Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 01/05/2012. Opdateret 01/06/2012.
Et lille udvalg af Europas nyere store romaner: allerede kanoniseret litteratur udkommet efter 1900, tilsat ny litteratur med klassikerpotentiale.
Og hvis du læser med her, får du ihvertfald chancen for ikke at havne i Mark Twains blindgyde af en klassikerdefinition: "Classics: books people praise and don't read!"
For sådan er det ikke med dette udvalg, vil jeg vove at påstå, selvom alle værker selvfølgelig er påvirket af den tid, de er skrevet i og er forankret i en bestemt epoke. Men jeg synes, et værk lever, når det bliver læst ... og det bliver disse her!
Og alligevel fristes man til igen-igen at stille spørgsmålet: hvad er det, der gør, at nogle ting står tilbage, mens andre forsvinder med den generation, der har fostret dem? Hvordan har netop disse tekster formået at bygge bro over dybe generationskløfter og foretaget vilde kulturspring?
Ja, det er selvfølgelig forfatternes budskab og den originale tekst, der er det primære. Bøgerne er blevet kaldt klassikere, fordi de besidder evnen til igen og igen at fascinere, overraske og underholde; de bringer en tradition videre og lader en anden tid tale til os, men sådan, at vi forstår dem i dag, og de stadig formår at gøre os klogere på verden og os selv.
Måske kan man sige det kort og præcist: klassikerpotentialet findes i ydre kriterier som form, litterær kvalitet, kendt forfatter/værk og i mere æstetiske, funktionelle kriterier som evnen til at fascinere læseren.
Udover den kollektive klassiker-arv, vi alle deler, synes jeg også den ”individuelle klassiker” har en vigtig plads. Det værk, der ud-af-det-blå har flyttet noget i dig, fået noget til at falde på plads eller kastet dig ud i noget vildt og fascinerende. Det kan sagtens være en bog, du læste i går, og som du straks ved læsningen tog til dig som én af dine yndlings ...
Se nu bare til Island, hvor Einar Mar Gudmundsson som andre af de bedste nordiske forfattere har været optaget af at finde guddommelige træk i skæve eksistenser og skriver bøger med så smukke og underfundige sprogbilleder, at det i sig selv gør dem læseværdige. Og norske Lars Saabye Christensens tragiske og ustyrligt morsomme ’Halvbroderen’, der indeholder livets og skæbnens hovedtemaer: savn og sammenhold, løgn og længsel. Kun få år gamle, men allerede værdige til en plads i en perlerække af nyklassikere? Synes jeg ihvertfald ....
Og selvfølgelig kommer vi ikke uden om store europæiske forfattere som engelske Virginia Woolf, tyske Thomas Mann, Günter Grass, franske Céline og Camus, italienske Calvino og portugisiske Saramago m.fl., hvis litteratur forlængst er accepteret som den agtværdige, forbilledlige litteratur, enhver bør læse. Som rummer en indre problematik, som er gyldig til alle tider.
Måske er du enig, måske ikke? Uanset holdning ligger der mange timers interessant, berigende, handlings- og tankestyrende læsning i de udvalgte værker.
Det kan ovenikøbet være, du undervejs begejstres over sproget og nogens evne til at sætte det sammen, over visse forfatteres fænomenale evne til at røre dig på følelserne?
For det er jo præcis det, god litteratur formår, klassikerpotentiale eller ej!
Og du kan læse mere i vores 'Analyser' og 'Forfattere/Klassikere'.
Renselse er en skildring af et smerteligt stykke af den europæiske historie og samtidig en indsigtsfuld beretning om, hvad der sker med mennesker, der udsættes for det umenneskelige.
Bare titlen. Lyt engang: "Hvis en vinternat en rejsende”. Det lyder som et eventyr, ikke? Eller som poesi i romanform? Det er begge dele. Og så har jeg ikke sagt for meget!
Det er grimt og lystigt, tragisk og komisk at følge Bardamus og Robinsons rejser fra omkring 1914 og frem. Sproget lyser og bærer den absurde komedie igennem verdens tristesse.
Drengen Djata fortæller med en blanding af uskyld, uvidenhed og sort humor om sit liv sammen med sin mor i årene efter at det rumænske politi uden lov og dom fængslede hans far.
Mennesker i Dublin er som mennesker andre steder, og i disse noveller fortælles hvorledes: hvis verden og omgivelserne får magten over én, må man for enhver pris forsøge at bryde ud ...
Litterær og ironisk komik med et lille strejf af vanvid vil være en god betegnelse for denne underholdende samling ungarske historier om Kornél Estis oplevelser i 1920’ernes og 1930’ernes E
'Ting' handler om 60'erne, ja, ikke de 60’ere med universitetsbesættelser og kvindeoprør, men om årene inden, hvor en ny mellemklassegeneration frigjorde sig fra 50’ernes puritanisme -
Psykologisk og sprogligt mesterværk om kærligheden i alle dens mange skikkelser og om den evige jagt på de vidunderlige øjeblikke, der aldrig kommer igen.
En velkomponeret og symbolladet familiekrønike om tre generationer af slægten Trotta med Johann Strauss' Radetzkymarch i baggrunden, mens det østrig-ungarske rige krakelerer og falder fra h
Jeg har læst en bog, jeg ikke kan glemme! Den fortæller historien om, hvad der sker, hvis menneskene pludselig mister deres allervigtigste sans, at kunne se!
Lad mig skrive det med det samme: ’Sigøjnerstammen’ er en fantastisk bog. En bog, hvor vi får et fascinerende og rystende indblik i en sigøjnerstammes liv i starten af 1940erne i Rumænien.
Vær ikke bange for Virginia Woolf. Hendes evigtgyldige delvis biografiske roman 'Til fyret', er udkommet i Rosinantes klassikerserie med kyndigt forord af Merete Pryds Helle.
smag på bøgerne – en bid om dagen