Nitten digte

Læseklub

Fra læseklubben DR Klassikerklubben

"Nitten digte" af Gustaf Munch-Petersen

Bogens forside
Udgivet: 
1966
Forlag: 
Gyldendal
Lån bogen - Køb bogen

Bogen diskuteres i september 2012.

Gustaf Munch-Petersen fejres på årets Klassikerdag d. 25. september. Han var en af de første, der bragte surrealismen til Danmark og i år ville han være blevet 100 år.
I surrealismen arbejder kunstneren med at udforske sit eget indre og give det et udtryk i kunsten, og netop det gjorde han i høj grad. Gennem hele sit korte liv forsøgte han at finde sig selv og kastede sig bl.a. ud i forskellige studier, som han dog afbrød igen.

Digtsamlingen ”Nitten digte” (1937), som er månedens bog i DR Klassikerklubben, blev til, mens han levede et roligt familieliv på Bornholm med sin kone og børn. Digtene bugner af smukke naturbeskrivelser og fint sansede stemninger. Ironisk nok forøgede det stilfærdige liv med familien hans indre uro, for han følte ikke, at han kunne fortsætte et roligt liv, mens verden brændte. Hans ideal, om at kunsten skal udleves og ikke blot være ord på papir, betød, at han meldte sig som frivillig i Den spanske Borgerkrig. Her døde han som kun 26-årig.

Jeg håber, at I vil få en god oplevelse med at læse digtene - og man kan selvfølgelig altid vælge til og fra her i klubben, så er man ikke til digte, må man gerne sidde over en omgang, lige som du gør, Maja :-)
God fornøjelse til alle - og god Klassikerdag d. 25/9.

Jeg har valgt ikke at deltage i september måneds debat om Nitten Digte af Gustaf Munch-Petersen, da jeg ikke er til digte.

Til top