Marianne Larsens digte er disede drømmeagtige og alligevel krystalklare. Indhyllet i mosekonebryg rejser sproget sig fra siderne, så det næsten er til at tage og føle på.
Charmerende og velskrevet New Yorker-roman om en virkelig dame og hendes genvordigheder med at opretholde en værdig tilværelse i en by fuld af utapre mænd og snavsede toiletter.