Ytringsfrihed og terror

Oprettet: 01.06.2015 - 10:43
Copyright: Ruben L. Oppenheimer

Først var vi Charlie, så var vi ikke, og siden skulle vi blive København. Hvornår og hvordan bliver ytringsfrihed og terror et problem for litteraturen som et ytringsbåret medie? 

Historiens lydmure

Et af de tidligste eksempler på begrænsning af ytringsfriheden er digteren Ovid, som på grund af værket Ovids elskovskunst – en håndbog i hor blev forvist fra Rom til Sortehavet i år 8 f.v.t. Han skriver sådan her i værket Tristia:

Gå, lille bog, uden mig – og jeg under dig rejsen! – til Staden! 
Ak, hvor din ejermand selv ikke må sætte sit ben.
[…]
Og hvis man ikke tør læse i dig fordi du er mit værk,
fejer dig bort fra sit skød som en forkastelig bog,
sig da: ”Se bare titlen! Jeg er ingen kærlighedshåndbog.
Det lille værk har for længst fået sin løn som forskyldt.
(fra Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal 2008, s. 10-11)      

I dag er vi langt fra den statslige begrænsning af ytringsfriheden. "The-no-fly-list", som formand for Dansk Forfatterforening, Jakob Vedelsby, nævner i sin artikel Frygtens pris skrevet i anledning af dette tema, er et af de få konkrete tiltag iværksat på baggrund af terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001. Men selve ytringen kan i dag ikke forhindres, da internettet gør det muligt at skrive videre. Det så vi bl.a. i Edward Snowdens flugt fra den amerikanske sikkerhedstjeneste. Kontroversielle stemmer bliver i dag kun mere interessante af at blive bandlyst og sendt i eksil. 

Læg i stedet mærke til den selvcensur, som Tristia ved fuld bevidsthed gør opmærksom på. "Jeg er ingen kærlighedshåndbog", nærmest angrer værket på sin skabers vegne. Vedelsby peger på selvcensuren som "kunstens måske værste fjende og diametrale modsætning.” Den er skabt af frygt for at vække eller provokere stærke holdninger i den offentlige debat. I dette tema fokuserer vi på de konkrete tilfælde af terror, verden har oplevet, samt skønlitteraturens behandling af terrorisme og ytringsfrihed som plot og problemstilling.

Et udpluk                   

Mængden af faglitteratur om netop ytringsfrihed er eksploderet de seneste år, men også de personlige beretninger tager til i antal. Flere og flere oplever det på egen krop, og deres beretninger er hjerteskærende nærsyn fra en hændelse, vi andre kan huske lige så tydeligt som de implicerede. Vi kan huske, hvor vi var, og hvad vi lavede, da vi fik nyheden flere tusinde kilometer fra terrorhandlingens kerne. 

På litteraturlisten er der biografier om Breivik og Osama Bin Laden. Jeppe Nybroes omdiskuterede bog Kidnappet - en førstepersons-skildring af et 28 dages langt fangenskab – er anmeldt, og frihedskampen fra et kvindeligt perspektiv berettes der om i de to bestsellere Ali Ayaan Hirsis Nomaden og Malala Yousafzais Jeg er Malala.

I den rent faglige ende går Carsten Bagge Laustsen til bunds i begrebet ’terror’, Flemming Rose analyserer i Tavshedens tyranni Muhammed-krisen, hvori han selv spillede en af hovedrollerne, og ytringsfriheden diskuteres mangfoldigt og kompetent i såvel De anstændigeHate speech og Ytringsfriheden til forhandling.

Et af de mest konkrete omdrejningspunkter, nemlig tegningen, går journalisten Anders Jerichow i kødet på i Bladtegnere i et globalt minefelt, og så er der helt ny litteratur om problematikkerne omkring Islamisk Stat i Loretta Napoleons bog af samme navn.

Skønlitteraturen bevæger sig nogenlunde i de samme historiske spor men med fiktionens mulighed for at zoome helt tæt på. I Yasmina Khadras Attentatet fra 2006 arbejder en arabisk/israelsk læge på at redde ofrene fra en selvmordsbomber, som viser sig at være hans kone. Choking! Attentatet er også lavet som Graphic novel af Loïc Dauviller. Amy Waldmans Monumentet fra 2012 tager scenariet op: Hvad nu, hvis en muslimsk arkitekt skal forme mindesmonumentet på Ground Zero.

Tilbage til Krudttønden

Der er endnu ikke skrevet særlig meget om de seneste hændelser i København. Dog bragte P1-skønlitteratur fem små forfatterreaktioner, som hver især er direkte reaktioner på de konkrete hændelser. Dem kan du høre/læse her (find de resterende fire i bunden).

