Jan Stage holder endnu

Oprettet: 04.10.2011 - 19:36

Bog: "Flugtvejr" af Jan Stage

Bogens forside

Spændingsroman om en østtysk agent, som efter murens fald inddrages i et forsøg på at kapre det østtyske kommunistpartis kæmpeformue

Forfatter: 
Jan Stage
Udgivet: 
1991
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
311
Lån bogen - Køb bogen

Afdøde Jan Stage var især i 1980erne kendt som krigskorrespondent i blandt andet Mellemøsten og Mellemamerika. Han tillagde sig et macho-image, og det syntes han ganske tilfreds med. Nogle tog ham i at klippe en hæl og en tå, og i hans spændingsromaner smuttede den korrekte stavning på lokaliteter også i ny og næ.

Men han kunne skrive spændingsromaner, så der var smæk for skillingen og fart over feltet. Han dyrkede spiongenrens velkendte virkemidler, og nogle gange grænsede de da også til klichéerne. John le Carré var hans store forbillede.

»Flugtvej udkom i 1991 blot halvandet år efter Berlin-murens fald. I romanen føler en gruppe østtyske sikkerhedsofficerer deres fortid truet. De er bange for at miste deres privilegier, men har en plan for at rage enhedspartiets formue til sig. De mangler blot en pålidelig person, der kan lægge ansigt til de økonomiske transaktioner. En 37-årig dansker og Stasi-løjtnant med navnet Samuel Berlau bliver hentet tilbage fra sin udstationering som militær instruktør i El Salvador , og sådan bliver danske politiske forhold også viklet ind i sagen.

Jan Stages sprog er knapt og kontant. Der bliver ikke spildt tid på unødvendig krudt, og bogen er også hurtig læst. Og det er næppe en af dem, der bliver hængende i læserens hukommelse.

Der er ikke den store dybde i indholdet og heller ikke i persontegningerne. Men Stage bringer os vidt omkring i storpolitikkens nicher og de internationale brændpunkter, hvorfra han i princippet sagtens kunne bilde en intetanende velfærdsdansker temmelig meget på ærmet. Sceneskiftene mellem hverdagslivet i Danmark og de mere eksotiske himmelstrøg fungerer fint, og man er fint underholdt med et persongalleri bestående af hysteriske kvindfolk, kedelige bureaukrater, terrorister, lejemordere, tvivlsomme agenter og utilpassede tvivlere.

Kan »Flugtvejr« læses endnu 20 år efter? Selv om der er sket meget med genren  - og det til det bedre – så er svaret ja.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.