, men som en pige der kommer ud i en kæmpe identitetskrise godt blandet med diverse traumer, der blusser op da Elias/Elisja dør så tragisk og uretfærdigt som han nu gør.

    Connie spørger hvorfor/hvordan de to er blevet kærester. Jeg er ikke faldet over noget konkret svar, men tænker, at det for hans vedkommende måske har været et oprør mod forældrene og for Maria/Masjas vedkommende har været et spørgsmål om at han har kunnet levere den tryghed hun higer så voldsomt efter. Hvad tænker I?

    Efter Connies spørgsmål til inddelingen i fire dele har jeg kigget lidt nærmere på delene. For mig at se skiller de der hvor der sker nogle store hop i Maria/Masjas liv. 1. Del beskriver Maria og Elias' liv, Elias' indlæggelse, sydgomsforløbet og død. 2. Del indeholder Elias' begravelse, Marias immunsystem der giver op (S. 131) og starten på hendes sammenbrud (hvis jeg må være så fræk at kalde det det). Elias bliver til Elisja, Maria/Masja tager afsked ved graven og hun får pakket Elisjas ting, der afhentes af hans forældre. Hun tager afsked med deres fælles liv og rejser til Israel. 3. Del. Her mener jeg at Masjas identitetsproblemer for alvor kommer til udtryk. Hun begynder at kalde sig selv for Masja, hvilket er det navn hendes mor kalder hende. Hun møder Ori og Tall og indleder et desperat forhold til Tall. På side 245 siger hun selv at hun mister kontrollen. Jeg tror hun giver op. Hun kan ikke længere overskue sit liv, sin sorg, angst og frustrationer. Cem og Sami forsøger at få hende tilbage til Tyskland, men i 4. Del løber hun ind i Ismael, og slipper tøjlerne helt. Hvad er jeres tanker om hvad der sker i det sidste afsnit? Er hun høj? Forsvinder hun helt ind i sig selv? Dør hun?

    Og så til humoren og de sarkastiske undertoner. Jeg synes der er mange sjove kommentarer og afsnit i bogen. Specielt er jeg vil med de to episoder i lufthavnen, især den første hvor de skyder Marias computer. En tragikomisk situation, som jeg desværre ikke tror er helt urealistisk.

    Ismael er også en af de personer der kommer med en del sjove kommentarer. Angående titlen, så er det også ham der i sin beskrivelse af stereotyper siger at russerne ser ud "som mennesker, der elsker birketræer" (S. 297) Jeg har aldrig tænkt at russerne ligner mennesker der elsker birketræer, men jeg har nok heller ikke set så mange af slagsen.

    Uden at kende nogen statistikker tror jeg at krigstraumer og følgevirkningerne af sådanne kan blive hængende i familier gennem flere generationer. Især hvis ikke der bliver taget hånd om dem. Kunne Maria/Masjas forældre have gjort noget anderledes i forhold til den krise Maria kommer ud i?

  • Connie

    ons, 07/08/2013 - 10:00

    Benyttede lige lejligheden til at læse korrektur på mit forrige indlæg, og rette mine utilsigtede sproglige bommerter ( delvis lavet af ghost writeren på min i pad ).

    Nu har jeg sat med ved en gammeldags pc, og har i de forløbne dage ventet spændt på om der var nogle der åbnede for ballet, men nu kan jeg ikke vente længere, og  kaster jeg mig ud i det.

    Ja , hvor er der mange emner at tage fat på .

    Jeg har gjort mig nogle noter ang. Masjas personlighed.

    Hun er jo trauma ramt fra barndommen i Asserbardjan / Baku og vender hele tiden tilbage til damen der dør for fødderne af hende. Kæresten Elias død udløser så den eksistentielle krise der gør at hun må finde ud af hvem hun egentlig er , og om det lykkedes er jeg i tvivl om. Hvad tror i ? Finder hun ud af hvem hun er , og hvad hun vil , og hvor hun vil tilbringe sit liv ? 

    Hun griber flere gange igennem bogen til flugt når noget presser hende , og jeg finder hendes opførsel en anelse umoden... Hvad mener I ? 

    Så er der alle vennerne , mange tidligere kærester 

    Cem er vidst tyrker og kammerat fra tolkestudiet .Han er venner med Sami hendes egyptiske araber x kæreste ,som hun oveni købet bliver gravid med. Jeg tror vores hovedperson er meget " moderne" / vestlig i de multi kulturelle miljøer hun begår sig i. Så er der også ham tyskeren  Daniel der får slået en tand ud  bliver beskrevet som filo semit . Det er ikke et udtryk jeg kender, men at han betragter hende som sin personlige " jødebamse" er meget skarpt ramt i beskrivelsen af tyske venstreorienterede med dårlig samvittighed over de forrige generationers ugerninger. Der er også mange familier der her er ramt af traumaer. Jeg syntes Masjas hårdtslående argumenter er lige overdrevne nok , hun var da heldig at han ikke anmeldte hende for vold. Men hun er da en handlingens kvinde hende Masja.

    Bogen fik mig også til at tænke over hvor længe efter sådan nogle traumatiske krigsoplevelser bliver hængende i familier. Da hun er i Israel beskrives en af tanterne som en der nøder folk til at spise, og dette træk tilskrives at hun havde overlevet Auscwitch.

    Ja, nogle har tung bagage med igennem livet.

    Men Elias. Hvorfor bliver hun egentlig kæreste med ham . Hans familie er jo så forskellig fra den kultur hun ellers er omgivet af ?

    Og det lesbiske forhold til Tal i Israel ? Hun er en meget sammensat personlighed hende Masja. Hvad syntes i andre ?

    Iøvrigt lige til slut en kommentar til sproget i bogen. Jeg syntes Olga Grjasnova er eminent i hendes beskrivelser af det område de færdes i .

