Drømmefakultetet af Sara Stridsberg

Oprettet: 19.11.2007 - 19:06

Bog: "Drømmefakultetet" af Sara Stridsberg

Bogens forside

Biografisk roman i en eksperimenterende form om den militante feminist Valerie Solanas, der blandt andet udøvede attentat mod Andy Warhol og skrev manifestet SCUM (Society for cutting Up Men)

Forfatter: 
Sara Stridsberg
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Athene
Sidetal: 
365
Lån bogen - Køb bogen

Drømmende smuk men barsk fortælling om kvinden der skød Andy Warhol.

Døden spiller en stor rolle i historien her. Da Valerie Solanas skyder og sårer Andy Warhol i 1968, kommer døden helt tæt på. Andy Warhol dør nemlig i 1987 som følge af de skud, Solanas påførte ham, og Solanas dør paradoksalt nok året efter, af en blanding af sindssyge, junk og prostitution.

Stridsberg har skrevet en krævende og kontroversiel litterær fantasi om kvinden, der skød Andy Warhol. Hun har skrevet en bog om en syg sjæl, der voksede op med en mor, der vælger voldelige mænd, og Solanas selv bliver da også misbrugt af sin far og tævet af sin mors næste mand.

Vi følger Solanas i forskellige tider, og vi starter med at møde hende på det snuskede hotel i San Francisco, hvor hun ender sine dage i 1988. Vi møder hende også som teenager i samtaler med sin mor i starten af 1950’erne, og som vred og aggressiv feminist på anklagebænken i 1968, da hun bliver fængslet for drabsforsøget. Endelig er vi også med hende på University of Maryland i slutningen af 1950’erne, hvor hun studerer psykologi, og møder det nærmeste, hun kommer sit livs kærlighed, CosmoGirl aka Ann Duncan.

Stridsberg har i denne romanbiografi, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris, fantaseret over Solanas, den radikale feministiske frontfigur og mandehader (Solanas skrev SCUM-manifestet, der står for: Society for Cutting Up Men!). Hun ender med at bukke under for det samfund, hun hader og nedgør i rå, beskidte vendinger. Et samfund hvor mændene dominerer i alle lag, også i det avantgardistiske miljø, som Andy Warhol repræsenterer, og derfor må nedslagtes.

Sproget i romanen er et meget godt billede på Solanas; helt unikt, drømmende, men også grimt, hårdt og rablende. Stridsbergs enestående sprogbrug bør faktisk være nok til at læse denne bog!

Det er en smuk og særlig fortælling, men også en kold, barsk, provokerende og vild roman om USA i 1960’erne, feminisme og en syg sjæl i det syge samfund, Solanas vil til livs.

Oversat af Ellen Boen. Athene, 2007. 365 sider.