Et sted på Sjælland eksploderer en gris af Flemming Jensen

Oprettet: 19.06.2006 - 12:06

Bog: "Et sted på Sjælland eksploderer en gris" af Flemming Jensen

Bogens forside

Satirisk roman om den tidligere revisor Nielsen, der slår sig ned i et nedlagt bordel på Nørrebro, og fra nu af viet sit liv til at ændre vilkårene for de småhandlende og de skæve eksistenser, som

Forfatter: 
Flemming Jensen
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
92
Lån bogen - Køb bogen

Med løse manchetter og et skævt smil skriver Flemming Jensen "satire light" om en mand, der kæmper for rimelighed blandt Nørrebros brogede eksistenser.

Bogen er 2. del i sommerføljetonen om revisor Nielsen, der står af ræset og på livet. Jeg synes ikke, nye læsere skal begynde her. Ganske vist indledes bogen med en ganske kort præsentation af 1. del, men som forfatteren selv skriver: "Det er ikke rimeligt, at vi skal snøvle længere med at komme i gang med selve fortællingen, bare fordi der er nogle sjuskehoveder, der ikke har gidet læse første del."

Sådan blander forfatterens stemme sig jævnligt i historien og giver sit besyv med. Der er ingen tvivl om, at Flemming Jensen har nogle holdninger, han gerne vil af med. Han mener, at humor virker som et transportmiddel, hvis man gerne vil i kontakt med folk.

I dette afsnit handler det først og fremmest om tvangsægteskaber – hans ven, den tyrkiske grønthandler har en 17-årig datter, som familien hjemme i Tyrkiet gerne ser gift med en fætter. Det synes Nielsen ikke er rimeligt, og så ved vi jo fra tidligere, at vor helt går i aktion.

Parallelt med hovedhistorien i handlingen møder vi igen bl.a. Lonni og Waage på bænken med deres skindøde hund Mozart, BZ’eren Kim og hendes piercede venner Onker og Gaffer, parkeringsvagten Lise, som Nielsen er lidt lun på, og mange andre skæbner.

Titlen hentyder til den roman om fødevareskandaler, som Nielsen er begyndt på. Foreløbig er titlen dog det eneste, han har fået skrevet, men den synes han selv er ganske lovende. Måske kommer han længere i de to bind, der endnu er i vente om Nielsens meritter.

Satiren i bogen er mild og venlig som Nielsen selv – den bider ikke helt ind til benet. Læseren skal kunne acceptere, at man godt kan skrive humoristisk om alvorlige emner og uden dybtgående research, der afdækker samtlige indfaldsvinkler til en historie. Hvis man kan det, finder man her en let sommeranretning til en time eller to i skyggen – underholdning med holdning.

Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2006. 93 sider, 49 kr.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.