Det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof

Oprettet: 23.09.2013 - 13:23

Bog: "Det nemme og det ensomme" af Asta Olivia Nordenhof

Bogens forside
Forfatter: 
Asta Olivia Nordenhof
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Basilisk
Sidetal: 
55
Lån bogen - Køb bogen

Lille intens digtsamling om et mærket og kompliceret liv med funklende gnister af skær poesi. Dér hvor tingene forløses, lyser de som få andre steder i tidens lyrik.

Asta Olivia Nordenhof åbner sin første digtsamling med dette fine anslag, hvori jeg fornemmer bogens digteriske projekt:

“en våd græsplæne og mig
det bliver dejligt at træde ud på den
her dufter af ahorn

det nemme og det ensomme
ik dø for egen hånd     ik eje sig selv fuldstændig
det lovmæssige og pligterne
sørge for te og appelsiner til de syge       at livet kommer udefra

morgenens tidligste vand

nerverne er galere end jeg”

Det er vigtigt at lægge mærke til, synes jeg, at bogen faktisk starter med et øjeblik af glæde, af forventning, et glimt af klart sanset liv. Det vil Nordenhof have med sig igennem sit liv. De næste linjer tegner jo så modsvarende det mørke, ja, det helt sorte, døden, som dog fravælges, det besværlige, pligterne. Indledningens sidste linje er jo et brutalt hug. Dem er der flere af i digtsamlingen.

Det er et hårdt, et mærket, et besværligt liv, Nordenhof har sat sig for at lægge frem for os i bogen, og meget er knugende at læse - og skrevet i en meget ligefrem stil, der egentligt ikke nærmer sig det poetiske særligt meget. Lange passager minder snarere om den socialrealistiske bølge af den såkaldte knækprosa, der brød frem engang i 1970'erne, og som jeg egentlig ikke havde troet, jeg skulle møde igen. Men i passager er den her i digtsamlingen, revitaliseret og nutidig, men den er der. Heldigvis har Nordenhof så det ekstra, en sprogsans, en sans for timing og pointer der gør, at man som læser spærrer øjnene op og glædes: Her blev det nyt, her blev det personligt, her blev det løftet til et helt andet niveau. Følgende passage rummer det hele:

“når man er vokset med vold og sex, det pis, så skal man sone hele tiden
man skal forsage djævlen og forsøge at blive god igen
men det gider jeg ikke, uddrive djævle.
jeg har bedre ting at tage mig til end at forsøge at blive pæn
det interesserer mig ikke længere fordi
      1) det er så udmattende og kedeligt
      2) det er umuligt”

Så fik elendigheden lige det twist og det løft, der giver nærvær.

Det bliver flere steder endnu bedre, lad mig citere min yndlingspassage fra hele digtsamlingen, hvor jeg føler, at Nordenhof rammer det, der gør hende allerbedst og mest vedkommende:

“ (...)
alt er mistet herfra hvor jeg skriver 

holde min mor på panden, sikre sig hun ikke har feber 

at håndfladerne ikke er fugtige 

at hun sidder på sin cykel 

på vej til havet, vi plukker hyldebær 

al den kærlighed jeg har kan være i et hyldebær 

(...) “

Her koncentrerer jo det hele sig og kryber ind under huden. Det er jo i al sin enkelhed hjerteskærende og hjerteskærende smukt, jeg ser det digt som en kommende klassiker. Og jeg ser et enormt potentiale i Nordenhof: Dér hvor tingene forløses, lyser de som få andre steder i tidens lyrik.

Nordenhof kan også lukke en digtsamling med maner. Hun fortæller om en udsendelse om en sexaddict - og slutter så:

“onanerer stadigt sjældnere og mere pligtskyldig mens han kigger 

selv skal jeg snart starte på bordellet igen for vi har ingen penge 

så jeg er begyndt at træne igen, mave, baller, meget kedeligt 

et vældigt slid, men ikke i dag 

det løber tykt ned af låret efter onani, glade onani, triste 

fejler ik noget jeg er bare totalt blank 

ligge og skrive et digt, ugravid også, endelig igen”

Sikke et punktum! Der er al mulig grund til at følge Nordenhof med skarp interesse fremover, der er så mange løfter, så stor originalitet i hendes univers. Et univers hun faktisk også har lagt ud på forsiden af sin bog med et foto af sig selv siddende med cola, rygende smøg og blomster. Her kan man godt tage sig tid til lidt billedlæsning...

En meget spændende lyrikdebut, brutal, øm, uegal - udfordrende og svær at lægge fra sig med sine fine, funklende øjeblikke.

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.