Haren med de ravgule øjne af Edmund de Waal

Oprettet: 01.02.2012 - 14:15

Bog: "Haren med de ravgule øjne" af Edmund de Waal

Bogens forside

Keramikeren de Waal arver en samling små japanske figurer - netsuker - fra sin onkel og beslutter at undersøge samlingens vej gennem hans slægt fra 1870'erne til i dag og dermed også slægtens histo

Forfatter: 
Edmund de Waal
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
388
Lån bogen - Køb bogen

Dejlig erindringsbog fra London, Wien, Paris, Tokyo om 264 små japanske figurer kaldet netsuker.

Og om forfatterens rige, jødiske familie, der kendte Europas største kunstnere. En familie, som havde det hele og mistede alt ...

Forfatteren er anerkendt keramikkunstner. Han bor og arbejder i London og arver en samling japanske netsuker efter sin barnløse onkel. Og med denne arv også et ansvar og en historie, som medfører et par års studier i hans jødiske slægt, Ephrussi, som efter to verdenskrige og jødeforfølgelser er reduceret til en samling japanske miniaturefigurer!

Ephrussi-slægten var ellers ikke hvem som helst: et bank-dynasti med store formuer og palæer og berømte kunst- og bogsamlinger. Forfatteren følger dem fra Odessa til Paris og Wien og kommer også helt til Tokyo.

For læseren er det især meget fascinerende at følge med på denne vandring i centraleuropæisk historie og kultur: eksotisk japonisme, empire og nyklassicisme, ekstravagant kunst, marmorpalæer, Paris, Wien og familiemedlemmer, som optræder i romaner af Proust og Hoffmannstahl og på et maleri af Renoir, og som også plejede omgang med andre store kunstnere som Degas, Manet, Rilke.

Forfatteren følger familien ud i verden. Nogle omkom i gaskamrene, andre kom til USA og England. Forfatteren træder ind i de rum, hvor de har levet, og vi elsker at være med, fordi beskrivelsen er så passioneret.

Og hele tiden er netsukerne også med! De er omdrejningspunktet – og jo ledetråden i forfatterens rejse i tid og slægt. Beskrivelserne af og det vibrerende liv i netsukerne er vidunderlige: små, udskårne miniaturefigurer udført i cremehvidt elfenben, horn eller buksbomtræ, der ligesom lukker sig om sig selv: en hjort, der har trukket bagbenene op under kroppen, bødkeren, der kryber sammen inde i sin halvfærdige tønde, rotterne, der springer kaotisk omkring hasselnødden eller munken, der er faldet i søvn hen over sin tiggerskål og så de erotiske med aber, der bærer på meget store og falliske svampe, blæksprutter, der omfavner nøgne piger og mange flere – 264 ialt – små kunstværker, stemningsbilleder.

Disse små ting til at blive rørt ved og båret rundt på – for sjov, som tegn på god smag – blev i forfatterens slægt opbevaret i vitriner og anbragt på farvet fløjl som samleobjekter. I sig selv en skatkiste af fortællinger og historie!

Lige for at slå bogens stemning an - denne lille anekdote:

Charles Ephrussi er rigmand og kunstkender i Paris. Det er ham, der køber netsukerne, og  i 1880 køber han et maleri af Manet, der forestiller et bundt asparges. Han betaler 1200 franc for det, selvom Manet kun forlanger 800. En uge senere modtager han et maleri med en enkelt asparges og følgende besked; ”Denne her lader til at være gledet ud af bundtet." Historien er fortalt her og i et af bindene i Prousts ’På sporet af den tabte tid’.

Så interesserer du dig for europæisk og jødisk historie og slægtshistorie, for Europas gamle kulturbyer og malerkunst, litteratur, arkitektur i næsten 150 år, er denne bog en vidunderlig gave!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.