Bertill Nordahl

Bertill Nordahl blev født d.11 juli 1951 i Brønshøj, København.
Barndom og ungdom blev tilbragt i Helsingør, men først og fremmest i bydelen Vejgård i Ålborg.
Er læreruddannet fra Esbjerg Seminarium 1975 og har undervist i folkeskolen fra 1975 til 1991.

Bertill Nordahl var i 1976 med til at starte Mandebevægelsen i Esbjerg.
Arbejdet indenfor mandebevægelsen fortsatte senere i København, hvor han i perioden 1977-81 var med i diverse basis- og emnegrupper og bl.a. med til at etablere forlaget MANDETRYG, der eksisterede i perioden 1978-81.

Bertill Nordahl har boet alene, i bofællesskab og kollektiv, i parforhold og ægteskab, og han har to børn.

Bertill Nordahl har rejst i de nordiske lande og i de fleste europæiske samt i USA og i Østen - Thailand, Vietnam, Hong Kong, Kina og Japan.

Bertill Nordahl har siden årsskiftet 1990/91 levet som forfatter, foredragsholder og forlægger - og lejlighedsvis maler!
Han er medlem af Dansk Forfatterforening og har i to perioder (1992-95 og 1997- ) været aktiv i BU- (børne- og ungdomsforfattere)STYRELSEN, ligesom han i begge perioder har været BU-STYRELSENs repræsentant i Dansk Forfatterforenings bestyrelse.

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 16. juli 1999  

Debut: 
1981
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

HVERDAGSMONSTRET OG MIG

Dette er en børnebilledbog til højtlæsning for de 6-10-årige, som aldrig vil blive udgivet! Bogen var ellers tænkt som den 3. bog i serien om familien Jørgensen, som består af far og mor, Otto, 36 år og Hanne, 32 år, samt de 3 børn: Bettina på 3 år, Mads på 5 år og Kaspar på 8 år. I seriens 5 bøger er ideen, at de 5 familiemedlemmer på skift fortæller om, hvordan de oplever deres dagligdag i familien. I første bog, SNOTABEN, SMASKSOEN OG MIG, var det Kasper, som berettede. I den anden bog, LØRDAGSPRINSESSEN OG MIG, var det Betinna, som fortalte sin historie. I seriens 3. bog, HVERDAGSMONSTRET OG MIG, tog vi så det store skridt at lave en børnebilledebog, hvor det er moderen, som er hovedpersonen. Det store spørgsmål var: Vil børn synes at det er skægt, spændende og vedkommende at læse og få læst en bog, hvor det er en mor, som er hovedperson? Det undersøgte vi ved at lade forskellige forældre læse nedenstående manuskript højt for nogle børn i målgruppen, de 6-10 årige, børn, og det var tydeligt, at de ikke var særlig interesserede. Men måske også fordi nedenstående historie er meget psykologisk og handler om det der i psykologisprog hedder "skygger". Vi, tegneren Jesper Tom-Petersen og jeg, har derfor besluttet ikke at udgive "bogen", men her er den alligevel! Tegningerne må man fantasere sig til! God fornøjelse!

5
Hvor pokker er Bettina? Jeg kigger rundt i supermarkedet, men kan ikke få øje på hende. Nå, hun ser sig nok bare lidt omkring. Jeg læser indkøbssedlen en gang til. Du gode, hvor mangler jeg meget endnu. Og klokken er allerede mange. Nej, nu tager du det roligt, siger jeg til mig selv og trækker vejret dybt.

6
Puh-ha, hvor er her varmt. Og så alle de mennesker! Lad mig komme ud i en fart, inden jeg bliver vanvittig. Åh, jeg skal også huske at købe mælk og youghurt. Hør, hvad var det? Var der ikke noget der brummede? Bare det ikke er, nej, det kan det ikke være. Det må det ikke være. Hvor er Bettina? Jeg stiller indkøbsvognen og begynder at lede.

