Politiske undertoner i litteraturen

Oprettet: 02.06.2014 - 09:39

”Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat”, sagde Georg Brandes. I det lys er dansk litteratur med bl.a. Yahya Hassans digte mere levende end nogensinde før. Og så har den vakt en på dansk jord ny debat, ikke mindst da den svenske digter og kritiker Athena Farrokhzad igangsatte en heftig debat med sin anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling i januar i år i den svenske avis Aftonbladet. Den iranskfødte digter skrev, at hun selv havde erfaringer med patriarkalsk vold ligesom Hassan, men at hun ikke kunne skrive om det til en hvid offentlighed, fordi det kunne misbruges af for eksempel Dansk Folkeparti. For Farrokhzad er det således ikke ligegyldigt, hvordan litteraturen præger debatten, og hun understreger, at forfattere har et ansvar for, hvordan deres tekster kan bruges. Diskussionen har bredt sig som en steppebrand i det litterære miljø og i avisernes kulturspalter, for diskussionen handler i sidste ende om, hvad litteraturens rolle i samfundet er og skal være.

Med dette tema stiller vi skarpt på de politiske undertoner, der lyder i den aktuelle danske samtidslitteratur med navne som Yahya Hassan, Asta Olivia Nordenhof og Kaspar Colling Nielsen. Samtidig viser de værker, der indgår i temaet, at politisk litteratur kan defineres på mange måder, og derfor kan man diskutere, om det giver mening at kalde det egentlig politisk litteratur, eller om det måske ville være mere præcist at kalde det samfundsdebatterende litteratur.

Store dele af debatten om, hvilke erfaringer man kan skrive om, har fundet sted på de sociale medier. For samtidig med at en række værker sætter vores aktuelle velfærdssamfund til offentlig debat, blandt andet Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-24, er der en tendens til, at flere og flere forfattere engagerer sig direkte i samfundsrelaterede debatter på blogs og sociale medier. Asta Olivia Nordenhof berører således både i sin digtning og i sine blogs det basalt politiske: Hvordan ønsker vi at leve sammen, og hvordan behandler vi hinanden?

Til temaet bidrager lektor og anmelder Lilian Munk Rösing med en artikel om det politiske i litteraturen. Hun ser forfatterne Theis Ørntoft, Asta Olivia Nordenhof og Yahya Hassan som eksponenter for de politiske tendenser i litteraturen, som hun sporer tilbage til Katrine Marie Guldagers Ankomst, Husumgade (2001) og Lars Skinnebachs I morgen findes systemerne igen (2004). Med Yahya Hassan kan litteraturen ifølge Lilian Munk Rösing give stemme til dem, der ikke har en stemme i forvejen og for eksempel gøre en andengenerationsindvandrers barndomsoplevelser sansbare for læseren og ikke bare som klicheer i medierne. Digtene giver således "stemme til en position, som der i medierne tales om, men ikke fra."

Samtidig ser vi mange danske samfundsdebatterende og storpolitiske thrillers/spændingsromaner trække store temaer frem som terror, trafficking og krig med navne som A.J. Kazinski, Leif Davidsen, Jens Henrik Jensen og Michael Katz Krefeld. Ikke mindst er terroren kommet ind som et tema i mange bøger efter 9/11, og desuden har hjemvendte soldater fundet plads i litteraturen, efter Danmark er blevet involveret i krige rundt om i verden. Det kan man læse mere om i interviewet med nogle af folkene bag Krimimessen i Horsens, nemlig Vibeke Johansen og Lida Wengel.

Det er dog ikke noget nyt, at skønlitteratur sætter politiske emner på dagsordenen, og gennem historien har en del danske værker skabt offentlig debat. I 1904 satte Jeppe Aakjær med Vredens børn stærkt fokus på tyendets og landarbejdernes kummerlige forhold. Et andet værk som Broby-Johansens debutdigtsamling Blod (1922) har lige frem skabt skandale og er blevet forbudt. I 1973 stillede Suzanne Brøgger med Fri os fra kærligheden skarpt på kernefamilien og den seksuelle frigørelse og skabte en livlig debat, som stadig er aktuel. Romanerne Kunsten at græde i kor og Den der blinker er bange for døden har også igangsat diskussioner, ikke mindst i de lokalområder, hvor romanerne udspiller sig, så har de i øvrigt været en del af den generelle debat om autofiktion. Find bøgerne på listen Danske bøger i offentlig debat.

