Sket af Jørn Lund

Oprettet: 10.01.2014 - 11:20

Bog: "Sket" af Jørn Lund

Bogens forside

Professor i dansk sprog, chefredaktør på Encyklopædien, medlem af Gyldendals bestyrelse og forfatter Jørn Lund (f.

Forfatter: 
Jørn Lund
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
132
Lån bogen - Køb bogen

Erindringsessays om arbejdsliv, tidsånd, djøfisering og sprogpolitik og om døre som åbner og smækker.

”Glasdøren gav et lille smæk bag mig og låste sig, det havde sikkert lydt på samme måde hver dag i årevis, men nu lagde jeg rigtig mærke til det.”

Sket starter den dag, hvor sprogforsker Jørn Lund fratræder som direktør for det Danske Sprog- og Litteraturselskab; ”som Egon Olsen på vej ud af Vestre Fængsel med udsigt til et friere liv”, men ikke for at blive pensionist, spille golf og lave ingenting – for der er stadig utallige udvalgs- og bestyrelsesposter at bestride. ”Jeg lider som vist ikke så få andre af energi; dét kan føre til meget og være udbytterigt, men det er også anstrengende og besværligt”.

Man mærker i Jørn Lunds erindringsessays en tydelig længsel efter at træde ud af ”pligtens mølleværk” og en skemalagt hverdag. Minderne trænger sig på: En slentretur i Paris en tidlig morgenstund, en morgendukkert i islandske kilder, men også en forståelig angst for at give slip og for døre, der lukker – for bestandigt.

Jørn Lund har tidligere udgivet erindringsbøgerne Hørt (2008) og Lært (2010), som dækker årene 1950-1990. Sket er tredje bind i Jørn Lunds erindringer og formentlig også det sidste. Bogen dækker årene 1990-2011 og kommer vidt omkring: Arbejdsliv, rejser, morgener, sprogpolitik, bestyrelsesarbejde, tidsånd mm. Det er især interessant at læse om Jørn Lunds mangeårige ledelseserfaring og hans skarpe blink for arbejdsprofiler, som man kan møde på enhver arbejdsplads: De stilfærdige slidere, de roterende medarbejdere, offerdyrene og danserne. Ledelseskurser har Jørn Lund altid gået en stor bue udenom. Ledelseserfaring stammer fra et liv i utallige ledelser, udvalg og bestyrelser: Sprogudvalg, kanonudvalg, encyklopædien og akademiet, bare for at nævne nogle stykker.

Sket er skrevet i et smukt og enkelt sprog. Det er en interessant og vægtig bog, der gør indtryk og efterlader stof til eftertanke. 

Oprindeligt skrevet af Kamilla Uttrup, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.