Ja- så er den kamel fordøjet, eller hvordan er det nu det gamle ordsprog lyder ? 

Jeg begyndte så småt i weekenden, og med natten til hjælp ( for det var sådan en bog der bare lige måtte læses til ende i næsten en streg ) fik jeg gravet mig igennem Karl Oves ufattelige barndom og ungdom , og lidt af voksen "dommen " - med fine essay indlæg om eksistetialistiske emner undervejs. Jeg følte mig godt underholdt , men kan godt genkende den der knugende mavefornemmelse flere af jer , og anmeldere har været inde på, - for puh ha- ! - Hvor går han fremragende tæt på - jeg skal lige fordøje lidt mere, før jeg vil skrive igen, men debattere den - ?-

Det syntes jeg er svært, måske fordi den er så selvbiografisk i sin opbygning.

Jo  Michael nævner det med moralen , og kultur forskelle mellem Norge og Danmark.

. Jeg syntes nu heller ikke der er noget i den der vækker moralske skrupler hos mig -i forhold til alkohol -  men ???

Måske er moralen alligevel anderledes i Norge , der jo har flere religiøse mennesker, Især i " Sør land" hvor en del af handlingen jo er henlagt De har jo en strammere alkohol politik deroppe

. Bogen førte iøvrigt til at jeg fik fundet mine norskevenner ( som jeg ikke har haft kontakt med i 27 år !!!, og en hel masse barndoms og ungdomsminder vældede op i mig medens jeg læste den..så for mig var  det da et ekstra plus at bogen også satte noget socialt igang ; - )

Jeg er bestemt ikke færdig med Knausgård, og har netop bestilt hans debut roman, og agter også at fortsætte med de 5 andre bind der er i serien om " Min kamp ".

Jeg fik lige bogen før tid ,( jeg troede jo først jeg kunne hente den efter d. 19. )OG  med alle jeres super anmeldelser måtte jeg bare i gang ( selv om det er småt med tiden p.t. ) - Jeg er vild med bogens noget fabulerende skrivestil, hvor forfatteren netop får fortalt om hverdagen på en rigtig sjov og vedkommende måde, især er jeg begejstret over alle de små eftertænksomme analyserende beskrivelser af hans forhold til småbørnene ( jeg er jo fag ramt som børnehavepædagog :-) men jeg blev også rigtig opstemt over at læse om Kristiansand området, hvor jeg faktisk har tilbragt et par somre i flere uger- lige, blandt andet  i 84 hvor han( vores hovedperson ) er gymnasieelev .

Jeg havde en sommerferietjans som barnepige for et par af naboens børnebørn der netop boede i Søm 5-7 km. fra Kristianssand centrum, og Hammerstrand har jeg badet rigtig meget fra ,, så bogen bliver også et personligt "de ja vu "for mit vedkommende - De børnebørn jeg skulle se efter var iøvrigt næsten  jævnaldrene med forfatteren, selv var jeg 22 , så jeg kan godt sætte mig ind i den der teenage tankegang. Glæder mig til at læse mere - når jeg får tid.

Hold da op - Hvad har vi da gjort for at have det så godt. To romaner af den kaliber som "Renselse" og "Min kamp" er, er ikke hverdagskost for mit vedkommende.

Blev færdig med den i går, efter at have haft lidt problemer med de første 30 sider, da jeg ikke syntes der var så meget handling i den. Men det kom der, og snart tog den ene side den anden.

Og hvor skal jeg starte og hvor skal jeg ende i beskrivelsen af denne fantastiske bog. Som Rikke har skrevet tidligere, så er sproget helt eniment. Hvis nogen på forhånd havde fortalt mig handlingen i hovedtræk, og at den fortælles på næsten 500 sider, så havde jeg troet det var en langstrakt affære. Men det er det faktisk ikke.

Åhh, jeg elskede de afsnit, hvor Karl Ove og broderen gør rent i farmorens hus. Det trænger der godt nok til!

Lige nu har jeg svært ved at tro, at der er fem bind mere i serien (hvis man kan kalde den det). Men det er der faktisk, hvilket jo gør hans værk til et monument i moderne nordisk litteratur.

For mig kan det være lidt overvældende at gå til, men udbyttet har så været desto størrer. Noget af det som ramte mig, var Knausgårds evne til at sanse og beskrive hverdagens begivenhder så minutiøst og grundigt uden at det bliver kedeligt at læse. Faktisk lidt på samme måde som i "Renselse".

Jeg har også undret mig over, at nogen skulle have taget anstød over bogen. Ok, hvis familien ikke har været helt indforstået, kan der selvfølgelig godt være noget!!

Men jeg syntes da ikke den er foraglig eller noget. Måske i Norge, hvor det at drikke 10 øl en nytårsaften, kan vække anstød!

Hvilken bog der er bedst af "Min kamp" og "Renselse" skal jeg ikke gøre mig til dommer over, - ahhh måske lidt. Min personlige smag er mest til en mere fremafskridende handling, uden det skal tages som et udtryk for at "Min kamp" ikke er fremragende. Men skal jeg vælge så bliver det også "Renselse". Og det selv om jeg altid har elsket bøger som "Slangen i brystet" af Stangerup, "Sult", Hærvræk og andre bøger, hvor forfatteren sætter sig selv og sit liv på spil.

Jeg vil glæde mig rigtigt meget til at læse, hvad I andre syntes om bogen.

PS. Er meget enig med dig, Rikke i, at de esseyistiske passager er rigtig gode. Jeg var også glad for at læse betragtningerne om døden i starten af bogen.

Ja, jeg læser p.t. "En halv gul sol" af Chimamanda Ngozi Adichie og er nok først klar i oktober. Bogen omhandler krigen i Nigeria og er utrolig spændende.

Vi ses

Bendt

Surt med lange køer:-(

Jeg skal dog ikke beklage mig, da "Min kamp" netop er modtaget og klar til at blive læst - måske allerede i weekenden. Den skal blive rigtigt spændende at læse. Har åbenbart vakt en del opstandelse i Norge, fordi han skriver tæt på sig selv.

Inden jeg begynder at læse det, skal jeg lige have luftet den undren jeg har gået med omkring bogens titel. Ved godt der ikke er patent på bogtitler, men at bruge samme titel som Hitler brugte på sin besynderlige biografi, kan da godt give lidt forvirring i starten. Eller hvad?

Jeg bøjer mig i støvet; hvor er Min Kamp dog bare en læseoplevelse af de allerstørste. Jeg tænker på bogen konstant, er næsten lige ved at tage hjem fra arbejdet for at læse :-).Jeg er helt blæst af det blændende flotte sprog og det samsurium af indtryk jeg får ved at læse. Og hvordan går det den unge Carl Ove og hans dominerende far, deres forhold er så godt beskrevet at jeg næsten får ondt i maven af angst for faren.

Specielt  er den essayagtige indledning om døden meget interessant, for hvorfor kan vi snakke om døden, men vi kan ikke håndtere døde kroppe!?, menget interessant betragtning.

Jeg glæder mig til at læse Renselse, for at finde ud af om bogen var den rigtige vinder - for Renselse har virkelig fået (min)kamp til stregen. Vi kunne jo tage det op i debatten når begge bøger er læst?

på genklik

Rikke