Desuden kan vi præsentere listen Bøger der rykkede verden. I listen har vi udvalgt en række kendte, internationale værker, der udover at være store litterære værker har haft stor samfundsmæssig betydning både i deres samtid og for fleres vedkommende også mange år efter.

Vi bringer analyser af Theis Ørntofts Digte 2014 og Jacob Skyggebjergs Vor tids helt  og anmelder bl.a. Steffen Jacobsens Trofæ, Theis Ørnstofts Digte 2014 og Christina Hagens Boyfrind.

Endelig skal det nævnes, at det politiske i litteraturen er et af de temaer, som indgår i det kommende sommerkursus, som Litteratursiden er med til at arrangere i samarbejde med Krogerup Højskole. Desuden vil de politiske tendenser blive sat i fokus til Litteratursidens forfattersamtale med Kaspar Colling Nielsen i bibliotekernes telt på Folkemødet på Bornholm d. 12. juni. Colling Nielsens roman Den danske borgerkrig 2018-24 beskriver et velfærdssamfund i dyb krise, og samtalen vil kredse om romanen som bud på en fremtidsvision og om litteraturens politiske potentiale.

BilagStørrelse
Plakat_Politiske_undertoner_i_litteraturen.pdf302.98 kB
Liste_Politiske_undertoner_i_litteraturen.pdf586.31 kB
Powerpoint_Politiske_undertoner_i_litteraturen.ppt5.72 MB
Liste_Bøger_der_rykkede_verden.pdf811.33 kB
Liste_Danske_bøger_i_offentlig_debat.pdf2.68 MB
0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Trine Holt

    fre, 13/06/2014 - 14:01

    Det er et bredt begreb om politisk litteratur i anvender - og det er godt. Jeg synes i mangler nogle titler fra nyere tid. F.eks. Peder Frederik Jensens smukke lille roman Læretid som handler om en ung mand som er fanget mellem provins og hovedstad. Han er i lære som bådebygger i Kalundborg og mødet med de lokale får ham til at overveje nogen af de fordomme han har haft som ung politisk aktivist i København.

     

    Man burde også nævne Jens Peder Kaj Jensens nye historiske roman på syre. Den hedder Celeste og forgår til sidst i Spanien under en borgerkrig. Det er en filosofisk men også politisk roman som handler om kroppen. Den er fuld af tanker om kvindefrigørelse og på en måde også om socialisme.

  • Lise Vandborg -...

    fre, 13/06/2014 - 18:34

    Kære Trine
    Tak for din kommentar og for de gode forslag til supplerende titler til boglisterne. Vi vender lige i redaktionen om de også skal indgå i temaet.
    Bedste hilsner Lise

  • Lars Ulrik Thomsen

    ons, 11/06/2014 - 16:34

    Kære Lise, jeg forstår at debatten er slut – hvis man da kan kalde de sidste dages ordveksling for en debat.

    I dit første indlæg skrev du de manende ord af Georg Brandes: Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat”Jeg troede det var ærligt ment, men jeg forstår nu, at på Litteratursiden diskuterer man kun med ”vennerne” og ikke med dem man er uenige med.

    Det er også et tidstypisk tegn, at man på forhånd udelukker bestemte holdninger, man kunne bruge en vending fra Kim Larsen: Dem de andre ikke må lege med.

    Demokratiet bliver fattigere når det kun er de udvalgte man vil diskutere med, men det er åbenbart den linje som redaktionen har lagt. Jeg håber du får ny inspiration på Folkemødet på Bornholm og på højskolerne i ferien.

  • Anita Grün (ikke efterprøvet)

    ons, 11/06/2014 - 18:01

    Hej Lars. Jeg vil lige blande mig i debatten. 

    Jeg kan ikke se, at bestemte holdninger på nogen måde bliver udelukket her på stedet. Jeg ser det ikke som et politisk debatsted, men mere et sted hvor vi kan inspirere hinanden til at læse nye og flere bøger. 