7
Nå, der er Bettina. Hun står med en slikpose i hånden. Det er bare typisk! Jeg tager hende i armen.
- Det har vi altså ikke tid til, Bettina.
- Åh, mor, bare en enkelt pose.
- Nej, Bettina-pige, vi har slet ikke tid til den slags pjat. Vi skal også hente Mads, og så er der forældremøde i aften i Musvitten.
- Du er dum!
- Det kan godt være, men nu skal vi skynde os.
- Øv, vi skal altid skynde os.

8
Altid skynde os! Sådan noget vrøvl. Der er bare nok at se til, og det ved et barn ikke, tænker jeg og kører videre med indkøbsvognen.

9
Hov, nu er lyden der igen. Bettina!
Hvor er hun nu henne?
- Bettina, råber jeg halvhøjt, men hun kommer ikke.
- Bettina! råber jeg lidt højere, men ingen Bettina.
Hvad nu, hvad er der sket? Hun er vel ikke blevet væk? Eller er blevet kidnappet! Man hører jo så meget om børn, der pludselig forsvinder. Mit hjerte hamrer afsted, og jeg sveder over hele kroppen.
Ha-ha, er der en der ler.
-Bettina, Bettina! råber jeg nu med høj stemme, men hun dukker ikke op.
Ha-ha-ha! Den stemme igen.
Jeg får øje på det store ur. Du gode, klokken er allerede alt for mange. Jeg når ikke det hele, hvis jeg ikke kommer videre nu. Men hvor er Bettina, og hvad er det for en stor, sort skygge, som hele tiden forfølger mig?

10
- Det er mig, siger en buldrende stemme pludselig.
Jeg vender mig om. Foran mig står et gigantisk monster og glor grimt på mig.
- Ha-ha-ha, griner det og viser sine store, ulækre tænder.
- Hjææææælp, forsøger jeg at råbe, mens det sortner for mine øjne.
- Hvem er du? får jeg fremstammet.
- Ha, det ved du godt, Hanne, hvæser monstret. Jeg er din dårlige samvittighed, ha-ha!

11
Min dårlige samvittighed! Det har jeg ikke! Lad mig komme væk, tænker jeg og begynder at løbe gennem supermarkedets labyrintiske gange. Med uhyret lige i hælene.

12
Mens jeg råber så højt jeg kan:
- Forsvind, dit lede monster!
Men uhyret griner blot endnu højere med sin uhyggelige latter, som giver mig gåsehud af skræk. Der er ingen, der skal grine af mig!
- Hvad griner du af, dit store, dumme dyr, råber jeg.
- Åh, Hanne, du kan aldrig vinde over mig, råber vilddyret henrykt.
- Hvorfor ikke, råber jeg stakåndet.
- Det ved du godt, Hanne-Panne, hvisker uhyret, så det risler ned ad ryggen på mig og tilføjer: Jeg er jo en del af dig selv. Derfor!

13
Åh, ja, jeg ved jo godt, hvad uhyret taler om. Min dårlige samvittighed. Min kulsorte samvittighed, som forfølger mig som en skygge hele tiden. Men sådan har det ikke været altid.
- Nej, det har det ikke, siger monstret med sin dybe stemme og tilføjer:
Kan du huske dengang du var ung og mødte Otto? Hvor var I forelskede i hinanden. Husker du også, da I flyttede sammen i jeres første, lille lejlighed? Det var en meget lykkelig tid, hvor der kun var dig og Otto i hele verden. I hjalp hinanden med alt og deltes om alt. Åh, hvor I dog elskede hinanden!

14
Så blev du gravid med Kaspar og alting forandrede sig. Nu var du ikke længere bare Hanne, men også mor. Mo-ar! Og den dårlige samvittighed begyndte at pible frem. Du var hele tiden bange for ikke at gøre det godt nok.
Nu var det ikke længere Otto, som du tænkte på hele tiden, men Kaspar. Når du var på arbejde, tænkte du hele tiden på, om han havde det godt i vuggestuen. Du skyndte dig hjem fra arbejde for at hente ham så tidligt som muligt, så I kunne være sammen. Men så var han træt, og det var du også.
- Åh, ja, jeg husker det tydeligt, siger jeg og ser på monstret.

