Maem - 4 del

Oprettet: 02.12.2009 - 11:39

Maem gik hen til spejlet og lod sin hånd glide henover dets overflade. Hun undersøgte sig selv og sin krop nøje. Hun lod håndklædet falde og drejede et par gange rundt om sig selv. Hendes kur begyndte vist at virke. Hvis bare man kunne tabe sig hurtigere sukkede hun tungt. Hun tog sin lyserøde morgenkåbe og listede ud af badeværelset og ind på sit eget værelse. Hun satte sig ved det lille makeup bord, hvor hun havde alskens makeup, parfumer, smykker og hår ting til at ligge. Langsomt og nøje undersøgte hun sit ansigt for bumser og urenheder. Hun tog et dybt åndedrag og begyndte at påføre en let fundation på sit blege ansigt. I dag skulle hun arrangere en fest for de unge mennesker i Skanderborg. Jonas ville være der.

Kom nu skat tiggede Maem med en sukkersød stemme. Du skal bare være med! Det er så sjovt og man møder nye mennesker og så kunne jeg kigge på din dejlige røv hele aftenen. Jonas smilede forlegent til hende. Er du nu sikker? Du skal tænke på, at du og jeg måske ikke. Stop! Sagde Maem vredt. Sådan må du ikke tænke. Selvfølgelig skal vi to være sammen for evigt. For evigt og en dag til smilede hun. Ligesom du lovede.

Ligesom du lovede… Maem tørrede en salt dråbe væk fra den ene kind. Hun måtte ikke græde. Hun lod sit blik falde over på den sorte glitrende kjole der lå på sengen. Dens mørke glimrende skær gav Maem en kuldegysning. Sidst hun havde den på, var dengang hun ville gøre Jonas jaloux. Hun havde gemt den væk i sit skab lige siden. Men i aften skulle den give hende et andet minde. Et godt minde håbede hun på. Hvis Jonas så hende i den smukke kjole kunne det måske være det, der gjorde, at han tog hende tilbage? Hun smilte. Hendes plan var jo bare perfekt. Høje hæle, smukt hår, lækker makeup og en udstråling der bare sagde spar to, så skulle Jonas nok falde for hende. Han skulle bare… Maem vimsede rundt i værelset. Hun skulle ikke være fuldstændig klar endnu. Det ville hun ordne oppe i kulturhuset. Der var jo trods alt en masse praktisk arbejde først, som skulle ordnes. Hvis hun tog det pæne tøj på og makeup på nu, ville hun jo bare ligne noget der var løgn, når de unge mennesker stormede Kulturhuset. Hun pakkede forsigtigt sin kjole ned i en pose sammen med nogle strømpebukser og høje hæle der matchede. I den anden pose havde hun en masse forskelligt makeup og hårprodukter. Gad vide om hun ville kunne nå det hele? Mest af alt var hun spændt på at se Jonas. Han tog også sin lillebror Oskar med. Dengang hun og Jonas kom sammen var de rigtige gode venner hende og Oskar og ligeså med hans kæreste Kath. De to var nærmest som søstre endda. Maem åbnede forsigtigt sit skab, men til ingen nytte. Alt hendes tøj væltede ud på gulvet som en lavine ned fra et bjerg når det var allerværst. Øv mumlede hun og fandt en nogenlunde pæn bluse. En eller anden dag må jeg simpelthen rydde op i det pokkers skab. Hun trak blusen over hovedet og smed tøjet ind i skabet igen, hvorefter hun skyndte sig at lukke det inden al tøjet atter ville ryge ud. Hun kiggede ned. For satan! Bandede hun højt, hvorefter hun atter dykkede ind i skabet og fandt et par slidte jeans frem. Hun trak dem med møje op og knappede dem. Jeg glæder mig til at jeg får tabt mig svovlede hun for sig selv. Maem kiggede på sin mobil. Klokken var snart tolv, så hun måtte se at komme af sted. Hun løb ned af trappen med sine poser og gik ud i den kolde eftermiddag.