    I mange år var jeg aktiv på et debatsite på nettet, der ikke eksisterer mere. Det handlede meget om politik, men når jeg forsøgte at få venner til at deltage, så var de ikke interesseret. Interessen for at debattere politik, og især set i et historisk perspektiv, tror jeg kun, meget få har lyst til. 

    At man har en særinteresse står én frit for, vi kan jo skrive om stort set, hvad vi vil. Men er der ingen, der kommenterer ens blog, så har emnet måske ikke været interessant nok. Jeg har skrevet et par blogs, som ingen har kommenteret. Hvis bare et par stykker læser dem og har gavn af dem, så er det ok for mig. 

  • Lars Ulrik Thomsen

    tir, 10/06/2014 - 13:05

    Spørgsmål til redaktionen

    I et tidligere indlæg vedr. debatten om politiske undertoner i litteraturen stillede jeg nogle konkrete spørgsmål til redaktionen og Lise Vandborg.

    Jeg går ud fra at når I lægger op til en debat om så væsentligt et emne, at I så også er interesserede i en dialog?

  • Lise Vandborg -...

    tir, 10/06/2014 - 22:03

    Først og fremmest vil vi gerne igangsætterog facilitere en dialog om temaet mellem vores læsere - mere end at komme med en masse "svar".   Vi fortsætter i øvrigt denatten om politisk litteratur i flere fora og sammenhænge. Dels ved at jeg interviewer Kaspar Colling Nielsen på Folkemødet på torsdag, dels ved at det politiske tema indgår i et litteraturkursus på Krogerup Højskole, som vi deltager i samarbejdet om.

    Med hensyn til dit konkrete spørgsmåk om hvorfor din bog ikke er blevet anmeldt, skyldes det ikke censur af politisk litteratur, men de grunde som min gode kollega tidligere har skrevet til dig. 

  • Lars Ulrik Thomsen

    ons, 11/06/2014 - 13:36

    Tak for dit svar Lise. Jeg er både glad og stolt over vores biblioteksvæsen, som er bygget op af forudseende biblioteksfolk i begyndelsen af det 20. århundrede. Den viden jeg har skaffet mig, skylder jeg først og fremmest vores Hovedbibliotek i Esbjerg, der kan skaffe al den litteratur jeg har brug for, om nødvendigt fra andre lande. Derfor føler jeg det som en stor overraskelse, når jeg bliver mødt med en så nedladende holdning som den i viser i redaktionen over for mine spørgsmål. Du er uddannet cand. mag i litteratur og filosofi fra Århus Universitet, så du burde have alle betingelser for at føre en debat om litteraturens udvikling. Alligevel afviser du debatten med henvisning til følgende forklaring: ”Meningen med min artikel var først og fremmest at præsentere temaet, hvor vi har prioriteret den aktuelle danske, debatskabende litteratur. Derfor rummer artiklen ikke en historisk analyse, men det kunne helt sikkert være relevant i en anden sammenhæng. Temaets mere dybdegående artikler og værkanalyser drejer sig således om aktuelle danske værker.” Mit spørgsmål har gået på om vi overhovedet kan forstå nutidens litteratur, uden at sætte den ind i en historisk sammenhæng. Det mener jeg ikke og jeg har ikke fået nogen overbevisende forklaring på at det er muligt. Det udvalg du har gjort bliver blot et udtryk for personlige luner og smag, men ikke nogen analyse af de politiske undertoner i litteraturen, som din artikel annoncerede.

     

     

     

     

     

     

     

     

  • Michael Linde Larsen

    ons, 11/06/2014 - 14:38

    Kære Lars - selvfølgelig kan man altid diskutere, hvor omfangsrigt et tema skal være på litteratursiden. Samme argumentation kunne man lægge ned over alle de teamer vi laver om året. I denne her omgang, har vi som Lise har skrevet, valgt at fokusere på den politiske litteratur som den finder sted lige nu og her. 
    For en størrer forståelse af emnet, kunne man selvfølgelig godt vælge at kigge bagud. Det har vi bare ikke valgt, og alligevel mener vi, at temaet giver et fint indblik i emnet.
    Når det er skrevet, så er vores brugere selvfølgelig altid velkomne til at skrive videre på temaet. Det vil da bare styrke det.

