Murakami, Haruki - 1Q84

Oprettet: 18.11.2016 - 12:20

Bog: "1Q84 - bog 1" af Haruki Murakami

Bogens forside

Aomame er en 30-årig smart pige, uddannet kampsportsinstruktør men arbejder pt som lejemorder - Tengo er matematiklærer med forfatterdrømme - Han skal omskrive en sær 17-årig piges s

Forfatter: 
Haruki Murakami
Oversætter: 
Mette Holm
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
403
Lån bogen - Køb bogen

En mand og en kvinde som leder efter hinanden, en roman om en luftpuppe, en virkelig luftpuppe og to måner, som måske, måske ikke er fiktion - velkommen til 1Q84.  

Skrevet af cand. mag. i litteraturhistorie Sidsel Sander Mittet, november 2016 

Et plotresumé af Haruki Murakamis trebinds værk 1Q84 (2009-2010) kan skrives meget kort: Pige møder dreng, de skilles, leder efter hinanden for til sidst at blive genforenet. Klassisk, og så alligevel ikke. I et interview med The Guardian i 2009 udtalte den japanske forfatter, at han med sit værk ønskede at gøre en ”simpel” historie så ”kompliceret” som mulig.

Det er lykkedes. For det første er ”pigen” og ”drengen”, der leder efter hinanden, langt fra enkle. Kvinden, Aomame, er tidligere medlem af en religiøs kult med mindelser til Jehovas Vidner og nuværende professionel snigmorder med speciale i mænd, der hader kvinder. Manden, Tengo, er en matematiklærer med forfatterambitioner, der nærmest ved et uheld kommer til at udbrede en anden sekt, Sagigakes, hemmeligheder til hele verden.

Læg oven i det en række fantastiske elementer som en ekstra måne på himlen, de mystiske væsner Little People, hvis stemmer flere gange dukker op gennem teksten og idéen om en parallel verden ved navn 1Q84 - alle ting som også optræder i den roman, som Tengo genskriver for den mystiske Fukaeri, der er datter af Sagigakes leder og med sin roman ønsker at blive sektens banemand. Oven i det dukker privatdetektiven Ushikawa op som synsvinkelbærer i bind tre, hvor han prøver at gennemskue mysteriet på god gammeldags maner, uden at have den mindste anelse om andre verdner og mystiske små mennesker. Sæt alt det sammen, og du har en fornemmelse af, præcis hvor kompliceret Murakami har gjort historien. Og det fungerer.

Om end 1Q84 er mere snørklet end vanligt for Haruki Murakami (f. 1949) er motivet med en alternativ verden ikke ny for forfatteren. Vi møder den således både i Nejimaki-dori kuronikure (1994-95, Da. Trækfopuglens krønike, 2001) og Supûtoniku no koibito (1999, Da. Sputnik min elskede, 2004). I disse bøger placeres den parallelle verden, hvor en mand leder efter en kvinde, han har mistet. Det samme er tilfældet i 1Q84 bortset fra, at her leder både manden og kvinden efter hinanden - selvom de  faktisk aldrig har haft hinanden. 1Q84 er således på samme tid en typisk Murakami-roman og noget helt nyt.

1Q84 - tiden og Orwell 

Titlen på Murakamis roman er i sig selv et mysterie. De sidste to tal er enkle, eftersom romanen faktisk foregår i 1984, og Q’et kan referere til det japanske ord kyo, der betyder ni. Titlen kobler således værket til George Orwells dystopiske klassiker 1984  fra 1949 om et fremtidssamfund, hvor både sproget og fortiden konstant ændres, således at det bliver lettere for diktatoren Big Brother at styre sin befolkning, men hvor Big Brother kun ændrer fortællingen om fortiden, går Murakami mere radikalt til værks. I 1Q84 bliver fortiden helt reelt en anden.

Som Aomama, den kvindelige hovedperson, formulerer det efter at have konstateret, at fortiden er blevet en anden, end den hun huskede. Hun frygter, hun er blevet sindssyg, men skifter mening.

”Måske var det den forkerte måde at tænke på. Måske ligger problemet ikke hos mig, men i mine omgivelser. Måske er det ikke min bevidsthed eller min forstand, der opfører sig unormalt. Måske er det nærmere en mystisk kraft, der får verden omkring mig til at ændre sig.”

