St. Bogdag på Hald Hovedgaard

Oprettet: 12.08.2011 - 11:44

I morgen opringder dagen for årets litterære helligdag på Hald Hovedgaard, St. Bogdag.

På Hald Hovedgaard ved Viborg er der i morgen masser af litterære oplevelser på programmet, når den årligt tilbagevendende begivenhed, St. Bogdag finder sted. Hald Hovedgaard er et litterært kursus- og forfattercenter og er drevet af Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, en selvejende institution som støttes af Viborg Kommune og Kulturministeriet.

St. Bogdag har siden 2003 været et vigtigt kryds i den litterære kalender, og i morgen er programmet igen fyldt med både klassiske og alternative litteratur-oplevelser. Temaet for bogdagen er i år ”Der er så dejligt ude på landet”, og stemningen i og omkring den smukke herregård er kun med til at understøtte den landlige, litterære tematik.

Du vil bl.a. kunne opleve, lytte til og deltage i:

  • Oplæsninger fra forfattere, både lokale og internationale, børn og voksne
  • Live-læsegruppe med Læseforeningen,
  • Litterære vandringer i naturen
  • Udstillinger med smukke bøger og traktorer (!)
  • Litterære selskaber og deres passioner
  • Et stort bagagerumsbogmarked med masser af gode, brugte bøger til salg

Du kan se hele programmet på www.storebogdag.dk.

Litteratursiden ønsker alle en glædelig St. Bogdag!