    Men jeg må også skrive, at jeg ikke bryder mig om din tone og mere eller mindre skjulte antydninger om, at vi skulle censurere bestemte holdninger eller meninger. F.eks. er du jo nok den bruger, som benytter sig mest af at skrive blogindlæg på siden, selv om dine kommunistiske holdninger er i mindretal i befolkningen. Så her må man da, sige at du virkelig har fundet en platform, hvor du uhindret kan agitere for klassekampen. 
    Forøverigt er det vel meget naturligt at den politiske litteratur som Scherfig, Kirk og andre kommunistiske forfattere skrev ikke blev udgivet så meget efter murens fald i 1989. Vi havde jo at gøre med et diktatorisk samfundssystem som efter årtiers brutal undertrykkelse blev væltet af  frihedshungrende befolkninger.

    Set i det lys er det vel meget naturligt at danske forlag ikke står på spring for at udgive klassekampens litteratur.

    PS. Vær opmærksom på, at ifølge litteratursidens retningslinjer er det ikke tilladt at bruge siden til politisk agitation.

    Med venlig hilsen
    Michael Linde Larsen
    Bruger og debatredaktør på litteratursiden 

  • Lars Ulrik Thomsen

    tor, 05/06/2014 - 22:34

    Litteraturen og poesien er livsvigtige for at videreføre de demokratiske traditioner i dansk kulturliv

     

    Jeg synes Lise Vandborgs artikel om den politiske litteratur rummer nogle interessante aspekter. Det jeg savner i indlægget, er en historisk analyse af denne litteraturs udvikling. Der sker nemlig et brud i 1989 med Murens fald, hvor store dele af den politiske litteratur i datidens Danmark blev forkastet.

    En hel generation af forfattere som Martin Andersen Nexø, Ditte Cederstrand, Hans Kirk, Hans Scherfig, Carl Scharnberg og mange andre bliver forkastet af medierne. Det gælder også for deres internationale meningsfæller der havde opnået stor international anerkendelse, som Nobel-pristagerne Pablo Neruda og Jose Saramago blot for at nævne nogle enkelte. Hvis den nyere politiske litteratur skal have nogen mening, må saættes ind i en historisk sammenhæng.

     Problemet er at mange af de forfattere som muligvis kunne føre traditionen videre, bremses af de dominerende og bestemmende forlag, som ikke ønsker denne type litteratur. De danske medier TV, radio og aviser er også afvisende over for politisk litteratur. De siger det ikke interesserer læserne, men hvordan ved de egentlig det? Måske er det også bare et påskud, for at forhindre dens udbredelse.

    Det er i hvert fald tydeligt at store mængder af den litteratur der produceres, ikke når meget ud over den enkeltes synskreds. Det er spænding, sex og underholdning, der er de primære ingredienser. Den dybere forståelse af samfundets udvikling, hvilken retning vi bevæger os i kommer slet ikke på tale.

    Men vi må håbe at den debat der er ved at blive rejst her på litteratursiden, kan medføre en ny interesse for emnet. Det vil gavne de demokratiske traditioner i dansk kulturliv.

     

  • Anita Grün (ikke efterprøvet)

    søn, 08/06/2014 - 07:18

    Hej Lars Ulrik Thomsen.

    Du skriver, at når det gælder den politiske litteratur, så får den ikke plads, hverken hos forlagene eller hos medierne. Fra dit indlæg:

    "De danske medier TV, radio og aviser er også afvisende over for politisk litteratur. De siger det ikke interesserer læserne, men hvordan ved de egentlig det? Måske er det også bare et påskud, for at forhindre dens udbredelse."

    Jeg vil give både dig, forlag og medier ret på samme tid af følgende grunde:

    1. Mange mennesker interesserer sig for politik fjorten dage før et valg og på selve dagen, når de skal stemme, mens de resten af året ikke går op i politiske emner.

    2. Der findes blandt nogle kulturfolk et snobberi for det intellektuelle, så det der ikke kan kategoriseres som "intellektuelt" ikke har den store interesse. Der er ikke prestige i at nævne de bøger. Enkelte bøger går dog fri, fordi der kan være "prestige" i at hylde en bestemt bog, også selv om den er politisk og er skrevet af en forfatter med en baggrund, der ikke er intellektuel. (Det er et emne for sig selv, som kræver mere plads, hvis jeg skal uddybe det). 