Aomane, der er trådt ind i denne ”forrykte” verden efter at have forladt en motorvejskø for at gå ned ad en skjult nødtrappe, beslutter sig for at kalde den nye, parallelle verden for 1Q84. ”Q står for ’question mark’” konstaterer Aomame for sig selv. ”Noget, der er tynget af spørgsmål og tvivl.”

Tiden er altså blevet en anden, og det er ikke kun Aomame, der mærker det. Også Tengo, hendes barndoms hemmelige kærlighed, befinder sig i 1Q84, om end hans vej til denne verden har været en anden. Den begynder, da hans ven, forlæggeren Komatsu, nærmest tvinger ham til at genskrive den syttenårige ordblinde Fukaeris lille roman Luftpuppen. Tengo, der er fascineret af fortællingen, gør et fantastisk stykke arbejde, og bogen ender øverst på bestsellerlisterne. Langsomt går det op for Tengo, at fortællingen, der af alle opfattes som fantasy, i virkeligheden er baseret på Fukaeris erindringer. Hun har set de to måner på himlen, har oplevet Little People komme ud af munden på en død ged, og har set dem væve en luftpuppe indeholdende hendes egen dobbeltgænger. Det er dog først i bog tre, at Tengo virkelig accepterer, at han er i en parallel verden, idét han får øje på de to måner på himlen. Det specielle er, at den nye, lille og mosgrønne måne er præcis, som Tengo beskrev den i sin omskrivning af Luftpuppen. Årsag og virkning bliver dermed byttet om, og som læser tvivler man konstant på, om det er Tengo, der så at sige har skabt 1Q84, eller om han, som Fukaeri mener, er en reciever for Little People og dermed beskriver en virkelighed, han ubevidst allerede kender.

Årsagskæder og deres forhold til tiden bliver altså et spørgsmål i Murakamis roman - et spørgsmål der ikke kun går igen i hovedplottet, men optræder på alle værkets niveauer: Kan det lade sig gøre, at Aomane, med Fukaeri som stedfortræder, er blevet gravid med Tengo? Hvordan kan Aomane huske den tjekkiske komponist Janaceks Sinfionetta, når det var Tengo, der har spillet den som teenager - længe efter de havde mistet kontakten til hinanden? Og hvorfor kører privatdetektiven Ushikawas tidslinje forskudt ift. Aomames og Tengos? Murakami leger med spørgsmålet om tiden som en labyrint fremfor en linje, og sætter gennem selve romanens opbygning læseren i den samme tvivlstyngede position som bogens hovedpersoner.

Forankringen i virkeligheden

I en fortælling så kompleks som 1Q84 risikerer læseren at miste orienteringen i den konstante sondering mellem, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. En af de måder Murakami forankrer sin fortælling i virkeligheden er at afbryde sine lyriske, drømmende og magiske passager med detaljerige beskrivelser af hverdagsforeteelser som fx tilberedning af aftensmad, sex eller udførelsen af et træningsprogram. En anden måde Murakami sørger for, at læseren stadig kan følge med, er ved at lade sin alvidende jegfortæller dukke op af teksten med jævne mellemrum og kommentere den, som fx i midten af bd. 3:

”På nuværende tidspunkt dukker der flere hvis’er op i hovedet på os. Hvis nu Tamaru havde afsluttet samtalen tidligere, og hvis Aomame, ikke havde lavet kakao og siddet og tænkt over tingene, så ville hun have set Tengo, der sad på toppen af rutsjebanen og kiggede op mod himlen, og så ville hun have forladt lejligheden for at løbe over og møde ham igen for første gang i tyve år. På den anden side, hvis det var sket, ville Ushikawa, der skyggede Tengo, straks have gennemskuet, at det var hende, og have regnet ud, hvor hun boede, og sporenstregs have underrettet de to fyre fra Sakigake.”

Det vil dog være en fejl at se disse fortæller-indsatser som forklarende. Hjælpen er kun tilsyneladende. I virkeligheden gør fortælleren ikke andet end at pege på sære forbindelser, mærkelige tilfældigheder eller mystiske årsagssammenhænge og filosofere over dem. Murakami lykkes således med at give læseren et halmstrå at hænge fast i uden at ødelægge mysterierne.