Maem ankom til kulturhuset. Hun stod udenfor et øjeblik og kiggede på den store hvide bygning, som spejlede sig i søen. Hun slap de tunge poser med makeup, tøj og andre ting, som hun skulle bruge og lukkede sine øjne.

Er du ikke bare spændt skat? Om få timer vil her være fyldt med mennesker og vi er dem der arrangerer det! 500 unge mennesker kommer her i aften, fordi VI har arrangeret det her. Er det ikke bare spændende? Jonas smilede. Og det bedste ved det hele sagde han, er at vi gør det her sammen. Han kærtegnede hendes kind og kyssede så hendes læber lidenskabeligt.

Hun åbnede øjnene igen og så ind af den store glasdør. Der stod han. Jonas stod derinde sammen med de andre frivillige. De grinte. Hvad mon de snakkede om? Hende? Noget hun havde gjort imens de var sammen? Stod han og fortalte vittigheder om deres tidligere sexliv?!? Maem gik i panik, men tog så en dyb indånding. Nej sagde hun til sig selv. Selvfølgelig gør de ikke det. Det kunne Jonas ikke finde på. Hun samlede sine tasker op og gik ind i varmen. Der var helt tomt derinde, fordi der skulle være plads til de mange aktiviteter, som skulle op og stå. Hun kiggede hen på de andre der stadig stod og lo af noget Jonas tilsyneladende havde sagt. Hun samlede mod til sig i gik hen til dem. Jonas kiggede på hende, men nærmest lidt ignorerende og kiggede hurtigt væk igen. Hej sagde Maem lystigt. Er i klar til i dag. De andre kiggede på hende og smilede og begyndte at snakke spændt om alle de ting der skulle ske.
Tingene blev sat op og det var et drøjt arbejde, men Maem arbejde glad og lystigt ved tanken om Jonas’ fjæs når hun senere ville træde ned i salen, hvor alle blikke fra de arbejdende ville falde på hende, fordi hendes kjole, makeup, sko og hendes udstråling ville tage vejret fra dem alle. Hvis det ikke ville få Jonas til at tabe munden og tigge hende om at blive hans igen, så vidste hun ikke hvad der skulle til.

Det var hårdt arbejde, men de blev hurtigt færdige. Maem tog sine ting og listede ud på et badeværelse. Lad forvandlingen begynde sagde hun og hældte al sin makeup ud på et bord. Hun sorterede al sin makeup og begyndte at undersøge sit ansigt. Hun lagde langsomt og forsigtigt en fin øjenmakeup og lod en let rød lipgloss dække hendes læber. Ikke dårligt tænkte hun og begyndte at hoppe i sin kjole. Hun drejede om sig selv foran det store spejl ude på badeværelset og besluttede sig for, at ingen var smukkere end hende i aften. Hun pakkede sine ting sammen ned i de store poser og trådte op i de høje hæle. Hun åbnede forsigtigt døren ud til gangen. Hun var på badeværelset oppe på første sal. Der stod en masse folk på gangen som hun ikke kendte. De arbejdede alle sammen med at få det store makeup bord op og stå. Hun listede forsigtigt ud af døren, men hun blev hurtigt opdaget. Maem lød det, du ser vidunderlig ud! Maem kunne mærke at hun blev rød i kinderne og smilede takkende tilbage til de mange komplimenter. Nu var hun sikker på, at hun fangede hans opmærksomhed. Maem gik ned mod salen. Hun vidste godt, at han sad dernede og forsøgte at få SingStar til at fungere. Hun trak i den tunge dør indtil salen. Den gled langsomt op og hun stak hovedet lydløst ind i salen. Der sad han sammen med nogle af de andre drenge og arbejdede. Hun trak hovedet til sig igen, rettede på kjole og hår, hvorefter hun med elegante skridt trådte ind i den elegante sal. Den store dør smækkede bag hende og gav et lille vindpust i hendes hår og kjole. Hun følte sig guddommelig. Jonas og de andre drenge havde reageret på lyden af den tunge dør og kiggede op mod Maem. Hun begyndte at gå ned af den lange trappe ned i salen. Et skridt af gangen, et skridt af gangen, holdning, HOLDNING! Lød det inde i hovedet på hende. Hun kunne mærke hvordan de stirrende blikke fulgte hver af hendes bevægelser og før hun vidste af det var hun nået ned for enden af trappen og gik om bag scenen. Hun fniste imens hun lurede på drengene der snakkede ivrigt. Hendes plan var sat i gang.

