Pigen med røvgeviret af Amy Schumer

Oprettet: 11.10.2016 - 11:36

Bog: "Pigen med røvgeviret " af Amy Schumer

Bogens forside

Den amerikanske komiker Amy Schumer (f.

Forfatter: 
Amy Schumer
Oversætter: 
Julie Top-Nørgaard
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Lindhardt & Ringhof
Sidetal: 
356
Lån bogen - Køb bogen

Verdens morsomste kvinde tilgiver sig selv og insisterer på, at kvinder fortjener at føle sig elskede, selv om de ikke er en størrelse 36. Hun er sej, sårbar, selvironisk og pissesjov. What’s not to like?

Amy Schumer er, som den første kvinde, på top ti-listen over de bedst betalte komikere i USA. Hun har netop optrådt i Danmark for første gang, og hvis der den aften var kastet en bombe over Forum, ville hele landets bestand af standuppere være blevet udslettet. Amy er et ikon, og nu kan man også møde hende i bogform.

Hendes bog fortæller om barndommen og vejen mod berømmelsen, men ikke strengt kronologisk. Der er snarere tale om en samling essayistiske tekster, og jeg synes, de med fordel kan læses i mindre bidder.

Familiens nye penge forvandler sig på et tidspunkt til ingen penge, faderen bliver syg og forældrene bliver skilt. Under den sociale deroute og familiens mange flytninger udvikler Amy et talent for at få folk til at grine. I collegetiden betyder hendes manglende selvværd, at hun finder sig i mere fra fyrenes side, end godt er. Hun fortæller i et kapitel meget nøgternt om, hvordan hun på et tidspunkt havner i et voldeligt forhold.

”Livet er fuld af smerte og skuffelse. Jeg har lavet en karriere ud af at understrege dette og gengive det på latterlige måder, så alle kan grine og græde sammen med mig”. Humor er tragedie plus tid, som det siges.

At opnå succes i standup-branchen kræver ikke alene talent, men mange års hårdt arbejde. Amy arbejder som tjener og lever af levningerne på folks tallerkener for at kunne bruge hver en krone på at købe sig tid på scenen. Alle der laver standup har knald i låget og er masochister, påstår hun, men hun bliver totalt afhængig af det og bliver langsomt bedre.

Amy bedriver det, hun kalder ”snigerfeminisme”. Feminismen bliver kørt ind med humor, så man ikke opdager den. Hun er konsekvent på kvindernes side og kæmper for, at alle skal have ret til at være sig selv med fejl og mangler i stedet for at leve op til et håbløst, medieskabt ideal. Hun bliver selv ofte udsat for sexisme og bodyshaming, men viser sin appelsinhud og føromtalte røvgevir frem som adelsmærker.

Hvor en skikkelse som Bridget Jones, som Amys bog har listerne til fælles med, bliver ynkelig i al sin udstillede kiksethed, virker Amy til i højere grad at rumme og leve med sine fejl. Hun tilgiver sine forældre for, hvad de har udsat hende for i opvæksten. Hun tilgiver desuden sig selv, og her ser jeg den vigtigste lære, vi kan uddrage af bogen.

Når man har læst Lena Dunham og set Anne Marie Helger og Helle Ryslinge flashe deres deller på scenen og i øvrigt er gammel nok til at være mor til Amy, er der måske ikke så meget overraskende nyt i hendes pointer. Men det er al ære værd, at hun skånselsløst sætter sig selv i spil og bruger sin position til at fortælle andre kvinder, at de er gode nok. Som ung og usikker burde enhver pige have en storesøster som Amy.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.