15
- Så kom Mads, siger uhyret med sin mørke stemme, og din dårlige samvittighed blev værre. Der var hele tiden noget, der skulle gøres: Indkøb, tøjvask, tøj til tørre, tøj som skulle lægges sammen, rengøring, oprydning, madlavning. Og så var der også dit arbej- de. Der var dage, hvor du følte dig som en rotte i et rotteræs. Rundt og rundt gik det, mens du halsede afsted uden at komme ud af stedet.

16
Endelig kom Bettina og du følte dig som en bokser på kanten af knok-out hele tiden. Hold op, hvor var du træt, da Bettina var lille. Du var simpelthen så udmattet, at jeg ikke forstår, at du kom levende igennem det.
- Det forstår jeg heller ikke selv, sukker jeg ved tanken. Og nu var den dårlige samvittighed ikke bare ondt i maven, men et monster som voksede og voksede, siger jeg og ser uhyret i øjnene.

17
Når du kom i seng om aftenen, var du så udmattet og overtræt, at du ikke kunne sove. Så lå du og vendte og drejede dig i sengen, mens du blev mere og mere vred på Otto, som bare lå ved siden af og snorkede.

18
Og altid stod du ovre i hjørnet og skreg af grin og pegede fingre ad mig, dit dumme monster. Der var simpelthen ingen ende på, hvor sjovt du syntes, det hele var.
- Hvor griner du ad, dit lede dyr, kunne jeg finde på at sige.
Men så grinede du bare endnu mere og måtte tage dig på maven for ikke at blive dårlig af grin. Alt mens jeg blev mere og mere vred og sur og skældte ud på Otto, Kaspar, Mads og Bettina hele tiden.

19
Der var dage, hvor jeg frygtede, at du ville æde mig levende.
- Ja, det var også tæt på nogen gange, siger uhyret og smiler.
Jeg kan heller ikke lade være med at smile, da jeg siger: Der var også dage, hvor jeg følte, at alt det dårlige i hele verdenen var min skyld, fordi jeg ikke kunne nå det hele.
- Hm, ja, det var kronede dage, griner monstret.

20
Til sidst blev det sådan, at du hele tiden løb i hælene på mig, monster. Alle steder jeg var, så var du der også. En stor, sort hånd, som hele tiden var lige ved at nå mig. Men hvis jeg skyndte mig lidt mere, eller arbejdede endnu hurtigere, så kunne jeg lige holde den på afstand, så den ikke tog mig.

21
Hæ-hæ, griner uhyret og rejser sig pludselig på bagbenene. Nu har jeg dig, Hanne-Panne, og du slipper aldrig af med mig, råber monstret og går faretruende frem mod mig.
- Øh, hvad mener du, siger jeg med svag stemme, mens benene ryster af skræk.
- Nu er det mig, der bestemmer, ha-ha.

22
Nej, nu kan det være nok, tænker jeg arrigt og griber spegepølsen i indkøbsvognen. Der er ingen, der skal bestemme over mig. Ingen, simpelthen! I eet nu stormer jeg frem mod monstret og begynder at slå på det med spegepølsen.
- Uh-ha, hvor bliver jeg bange , Hanne, vil du ikke nok holde op, råber uhyret og begynder at grine.

23
Det gør mig endnu mere vred, og jeg begynder at bombardere bæstet med de spinatdåser, som står opstillet ved siden af mig.
- Hold nu op, Hanne, du vinder aldrig over mig alligevel, siger monstret og ser pludselig bedrøvet ud.
- Jamen, hvorfor gør jeg ikke det, råber jeg desperat.
- Fordi jeg jo er en del af dig selv, Hanne, siger monstret og ser pludselig kærligt på mig.