    3. Når folk vælger bøger hos boghandlerne eller på bibliotekerne, tror jeg, de går efter "en god historie" og et solidt håndværk. Det kan være forklaringen på, at underholdende bøger som krimier bliver læst af mange. Indenfor den genre er der selvfølgelig også forskel på kvaliteten. 

    Jeg har interesseret mig for politik i mange år, men det betyder ikke, at jeg læser mange politiske bøger, jeg følger med i tv og på netaviserne. Jeg er enig i Lise Vandborgs holdning om, at man kan kalde politisk litteratur for samfundsdebatterende litteratur. Og sidstnævnte interesserer nok flere end den historiske vinkel.

    Det er svært at få folk til at læse noget andet, end det der er spændende og interessant, med mindre man har et job, hvor man skal læse det hele. Forlag går efter de bøger, de mener, de kan sælge, det er forståeligt nok. At de så af og til vælger bøger for én bestemt klasse, er noget andet. I disse år hvor forfattere kan udgive selv, bliver det læserne og ikke forlagene, der vælger, hvad de vil bruge tid og penge på, og det ser jeg som noget positivt.

    Venlig hilsen Anita

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 08/06/2014 - 10:44

    Det glædede mig da jeg så Lise Vandborgs indlæg om de politiske undertoner i litteraturen, fordi jeg her ser en mulighed for at diskutere, dels hvordan forholdene for denne litteratur er i dag, men også hvordan vilkårene er for den på litteratursiden.

    Din beskrivelse Anita af hvordan forholdene er i dag, er nok ikke helt ved siden af. Men ting kan forandres og det er vel derfor, at vi prøver på at pejle os ind på de forskellige holdninger der findes netop om den politiske litteratur.

    Skal vi acceptere monopoliseringen inden for litteraturen? Er den litteraturkritiske debat i DR for smal, jvf. din pointe om ”den intellektuelle litteratur”? Hvad kunne litteratursiden gøre for at gøre debatten mere levende?

    De synes jeg er emner der kunne være interessante at få belyst.

  • Anita Grün (ikke efterprøvet)

    man, 09/06/2014 - 07:42

    Lars Ulrik, jeg tror, at monopoliseringen inden for litteratur, som du skriver om, allerede er under forandring. Forlagene har tidligere haft stor magt og har, efter min mening, for ensidigt koncentreret sig om forfattere indenfor en snæver kreds. Men nu hvor flere forfattere er begyndt at udgive selv, så er det ikke længere forlag og anmeldere, der sætter normerne for, hvad der er tilgængeligt på hylderne. 

    I dag udgives der væsentligt flere bøger end for bare fem år siden, og vi kan som læsere i højere grad orientere os gennem bogblogs, sociale medier, venners anbefalinger osv. Nogle mener så, det kan være sværere at vælge, men jeg tror, det regulerer sig hen ad vejen, når man som læser finder frem til de forfattere og emner, der interesserer én, uanset om forfatterne har fået udgivet på traditionelle forlag eller udgiver deres bøger selv. 

    Litteratursiden har heldigvis et åbent forum, hvor alle kan skrive, uanset hvor vi kommer fra og hvilken type litteratur, vi holder af at læse. Måden denne side er sat op på, kunne godt være lidt bedre og mere overskuelig, det hører jeg også andre efterlyse, når de debatterer nye bøger. 

     

  • Lars Ulrik Thomsen

    man, 09/06/2014 - 09:56

    I følge Boghandlerforeningens statistik bliver der solgt for 1/2 milliard kr. til private og offentlige forbrugere i 2013, hvoraf halvdelen sker gennem boghandlerne. Jeg har ikke kunnet finde tal for hvor meget de små forlag omsætter for, men lad os være dristige og sætte et skøn på 10 mill. kr.

    Jeg mener det er højt sat, men 10 mill. kr. af 500 mill. kr. svarer til 2 % af omsætningen. Det viser, selvom det er skønnede tal, at den altovervejende omsætning sker på de store forlag, hvor vi ved at der er ganske få spillere på markedet. Det kan vist kun betegnes som det det er – monopolisering af bogmarkedet.

