Digtsamling med arbejdstitel "Fru Nielsen".

Fru Nielsen sidder ved kassen på et postkontor
kunden afleverer en brun kuvert med en ledning i
hun ser op på pistolen
i hans højre hånd
det er en bombe siger han
hun lægger pengene ud
han skovler dem ned i en mappe
så går han
kunderne kommer stadigvæk ind
og vil betale regninger
posthuset er lukket siger hun
på grund af røveri
hun låser døren
skriver med barndommens formskrift
seddelen
tager et stykke tape
og sætter den op
på yderdøren
alligevel rykker folk i døren
politiet vil have klare meldinger
neonlyset gør ondt i øjnene
hun svarer dem saglligt
samtidig med at en sætning kører
inde i hendes hoved
gå ikke over sporet der kommer tog
ansigterne blege korrekte
stikkontakten har stadigvæk kuverten
buschaufføren tager imod hendes penge
det er december
han har et lille juletræ i vinduet
børnene skal have aftensmad
gå ikke over sporet
hun går forsigtigt ud af bussen
der er stjener
iskrystallerne glimter på asfalten
det første hun gør i køkkenet
er at rulle gardinerne for
hvorfor gør du det spørger han
jeg har haft en hård dag siger hun
et røveri
hun bader det mindste barn
da hun ser op på fliserne i badeværelset
står der
lukket på grund af røveri
hendes krop overladt til
fastfrosne billeder
pistolmundingen rettet mod hendes ribben
bomben der kan sprænge hende
i stumper og stykker
når som helst.