Krimi og Kristendom ved Henrik Palle

Oprettet: 06.08.2015 - 23:56

Hvad skal man lave en torsdag aften på ferie i sit Karrebæksmindesommerhus, joh man kan da tage i menighedshuset Bethesda for at høre et foredrag af Henrik Palle. Under overskriften "Krimi og Kristendom" fortalte Henrik Palle kriminalgenrens litteraturhistorie sat i relation til kristendommen. Her kommer et lille referat, husket og gengivet efter bedste evne.


Det hele begyndte - som bekendt for de fleste kristne - med Adam og Eva i paradisets have. HP kalder historien for en tidlig kriminalfortælling med Gud som detektiven. Han nævnte også Kain og Abel, hvor der uden diskussion er begået en forbrydelse, nemlig et mord.
 
Næste historiske fase - antikken - hvor Kong Ødipus selv er både forbryderen og detektiven. Det er fundamentale fortællinger indeholdende moral, godt og ondt. HP bedyrede at Steen Steensen Blicher opfandt krimien lang tid før Edgar Allen Poe kom på banen. Det er ellers ham vi plejer at kalde kriminalromanens fader. Blichers fortælling om "Præsten i Vejlby" indeholder en klassisk krimiopbygning med faserne: forbrydelsen. opklaringen, straffen. Han kom selvfølgelig også lige kort omkring Doyles historier om Sherlock Holmes.
 
Derefter introducerede HP begreberne "den blødkogte krimi" og "den hårdkogte krimi" og tilskrev loyalt disse morsomme betegnelser Bo Tao Michaëlis. Eksempler på de "blødkogte" er forfattere som Agatha Christie og Dorothy Sayers med de kendte hovedpersoner Miss Marple, Hercule Poirot, Lord Peter Wimsey, og det er ALDRIG butleren der gjorde det, siger HP.  Genren er kendetegnet ved et stramt struktureret klassesamfund, som er opfundet og indstiftet af Gud. Her kommer så Miss Marple, Poirot og Wimsey ind og bliver den verdslige indgriben i det guddommeligt indstiftede klassesystem. Det er en slags mekanisk fortælling hvor der ingen samfundsforklaringer er, og forbryderne angrer IKKE.
 
Eksempler på den "Den hårdkogte krimi" er amerikanske forfattere som Dashiell Hammett og Raymond Chandler. Det er fortællinger som foregår i et gudløst univers hvor detektiven, som en sekulariseret frelserskikkelse helt uden moralske forpligtelser, skal tjene pengene selv. "Postbudet ringer altid to gange" omtalte HP som en dybt moralsk fortælling. Begær og ussel mammon er centrum for forbrydelserne, og samtidig er disse amerikanske historier forankret i en gammeldags fundamentalistisk kristendom. De amerikanske fortællinger føres videre i et mere realistisk miljø i Ed McBains politikrimier.
 
Så nåede vi frem til den nordiske krimi, hvor Sjöwall & Wahløs 10 binds serie "Roman om en forbrydelse", som udkom i 70erne, er fundamentet. Martin Beck, Kurt Wallander og Rebus er eksempler på relistiske hovedpersoner, som kæmper med hverdagsliv børn og familie samtidig med at de opklarer forbrydelser. HP fokuserede på den svenske krimi, og han kaldte den svenske socialdemokratisme for Sveriges religion.
 
Hvorfor elsker vi at læse krimier? Vi kan spejle os i de romaner, som viser os en synlig ondskab. Menneskets mørke side og angsten læser vi gerne om.   Vi føler, at vi selv gennemlever angsten, og bagefter en slags renselse. Der går en lige linje fra Moses med tavlerne på bjerget til den moderne krimi, - sådan sluttede HP sit foredrag.
 
 

Henrik Palle og sognepræsten i Karrebæk Jakob Grandjean