Kaldet - romanen af Hanne Ørstavik

Oprettet: 23.02.2009 - 20:21

Bog: "Kaldet - romanen" af Hanne Ørstavik

Bogens forside

Med udgangspunkt i bedstemoderens liv med 9 børn og ønsket om at missionere i Kina fortælles om en ung forfatter, der forsøger at finde livet, finde sig selv og finde erkendelse

Forfatter: 
Hanne Ørstavik
Oversætter: 
Charlotte Jørgensen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Athene
Sidetal: 
175
Lån bogen - Køb bogen

Alvorlig og stærk norsk roman om kunst og identitet.

Jeg er dybt imponeret af Hanne Ørstaviks romaner: Ægtheden i dem, ærligheden, alvoren og de eksistentielle emner, de altid omhandler. De er ikke lette at læse, og man morer sig ikke undervejs, men det er alligevel en udsøgt fornøjelse at læse dem, netop pga. ærligheden og forfatterens sproglige skarphed.

Denne nye roman handler om en ikke navngiven forfatter, der lige er blevet skilt og er flyttet i lejlighed med sin 10-årige datter. Forfatteren vil skrive en roman om sin farmor, der i 1920´erne rejste til Kina for at følge sit kald og blive missionær. Men der kommer ingen fortælling. Sådan plejer det ellers ikke at være for denne kvindelige forfatter, jeg-fortæller i 'Kaldet – romanen'. Hendes romaner plejer at presse sig frem, så hun nærmest har været tvunget til at skrive dem.

Noget står i vejen denne gang. Forfatteren har en skriveblokering, som manifesterer sig fysisk, som en slags krampe i lårene eller som om musklerne imellem lårene og maven er for korte og strammer. Men blokeringen viser sig også som et billede af en kvinde, der står ved vinduet i forfatterens lejlighed med ryggen til. Forfatteren ved, at kvinden ved vinduet er hende selv, men hun ved ikke, hvad hun vil, og hun kan ikke komme forbi hende.

Hanne Ørstavik har endnu engang skrevet en stramt komponeret roman med et psykologisk portræt af en kvinde. Jeg fornemmer, at romanen denne gang har endnu flere selvbiografiske træk end tidligere.

Bogen er skrevet i mange små afsnit uden kapitler i øvrigt, og afsnittene veksler imellem små beskrivelser af farmoren, der ville missionere i Kina, men endte med at blive hustru og mor til ni. Afsnit om forfatterens forældre og barndom, om en mor, der forlod hende, da hun var knap fire år. Og afsnit med overvejelser om forfatterens eget kald som forfatter og sin rolle som mor, datter og tidligere hustru.

Tilsyneladende er det noget hos forfatteren selv, der forhindrer hende i at skrive en bog kun om farmoren og hendes liv.

Derfor handler denne bog heller ikke kun om den vanskelige skriveproces, men i høj grad også om selverkendelse og selvindsigt

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.