  • Lise Vandborg -...

    fre, 06/06/2014 - 10:13

    De forfattere du nævner er vigtige stemmer inden for den politiske litteratur. Og flere af navnene er med som forfattere på temaets bogliste, Danske bøger i offentlig debat:

    http://www.litteratursiden.dk/lister/danske-boeger-i-offentlig-debat

    Meningen med min artikel var først og fremmest at præsentere temaet, hvor vi har prioriteret den aktuelle danske, debatskabende litteratur. Derfor rummer artiklen ikke en historisk analyse, men det kunne helt sikkert være relevant i en anden sammenhæng. Temaets mere dybdegående artikler og værkanalyser drejer sig således om aktuelle danske værker. På Litteratursidens redaktion vil vi lige som dig sætte fokus på det politiske i litteraturen, og vi mener at nye litteratur, har størst potentiale for at skabe debat, da den har fleste læsere. Men den historiske dimension har vi med i form af vores to boglister:

    http://www.litteratursiden.dk/lister/danske-boeger-i-offentlig-debat

    http://www.litteratursiden.dk/lister/boeger-der-rykkede-verden

     

  • Lars Ulrik Thomsen

    søn, 08/06/2014 - 11:58

    I din indledning til oplægget om politiske undertoner i litteraturen nævner du Georg Brandes og hans ord om Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat”I den forbindelse kommer jeg til at tænke på hans Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur som netop var en historisk tilgang til emnet.

    I kraft af nationale og internationale strømninger viste han hvordan der var sket et nybrud i litteraturen, noget som fik langtrækkende virkninger ikke bare for dansk litteratur men også for den europæiske. I 1920´erne udkom tidsskriftet Kritisk Revy som var med til at sætte fokus på de strømninger der herskede i mellemkrigsårene, f.eks. Hans Kirks Litteratur og Tendens. Sammen med Sven Møller Kristensen, Otto Gelsted og andre var det med til at danne grundlaget for bl.a. Hans Scherfigs forfatterskab.

     I mellem- og efterkrigstiden spillede Sven Møller Kristensen en vigtig rolle for en debat om litteraturens udvikling f.eks. i Dansk litteratur 1918-1952. Alle eksempler på en historisk tilgang til emnet. Jeg underkender på ingen måde de bidrag du nævner i dit oplæg, de er aktuelle og relevante, men hvorfor netop de udvalgte titler og hvordan vil du sætte dem ind i en større sammenhæng?

    PS. Hvad er kriterierne for titler som litteratursiden udvælger til anmeldelse?


     
  • Lars Ulrik Thomsen

    fre, 06/06/2014 - 11:07

    Tak for dit svar. Lad os tage et andet område end litteraturen, som f.eks. musikken. Ville man foretage en analyse af den nyere udvikling i musikken, uden en historisk analyse, hvor man forsøger at vise udviklingstendenser, hvad der er af blivende værdi og hvad der ikke er? Eller inden for malerkunsten, hvor der sker en rivende udvikling og hvor de forskellige kunstformer blandes med hinanden?

     

    Min kritik af forlagenes rolle og den indflydelse det har på det stofområde der udvælges, går du fuldstændig uden om, trods det at det er helt afgørende for litteraturen og det der trykkes. Mediernes rolle er heller ikke med. Der er et åbenlyst paradoks i mediernes stadige understregning af ytringsfrihedens uantastelighed, og så deres faktiske forvaltning af den. Skal man hedde Yahya Hassan for at få adgang til medierne?

     

    Det er et stort problem, at man ikke har den nødvendige åbenhed netop over for den politiske litteratur i medierne, med mindre salgstallene er i top. Det er ikke i overensstemmelse med Grundlovens ånd og bogstav om ytringsfrihed og afskaffelsen af censur.

     

    Denne kritik gælder også Litteratursiden. Jeg skrev for nogen tid siden og spurgte om der var nogen på redaktionen, der ville anmelde en af mine bøger. Jeg fik det svar at der ikke var nogen i panelet, der havde udtrykt ønske om at anmelde mine bøger. Det er også en form for censur af den politiske litteratur.

     

    Jeg tænker med glæde på en af vores store forfattere Ludvig Holberg, og hans evne til at spidde enevældens bureaukrati. Satire og humor er livets salt - det har vi også brug for i en tid, der på mange måder minder om enevælden og dens formynderi.