Nyrup af Henrik Qvortrup

"Nyrup" af Henrik Qvortrup

Om politikeren og mennesket Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943) herunder om baggrunden for karrieren, der kulminerede med formandsposten for Socialdemokratiet i 1992 og statsministerposten i 1993

 

Udgivet: 
1997
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
367
Lån bogen - Køb bogen

Lån bogen på

Elsker man Poul Nyrup eller hader man ham? Det er i og for sig ganske ligegyldigt. Denne bog om Danmarks statsminister Poul Nyrup er ganske underholdende og interessant læsning. Hvem er denne mand, som til tider kan virke ganske anonym i befolkningens øjne? Bogen giver et fint indblik i Nyrups opvækst i Esbjerg, hans sociale baggrund, uddannelse, karriere, ægteskaber, sorger og glæder. Men sidst og ikke mindst giver den et billede af hele det store magtspil, som foregår bag kulisserne og på den politiske arena.
Det er en meget velskrevet bog, og selvom jeg normalt ikke er tilhænger af politiske biografier, må jeg tilstå, at jeg blev fastholdt til sidste side. Bogen er blevet til på grundlag af næsten 200 interviews med personer, som har/haft tæt kontakt til Nyrop, men desværre er kilderne anonyme. Bogen giver nok ikke det fulde sandhedsbillede af Poul Nyrop, men den giver læserne en bedre viden og forståelse af landets nuværende statsminister.

Aschehoug, 1997 - 367 sider

Andreas Kommode - 2. marts 2001
Til top