24
Jeg falder sammen på gulvet som en ballon, der mister luften. Så siger jeg:
- Jeg kan ikke mere. Jeg giver op.
Jeg løfter hovedet og ser på uhyret:
- Du har vundet, monster. Jeg orker ikke længere at være hurtigere end dig. Eller at være bedre end dig. Du har sejret, og jeg har tabt. Hvad vil du have i præmie? Bare sig til, så skal jeg forsøge at skaffe det. Eller gøre det, du gerne vil have.

25
- Vil du så slet ikke lege med mig mere, siger monstret og ser meget ked ud af det.
- Lege? Jamen, du gode, monster, vi har da ikke leget sammen. Du har tværtimod gjort mit liv til et helvede, fordi jeg hele tiden har dårlig samvittighed.
- Jamen, jeg troede, at du også syntes, at vi havde det skægt.
- Nej, monster, der tager du helt fejl.
- Åh, nej, det er jeg ked af.

26
Et par store, tunge tårer triller ned af kinderne på monstret. Nu forstår jeg slet ingenting. Et monster som er ked af det! Hvad bliver det næste?
- Øh, monster, hvad er du ked af, spørger jeg forvirret?
- Du ved godt, at jeg findes indeni dig selv, ikke, Hanne?
- Det gør du vel, svarer jeg og trækker opgivende på skuldrene.
- Ja, og som alt levende, så har jeg en god side og en ond side.
- Hvad mener du, monster?

27
- Den gode side kommer frem, hvis du giver dig tid til at gøre noget for dig selv. Du skal ikke hele tiden være mor, men også Hanne. Så bliver jeg en legesyg trold, som bare vil dig det godt.
- Jamen, hvordan bliver du forvandlet til en legesyge trold, monster?
- Du skal gøre noget helt for dig selv. Du spiller slet ikke badminton mere. Du er også holdt op med at tegne. Hvornår har du sidst læst en god bog? Og hvad med biografen?
- Du har ret, monster, siger jeg og sukker dybt.
- Men der er håb, Hanne.
- Er der?
- Det er der altid, Hanne, hvis man vil gøre noget ved det.
Jeg rejser mig og uden at tænke over det omfavner jeg monstret og siger:
- Du kan lige tro, at jeg vil gøre noget ved det.

28
- Mo-ar!
Jeg ser mig forvirret omkring. Hvem er det, som kalder? Bag mig står Bettina og stirrer på mig, som om hun har set et monster.
- Hej, Bettina-pige.
- Hvor har du været, mor?

29
- Åh, jeg trængte bare lige til at være lidt for mig selv, skat.
- Nå, jeg troede, at du var blevet væk. Ad! Hvorfor har du købt alle de dåser spinat? Jeg hader spinat!

30
- Troede du virkelig, at jeg var blevet væk.
- Ja, jeg har ledt efter dig i hele butikken.
- Men nu har du fundet mig. Kom, giv mor, øh, mig, et knus!  

Inspiration

Om sin yndlingslæsning skriver Bertill Nordahl:

"Blandt udenlandske forfattere er Dorris Lessing en af mine yndlingsforfattere. Især hendes space-fiction serie, CANOPUS IN ARGOS: ARKIVER er god, hvor 1.bind, Shikasta er en rigtig god bog.
Blandt danske forfattere er jeg meget glad for Christian Kampmanns forfatterskab, hvor serien om familien Gregersen er et højdepunkt. Men også de 3 selvbiografiske bøger: Fornemmelser, I glimt og Videre trods alt, er gode.
Min yndlingsdigter er helt sikkert Inger Christensen, især hendes samling, Sommerfugledalen, er fantastisk. Det er måske den bedste digtsamling jeg har læst.
Blandt fagbogsforfattere er der især 3 forfattere, som har betydet noget for mig. Det er Carlos Castanedas bøger om troldmanden Don Juan. Så er der Stanislav Grofs bøger i serien Den indre Rejse. Endelig er der Jes Bertelsens serie, Dybdepsykologi.
Ellers har jeg altid læst meget bredt og holder mig generelt orienteret om, hvad der udkommer af danske og udenlandske romaner, digte og fagbøger. Rent professionelt holder jeg mig ajour med, hvad der udkommer af bøger indenfor køns-området."