En sidste ting, der gør den parallelle verden ”1Q84” genkendelig, er de mange referencer til kultur - og ikke mindst populærkultur - der er strøet udover teksten. Lige fra det rammende citat fra Harold Ariens ”It’s Only a Paper Moon” der indleder bd. 1: ”It wouldn’t be make believe/ If you believed in me,” til Tjekhov, Stanlay Kubrick, Shakespears Machbeth, jazzklarinisten Barney Bigard og ikke mindst Marcel Prousts På sporet af den tabte tid, der indfanger tidstemaet i romanen. Det elegante er, at disse referencer er flettet således ind, at det ikke er nødvendigt at kende forlæggene for at forstå teksten, men at de, hvis man genkender dem, giver værket en ekstra klangbund.

Selvironi og modet til ikke at give alle svarene 

Murakami leger også med et metaniveau, hvor han indirekte kommenterer sit eget værk. I begyndelsen af bd. 2 modtager Tengo nogle anmeldelser af den bog, han har været ghostwriter på. Scenen er interessant på flere niveauer. For det første kan den læses som en undskyldning til læseren over de ubesvarede spørgsmål, teksten efterlader:

”En anmelder afsluttede sin anmeldelse således: ”Historien er virkelig godt og interessant skruet sammen, og som læser føler man sig revet med hele vejen, men hvis man begynder at spørge sig selv, hvad luftpuppen og Little People egentlig er, føler man sig efterladt i et hav af mystiske spørgsmålstegn (…)” Han fik helt ondt af alle de gode mennesker, der var blevet ’efterladt i et hav af spørgsmålstegn’ efter at have læst Luftpuppen, Han forestillede sig en masse forvirrede mennesker, der flød planløst rundt i farvestrålende baderinge i et hav af spørgsmålstegn. På himlen over dem strålede en helt igennem urealistisk sol. Han kunne ikke andet end føle sig en lille smule ansvarlig for, at de befandt sig i den situation.”

Her kan Tengo ses som et talerør for Murakami - især fordi det ikke kun er Luftpuppens læsere, der efterlades med en grundlæggende usikkerhed mht. hvordan Little People og luftpuppen skal forstås. Det samme er gældende for Murakamis egne læsere. 1Q84, hvor Q’et som allerede anført bl.a. står for questionmark, altså spørgsmålstegn, giver nemlig aldrig alle svarene. Efter endt læsning af bd. 3 forstår man stadig ikke alle sammenhænge. Fx afsløres det aldrig, om det er Tengos barn, Aomame er gravid med, hvem Little People er, hvordan sammenhængen mellem skrift og virkelighed skal forstås, eller hvorvidt Fukaeri er sig selv eller blot en skygge af sig selv.  At det ikke er en fejl er klart, hvilket også artikuleres i teksten.

”Men helt ærlig tænkte han [Tengo], der er jo ingen, der kan redde alle mennesker her i verden. Selvom man samlede alle verdens guder et sted, ville de ikke kunne skrotte samtlige atomvåben og udrydde terror. De ville heller ikke kunne gøre en ende på tørken i Afrika eller vække John Lennon til live igen. De ville bare begynde at danne fraktioner og slås indbyrdes, og så ville verden blive endnu mere kaotisk, end den allerede var. Når han tænkte over, hvilken magtesløshed det ville føre med sig, var det måske ikke nogen stor synd at lade folk flyde rundt i et hav af spørgsmålstegn.”

Murakami bruger tit fantastiske elementer i sin litteratur, og det er sjældent de forklares eller eksplicit retfærdiggøres. Dette har medført, at Murakamis brug af disse elementer flere gange er blevet kritiserede for at være unødvendige - en kritik han selv svarede på i et interview i Paris Review i 2004:

”Vi lever i en falsk verden; vi ser falske nyhedsudsendelser. Vi udkæmper en falsk krig. Vores regering er falsk. Men vi finder virkelighed i denne falske verden. Så vores historier fungerer på same made; vi vandrer gennem falske scener, men vores jeg, der vandrer gennem disse scener, er virkeligt. Situationen er virkelig i den forstand, at der er et engagement, den indeholder en sand relation. ” (min oversættelse).