Inden du, kære Læser, kaster dig ud i Vedelbys artikel, romanerne, fagbøgerne og alt det andet, vil jeg fremdrage et interessant eksempel på et stykke litteratur under skarp ytringsmæssig censur.

I bogen Min første koran historiebog af Saniyasnain Khan finder du ikke et eneste menneske afbildet. I stedet er der illustrationer af historiernes kulisser – naturen, landskabet og dyrene. Ved skabelsesberetningen for det første menneske, Adam, er der en tegning af jord og græs – stort set det materiale, som Adam skabes af, men jo ikke Adam selv. Eksemplet giver af kulturelle og religiøse årsager mening, men konsekvensen, hvormed det er gennemført, er slående. Forbuddet i Islam mod at afbilde det hellige menneske synes i en moderne kontekst at fratage billedkoranen sin bedste mulighed for at fortælle sig selv til de mindste – nemlig ved brug af den visuelle fortælling.

Nuvel! Læs godt om ytringsfrihed og terror og bliv klogere gennem den skønne, faglige eller personlige litteratur! Og lad os da tage en snak om ytringsfrihedens kår i litteraturen, nu vi er i gang. 

Kan man fx tale om, hvor presset litteraturens ytringsfrihed er på en skala fra 1-10? Er der en grænse mellem den almindelige moralske opdragelse og så selvcensuren båret af frygt, og kan der blive for meget overvågning i forsøget på at forhindre terror?  

Ordet er frit!

 

 

 

BilagStørrelse
plakat_litteratursiden_ytringsfrihed_og_terror.pdf134.81 kB
liste_litteratursiden_ytringsfrihed_og_terror.pdf782.67 kB
powerpoint_ytringsfrihed_og_terror_ny.ppt3.79 MB
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 vote)

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • TVGlud

    ons, 24/06/2015 - 11:07

    I chefredaktør Lise Vandborgs seneste blogindlæg Det ulmer både i det indre og det ydre peges der på en række indadvendte værker i dansk litteratur, som hun med rette betegner som politiske (og udadvendte) værker. Artiklen er bl.a. en kommentar til hele debatten om den navlebeskuende litteratur... at den måske ikke er så indadvendt, som det umiddelbart ser ud til. 

    Det falder mig ind, at vi sjældent taler (i avisen såvel som på Litteratursiden) om den slags værker, som er udvalgt til temaet ytringsfrihed og terror. Er det fordi værker som Fjenden i spejlet, Terrorist og Tribeca Sunset i virkeligheden er svære at tale om? Undgår de indirekte at træde på visse knapper eller vægter de spændingen højere end de politiske spørgsmål?

    man kan også præsentere paradokset sådan her:

    Hvordan kan romaner om terrorister og verdensomspændende kriser være mindre politiske end romaner med titler som Alene hjemme, På ryggen af en tyr og Hun er vred?

  • Tue Omø

    man, 15/06/2015 - 14:17

    Hej Tue Omø

    Jeg svarer lige lidt forsinket. Skulle lige finde ud af, hvordan svarsystemet virker her, og jeg var fejlagtigt havnet på din forfatterside og ikke din bruger.

    Tak for din kommentar. Du har i den grad ret. Det er vigtigt, nødvendigt og interessant, at forfattere og digtere som dig selv skriver om hændelser, der i sidste ende rammer en hel nation, et hel folkefærd, en hel union eller måske en hel verden. Er der en måde hvorpå man kan samle alle digte om episoden? Opererer man med en eller anden form for katalogisering på fyldepennen? Jeg vil nemlig gerne dele kilden, men hvordan sikrer man lige, at brugerne på Litteratursiden finder frem til de rigtige tekster?

    mvh Thomas Glud

    Tue Omø:

    Jeg fik din kommentar og dit spørgsmål, men har ikke helt en idé om det kan lade sig gøre at samle alle indlæggene. Der skal man nok have fat i redaktionen, Kenny som en af dem hedder, kan måske finde en løsning. Jeg ved bare at vi er mange som har sat vores præg på debatten inde på fyldepennen.dk, og som du selv siger kunne det være en god idé at få dem frem og sat i en bredere kontekst. Spørg redaktionen om der er en løsning på at få samlet disse indlæg. Jeg kender selv til mit eget og et af de mest debatterede skriverier som er skrevet af Sababth derinde. Det er nok den vej det skal gå. Skriv endelig tilbage hvis det lykkes dig.

    Nu fik jeg så lige svaret af en anden vej, men jeg skriver det lige igen her. Jeg kom nemlig lige til at tænke op, at jeg kunne skrive et indlæg på fyldepennen, og spørge om det var muligt. Jeg vil straks sætte en debat i gang og der i gennem få kontakt med redaktionen. En af brugerne på fyldepennen Sabbath, har skrevet et digt der hedder myrderier, og som er heftigt kommenteret. Han sendte en kommentar til min.