    Eksempelvis på s. 75 "Sami trak os med ind i en kebabbiks. Gulvet var klistret . En rotte krydsede lokalet"

    Føj hvor der skal lyst til at købe et måltid sådan et sted.

    Hvad mener i om bogens opdeling i fire dele ? Jeg  kan se at den er kronologisk opdelt, men finder det egentlig ikke væsentligt at kapitlerne bliver underinddelt i del 1-4 , men det er måske forfatterens måde at danne sig et overblik over historien ? 

     Hvad mener I om  tittelen ? For mig at læse er den poetisk og rammende , og siger alt om den  overfladiske måde vi ser på hinandens kultur. 

     

  • Connie

    ons, 07/08/2013 - 09:27

    Hej.

    Jeg er også igang med læsning for anden gang, og ligesom flere af jer andre oplever jeg at historien træder tydeligere frem i anden omgang.

    Mine umiddelbare indtryk efter min første læsning skal nu lige foldes ud her, inden debatten forhåbentlig folder sig ud.

    Jeg syntes også bogens temaer favner bredt, og vredt  - men med humor.

    Et spidende signalement af den politisk korrekte type ( professoren ) findes allerede på s. 37 " hans multikulturalisme udfoldede sif i kongreshaller, konferencebygninger og på dyre hoteller . . For ham var integration ensbetydende med kravet om færre hovedtørklæder og mere hud, opsporingen af en eksklusiv vin eller et uusædvanligt rejsemål ." S.37

    Ja, forfatteren breder sig ud både geografisk og med mange konflikter, men som jeg har forstået ( efter at have læst forskellige interviews med hende - hun er iøvrigt på programmet på Louisiana litt.) er det en forfatter der trækker på egne oplevelser, så hvis denne historie er delvist selvoplevet ,  kan man vel ikke klandre hende for at væve store og små begivenheder sammen .

    Jeg syntes nu også det er et stort rod sammen af misk mask konflikter , men der er jo mening med galskaben.

    Sådan er virkeligheden desværre for mange mennesker. Mest ondt gør det på mig når jeg læser om hendes stakkels veluddannede forældre der bare må sidde der i Tyskland som passive flygtninge. Sikke et spild af liv ! Nå, aftensmaden afbryder mine skriblerier. Jeg vender frygteligt tilbage senere:)

  • I Moritzen

    lør, 03/08/2013 - 21:20

    Nu er jeg 1 1/2 gennem bogen, og den skal videre. Den holder stadig, god, men er der ikke for meget, af for lidt - om for mange temaer???? Hvis det er et symbol på generatioen, så er jeg for meget for gammel til, at det er min generation, men zap-zap er nok den aldersgeneration.. Men det er måske også forfatteren, der har overfyldt......hvis nu det bliver den eneste bog, så ta' alle emner med.
    Jeg kan godt lide bogen, men den sætter for mange temaer i erindring. I dag har jeg været i gang med at repetere slaget på på Solsorteslette ! Jeg mangler en redaktør med mod til at foreslå forfatteren det enkle, men svære: Kill your darlings.

  • Tina Karina Mor...

    fre, 02/08/2013 - 13:09

    Hvor er det dejligt, der allerede er gang i snakken. Jeg er i gang med bogen for anden gang, for som både Zille og Hanne siger er der mange begreber og historiske begivenheder, som skal sættes på plads. Første gennemlæsning gav mig indtryk af en noget selvoptaget ung kvinde, konflikter og krige, som jeg burde vide en masse om, fordi de er foregået for ikke særlig længe siden, samt en masse underliggende konflikter. Anden gennemlæsning giver mig et noget mere nuanceret billede af en identitets forvirret ung kvinde - endda måske generation ?
    Glæder mig dels til at få bogen læst færdig igen, men også til at høre mere om, hvad I synes.
    Hilsen Tina

  • Hanne Ingerslev

    tor, 01/08/2013 - 11:42

    Uden på min bog står: Olga Grjasnova rammer sin generations nerve!  Det foruroliger mig, for noget så selvoptaget som hovedpersonen skal man lede længe efter.

    Jeg blev også fanget og som Zille skriver, man bliver nødt til at sætte sig ind i en masse, som man til daglig går alt for let henover. Det er lige som med Den stjålne vej af Riebnitzski, som gav forståelse sf Afghanistan. Her er så mange begreber - Vestbreden, Hamas og meget mere. Jeg tror måske nok, jeg vil læse den sidste del igen og slå flere ting op.

    I alle fald :  bogen er yderst læsværdig  TAK for den!

    Hanne Ingerslev 

  • I Moritzen

    tir, 30/07/2013 - 22:47

    Jeg er også næsten færdig, men det tager altså tid.... Der er alt for meget af verdenshistorien, som jeg er nødt til at repetere i oversigtsform.
    Folkedrab og bosættelser, det er viden i erindring, men jeg har slået konkrete begivenheder op. Og så er der lige begreber fra jødisk.
    Nå, jeg læser videre, mine forventninger var også til at det nok var en OK-bog, men den blev meget bedre end ventet. Mange temaer.

  • Gitte Hansen

    tir, 30/07/2013 - 19:28

    Jeg ved godt at denne debat ikke er startet endnu, men bliver lige nødt til at komme med et lille kvæk.

    Jeg startede på august måneds roman sent i aftes og havde egentlig ikke de store forventninger til den. Men men men den ene side førte til den næste og så videre. Havde egentlig troet, at jeg skulle bruge denne fridag til praktiske ting som støvsugning, men sådan gik det ikke. Bogen er slut og jeg sidder tilbage og tænker "Hold da op, den glæder jeg mig til at snakke med de andre i klubben om".

    Håber, at I glæder jer lige så meget som mig :-)