Murakamis magiske realisme har således en dybere mening og søger at sige noget både om vores samfund og vores eksistens. Det er derfor en forenkling, når en anmelder kalder værket for ”Harry Potter for voksne.” Det giver mening ift. tilstedeværelsen af en parallel verden, men der holder sammenhængen også op. Forholdet mellem verdenerne er hos Murakami komplekst og uigennemsigtigt - og det er i sig selv både skønheden og pointen med 1Q84. God fornøjelse.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne.

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser 

Jyllands-posten
(heri 13/8 2012: Jesper Stein Larsen: At møde det ukendte i det kendtes form)(Serie: 50 år - 50 bøger).
Politiken
(heri 1/10 2011: Mette Holm: I Murakamis verden).
Oversætteren Mette Holm fortæller om arbejdet med at oversætte 1Q84 til dansk.  

Anmeldelser i tidsskrifter

81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur
(heri 2013 nr. 1, s. 32-33: Tore Rye Andersen: ?).

Anmeldelser i aviser

Danske aviser

Bind 1 

30/9 2011 Jonas Hindsholm Bentzen i Børsen
1/10 2011 Tonny Vorm i Information
29/9  2011 Jakob Levinsen i Jyllands-posten
30/9 2011  Michael Bach Henriksen i Kristeligt dagblad
1/10  2011 Kim Skotte i Politiken
30/9 2011 Lars Bonnevie i Weekendavisen

Bind 2

29/11 2011 Jeppe Krogsgaard Christensen  i Berlingske tidende
2/12 2011 Jonas Hindsholm Bentzen i Børsen
25/11 2011 Tonny Vorm i Information
29/11 2011 Jakob Levinsen i Jyllands-posten
18/5 2007 Mads Rosendahl Thomsen i Kristeligt dagblad
29/11 2011 Kim Skotte i Politiken
25/11 2011 Lars Bonnevie i Weekendavisen

Bind 3

8/9 2012 Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske tidende
31/8 2012Jonas Hindsholm Bentzen i Børsen
31/8 2012 Tonny Vorm i Information
29/8 2012Jakob Levinsen i Jyllands-posten
9/9 2012 Niels Ellevang i Jyllands-posten
18/5 2007 Mads Rosendahl Thomsen i Kristeligt dagblad
29/8 2012 Kim Skotte i Politiken 

Anmeldelser i udenlandske aviser

18/10 2011 Steven Poleb i The Guardian
9/11 2011 Janet Maslin i The New York Times
8/12 2011 Charles Baxter i The New York Review of Books
21/10 2011 Anthony Cummins i The Telegraph
31/10 2011 Bryan Walsh i Time

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger
99.4 Murakami, Haruki
Murakami, Haruki: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. - Klim, 2009. - 173 sider.
Forfatterens "memoirer", der mest handler om, hvordan han løber og holder sig i form og mener det kan sammenlignes med det at skrive.

99.4 Murakami, Haruki
Rubin, Jay: Haruki Murakami and the music of words. - Vintage, 2005. - ix, 361 sider.
Om Haruki Murakamis forfatterskab. 

99.4 Murakami, Haruki
Strecher, Matthew: The forbidden worlds of Haruki Murakami. - University of Minnesota Press, 2014. - xiv, 275 sider.
Analyser af forfatterskabet.

99.4 Murakami, Haruki
Torres, John A.: Haruki Murakami : best-selling author. - Enslow, 2017 [i.e. 2016]. - 127 sider. -  . (Influential asians). 

99.4 Murakami, Haruki
Strecher, Matthew: Haruki Murakami's The wind-up bird chronicle: a readers guide. - Continuum, 2002. - 96 sider.

Afsnit i bøger

99.4 Murakami, Haruki
Strecher, Matthew: Haruki Murakami's The wind-up bird chronicle: a readers guide. - Continuum, 2002. - 96 sider.
(heri s. 11-23: The Novelist).
Generel introduktion til forfatteren og forfatterskabet.

Artikler i aviser

Berlingske tidende
(heri 1/11 2016: Søren Schauser: Kun den ensomme er helt fri).
Interview i anledning af at Murakami har fået H. C. Andersen Litteraturprisen.