Derefter ventede en lang og intens aften. Maem rendte frem og tilbage nede bag scenen, for de optrædende kunstnere var noget krævende. Cola sagde Maem surt idet hun trådte ud i den kolde aften iført de høje hæle og glimmerkjole. Hvorfor skal han have COLA!?! Kunne han ikke nøjes med de Pepsi, som der blev serveret? Hun vrissede surt, men genfandt sit professionelle smil inden hun gik ind i tryllekunstnerens garderobe. Her er din Cola sagde hun og smilede høfligt. Tryllekunstneren var nogenlunde hendes alder og så pjusket ud. Han smilede skævt til hende. Tak søde ven sagde han, det kan være at det er mig der er tryllekunstneren, men det er dig der har fortryllet mit hjerte og min aften. Maem rødmede, takkede høfligt og gik ud af rummet. Hun sukkede. Det kunne godt ende med at blive en rimelig lang aften det her sagde hun for sig selv og gik.

Maem hvinede af fryd. Hun var blevet jagtet af de to gøgler-entertainere og sad nu på skødet af Jonas inde i mødelokalet. Hun fortalte ivrigt om hvad hun havde oplevet til Jonas, som bare sad og smilede til hende. Det er bare så dejligt at du er her sagde hun til sidst. Det er så fedt, at du er her sammen med mig. Jonas smilede. Du ved da at jeg altid vil være her for dig og det her er en dejlig måde at tilbringe tid sammen med dig. Han kørte hånden gennem hendes hår og trykkede hende ind til sig, hvor han kyssede hende inderligt på læberne. Du er mit liv. For evigt? Spurgte Maem. For evigt og en dag smilede han og kyssede hende atter.

Maem sad på scenen og kiggede ud i den store tomme sal, som kun for en halv time siden havde været fyldt med unge mennesker. Sidste år havde hun siddet præcis samme sted på det præcis samme tidspunkt, men denne gang var selskabet anderledes. Det var kun hende. Jonas var taget hjem for en halv time siden, efter han havde ryddet sin del op. Hun kiggede ned på sine sko og beundrede dem. Måske burde hun også se at komme hjem?

Pludselig smækkede den store dør. Maem kiggede op mod den og ventede på at se hvem der kom frem. Mørkt halvlangt hår, skægstubbe, en lang løs skjorte og et par slidte jeans. Han gik roligt, men selvsikkert hele vejen ned af trappen og hen mod Maem, som nærmest sad med åben mund og kiggede med forundring. Hej Maem sagde han stille og satte sig ved siden af hende på scenen. Hva så? Maem sank en klump i halsen og mumlede så. Hej Jonas. Ikke så meget, dig? Jeg troede at du var gået hjem. Han kiggede på hende med sine brune øjne. Jah sagde han, men jeg havde glemt noget. Maem kiggede væk. Nårh, hvad glemte du så? Han grinede og smilede skævt. Jeg glemte at sige, at du så vidunderlig ud i aften, men det vidste du vel allerede da alle drengene stirrede på dig. Han blinkede til hende og hun rødmede. Narh det gjorde de da ikke sagde hun og smilede forlegent. Han havde lagt mærke til hende alligevel. Du skal da ikke være flov sagde han og drejede hendes hoved tilbage mod ham og kiggede hende i øjnene. Du er en fantastisk flot pige Maem og du skal aldrig nogensinde tro andet. Jeg tænkte på om du kunne tænke dig, at komme over til min nye lejlighed en dag? Se et par film og hygge lidt? Maem smilede.

Der er ikke noget jeg hellere vil.

 

5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 vote)