Englenes by af Christa Wolf

Oprettet: 09.01.2012 - 12:22

Bog: "Englenes by" af Christa Wolf

Bogens forside

Selvbiografisk roman - Forfatteren Christa Wolf opholder sig i begyndelsen af 1990'erne i Los Angeles - Hun vil finde ud af, hvem "L" var, som sendte breve til Wolfs nu afdøde veninde Emma - S

Forfatter: 
Christa Wolf
Oversætter: 
Henning Vangsgaard
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Vandkunsten
Sidetal: 
353
Lån bogen - Køb bogen

Det er klogt, det er selvreflekterende og det er selvironisk,  når den ældre skribent gør op med sin personlige, politiske og kulturelle baggrund gennem et halvt århundrede.

Lad det være sagt straks: man skal som læser ikke være ubekendt med den tyske forfatter Christa Wolfs (CW) historie, når man giver sig i kast med denne bog. Hun kalder det en roman, men alle ”ved”, at det er en absolut selvbiografisk beretning fra den periode i starten af halvfemserne, hvor hun opholdt sig i Los Angeles på et kunsterstipendiat. Men er hendes litterære og intellektuelle profil kendt, så venter en god og udbytterig læseoplevelse. Jeg vælger at opfatte beretningen som et stykke redigeret virkelighed, det er en samling af reflekterende tekster, hvor vi er med CW rundt i den lune Los Angeles-vinter ved Stillehavskysten, hvor hun både oplever den amerikanske kultur med undrende tyske øjne, men også får en form for ro til at tænke.

CW har nemlig haft adgang til sine egne mapper i den åbnede Stasi-arkiver, og der fundet hårrejsende ting. Både oplysninger om hvem, der overvågede og rapporterede hende, men også hvad hun selv foretog sig. Fortrængninger? Her er megen selvransagelse.

Jeg tænkte på situationen: hvordan er det, hvis man har boet i et land eller en by, som man var glad for? Og så ”eksisterer” det sted ikke længere? Og man må som individ leve med medansvaret for den meget angribelige måde, stedet blev styret? En sær dobbelthed.

Selvom jeg måske ikke i detaljer kender til alle de intellektuelle profiler, som jeg læser om undervejs, så er følelsen af at lære noget vigtigt fascinerende.

Den store meget specielle biografi af CW : ”En dag i året : selvbiografiske optegnelser 1960-2000” gav samme fornemmelse ved læsningen som denne. Jeg følte mig indlemmet i hendes liv, så jeg under læsningen, der delvist foregik i Berlin, nærmest syntes at have mødt hende.

En af CW’s grunde til at rejse var et opspore kvinde bag nogle breve, hun har arvet, og i denne proces hører vi en del om det tysk/jødiske spørgsmål. Denne bog blev ekstra aktuel, fordi Christa Wolf døde netop som bogen udkom på dansk, den er en værdig afslutning på et stort forfatterskab, der aftvinger respekt.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.