Information
(heri 1/9 2010: Karen Syberg: Når jeg skriver om noget ondt, må jeg se på det onde i mig selv).
Interview

Information
(heri 23/9 2011: Søren Larsen: Murakami er en ny slags forfatter).
Udtalelser fra boghandler, ph.d-kandidat i japansk og litteratursociolog angående Murakamis popularitet og læsere.

Information
(heri 30/9 2011: Jan Kjærstad: Når virkeligheden skifter form).
Om det, der gør Murakamis litteratur til noget særligt.

Information
(heri 29/10 2016: Eva Eistrup: "Åh nej, endnu en Murakami-roman").
I anledning af at Murakami modtager H. C. Andersens Litteraturpris. Artiklen diskuterer om Murakami er blevet for mainstream for litteraturparnasset.

Kristeligt dagblad
(heri 31/10 2016: Anne-Marie Mai: Murakami fortæller eventyr, der er virkelige).
I anledning af at Haruki Murakami er blevet tildelt "The Hans Christian Andersen Literature Award".

Jyllands-posten
(heri 1/9 2010: Jesper Stein Larsen: Fantasien er en hund uden snor).
Interview, hvor Murakami fortæller, hvordan han skriver, om blandingen af genrer, om litterære forbilleder.

Jyllands-posten
(heri 13/8 2012: Jesper Stein Larsen: At møde det ukendte i det kendtes form).
Portræt.

Jyllands-posten
(heri 5/11 2016: David Jacobsen Turner: Alle får åbenbaringer, men ikke alle opdager det).
Interview i anledning af at Haruki Murakami har modtaget H. C. Andersen Litteraturprisen.

Kristeligt dagblad
(heri 28/9 2012: Inor Dale: Hvorfor er Murakamis bøger så populære?).
Udtalelser fra oversætteren, ph.d-kandidat i japansk og forlægger.

Politiken
(heri 11/10 2003: Bo Tao Michaëlis: Biografi: Musikken i pennen).
Anmeldelse og kort referat af Jay Rubins biografi Haruki Murakami and the Music of Words.

Politiken
(heri 9/1 2005: Carsten Andersen: Hypnotiske historier).
Portræt af Haruki Murakami, hans tematikker, inspiration og metode.

Politiken
(heri 31/5 2008: Mette Holm: Den blufærdige forfatter).
Portræt skrevet af Murakamis danske oversætter.

Politiken
(heri 30/8 2010: Carsten Andersen: Parløb med en uvirkelig verden).
Interview bl.a. om japansk mentalitet. Netudgaven har overskriften: Det uvirkelige bliver mere og mere virkeligt.

Weekendavisen
(heri 18/1 2008: Thomas Høy Davidsen: Shinjinrui).
Interview om forfatterskabet og om hvad Murakami selv har læst og oversætter.
Samme interview er udgivet som en lille bog, oversat til engelsk med titlen Haruki Murakami, Space Poetry 2008.

Weekendavisen
(heri 4/11 2016: Jannie Schjødt Kold: Djævlen ligger gemt i spaghettiscenen).
Interview om Murakamis skriveproces. 

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Forlaget Klim
Om Haruki Murakamis udgivelser.

Haruki Murakami
Hjemmeside om Murakamis bøger og henvisninger til interviews, artikler mm. omforfatterskabet.

Haruki Murakami
Haruki Murakamis officielle hjemmeside. Læs uddrag af hans værker, musik han kan lide at lytte til, mad han kan lide m.m. Læs interviews og samtaler med Murakami.

LitteraturMagazinet
Svensk nettidsskrift om litteratur. Temanummer om Haruki Murakami.

Random House 
Murakamis amerikanske forlag har spændende hjemmeside med biografi, anmeldelser, samtaler.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. 

Verdenslitteratur på Møn
Artikler, portrætter og interviews i anledning af Murakamis besøg på litteraturfestivallen i 2010. 

Links til baser – med adgang via dit bibliotek

Mange biblioteker giver adgang til dem. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem.

Biography in Context
En række artikler om forfatteren.

Brittanica. Academic edition 
Artikel om forfatteren.

Current Biography Illustrated 
En række artikler om forfatteren.

Forfatterweb 
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Literature Ressource Center 
En omfattende litteraturvidenskabelig database om forfatterens liv og forfatterskab.

0
Din bedømmelse: Ingen