Et ansigt til Emily af Asta Olivia Nordenhof

Oprettet: 14.11.2011 - 11:14

Bog: "Et ansigt til Emily" af Asta Olivia Nordenhof

Bogens forside

En fortælling om kærligheden, hvor Rosa elsker Emily. Emily uforløst elsker Daniel. Og Rosa bl.a. genskriver sin afdøde fars dagbog fra da han er 21.

Forfatter: 
Asta Olivia Nordenhof
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Basilisk
Sidetal: 
89
Lån bogen - Køb bogen

Lille, fragmentarisk roman om Rosa og Emily og deres kærligheder, længsler og savn suppleret med en søgen efter sammenhænge og ønsket om at sætte spor.

Debutromanen fra nyuddannede forfatterskole-forfatter Asta Olivia Nordenhof er et patchwork-værk af forskellige genrer og elementer, der har det fælles formål at formidle historien om de to kvinder Rosa og Emily, deres indbyrdes kærlighedsforhold og deres længsel efter henholdsvis den afdøde far og den mere udefinérbare Daniel.

Her er Rosa.
       Det fremgår af hendes ansigt, at hun elsker Emily.

Her er Emily.
       Det fremgår af hendes ansigt, at hun elsker Daniel.

På trods af ovenstående er der ikke tale om et klassisk trekantsdrama, men nærmere et billede på de indre dramaer, der udspiller sig, når begær, længsler og savn tager over og bliver besættelser, fordi de aldrig kan blive andet.  

For denne anmelder er det lidt svært at se, hvad det er, forfatteren vil. Romanen forekommer at være tilstræbt eksperimenterende, og derved er det som om, selve historien drukner i greb og genrer. Figurerne Rosa og Emily er i sig selv ret interessante, synes jeg, og deres dialoger er egentlig den del af romanen, der holder bedst og kryber mest ind under huden.

Et forsvar for denne litterære stil, som på ingen måde er noget særsyn i disse tider, kan så være, at livet jo i sig selv er sammensat af dialoger, af breve, af notes- og dagbøger, og derved bliver romanen en lille, realistisk bid af de to kvinders liv. Efter min smag bliver den bid så altså lige lille nok, for jeg ville faktisk gerne have lært Rosa og Emily bedre at kende – nu flyder deres konturer ud i en revideret udgave af stream of consiousness-begrebet.

Tematisk set sværmer romanen for eksistentille problemstillinger, og om ikke andet synes jeg, at romanen får bevist, at Nordenhof afgjort har format og indsigt til at arbejde med og behandle disse. Så en afsluttende bøn herfra må lyde: Mere indhold – mindre form. I så fald sidder der en læser her og venter.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Frederik Schøler

    tir, 07/07/2015 - 12:18

    En læsning af 'et ansigt til emily' vil ikke nødvendigvis være korrekt, da den fragmentariske form giver rigelig plads til tolkninger og underen. Således oplever jeg egentlig, at Rosa og Emily er to sider af samme unge kvinde. Rosa er den uskyldsrene elskende, mens Emily er luderen, den obskøne og dyriske. Rosa længes efter far og mindes, mens Emily hungrer efter Daniel, som enten er en ren opdigtning, mindet om en tabt kærlighed eller faktisk er til stede om end på afstand og tager del i den afsluttende brevkorrespondance. Det kærlighedsforhold der beskrives mellem de to ”identiteter”, Rosa og Emily har nærmest præg af lillepigens uforklarlige behov for at gå i symbiose med luderen; det er simpelthen nødvendig, da ingen af dem er komplet uden den anden. Rosas kærlighed til det andet køn er faderkærlighed, mens Emilys kærlighed både er kropslig kønsdrift og tenderer mod en umulig romantisk kærlighed, omend det udtryk vel er at trække den lige langt nok. Romanen har en neurotisk, nervøs stemning, som om der lurer et fortvivlet tab lige under overfladen. En stemning, der underbygges af faderens gendigtede dagbogsskildringer fra en flodrejse i Afrika, der bringer associationer til håbløsheden i Jakob Ejersbos trilogi 'Eksil', 'Revolution' og 'Liberty', og måske endnu mere til Joseph Conrads mesterlige 'Mørkets Hjerte', som faktisk også både har en undertone af psykose og er skrevet i en form der ved nærmere eftersyn spalter sig ud i fragmenter.