Livlægens besøg

Oprettet: 24.07.2017 - 14:22

Bog: "Livlægens besøg" af Per Olov Enquist

Bogens forside

Romanbiografi om Johann Friedrich Struensee (1737-1772), der den 5 april 1768 tiltrådte som livlæge for den mishandlede og sindssyge Christian den 7, fik enorm magt, indførte vidtrækkende reformer,

Forfatter: 
Per Olov Enquist
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
354
Lån bogen - Køb bogen

I August måned skal vi læse "Livlægens besøg" af Per Olov Enquist. Om trekantsdramaet mellem Johan Struensee, dronning Caroline Mathilde og den sindssyge kong Christian d. 7. Du kan dele din anmeldelse eller mening herunder ved at klikke på 'tilføj kommentar'.

Læs DR's artikel om månedens bog og om emnet her

Der er også lavet en film om emnet. "En kongelig affære" med Mads Mikkelsen.

Der kan læses en anmeldelse af bogen her

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anja D. Rasmussen

    man, 04/09/2017 - 13:19

    Ja, det kan være problematisk når man får så vidt forskellige beskrivelser af personerne alt efter hvem der skriver. 

  • Gudmund

    søn, 20/08/2017 - 13:05

    Det er et godt spørgsmål, Kaj Hansen stiller - om den kunstneriske frihed til romanfremstilling af historiske personer kan være ubegrænset? Det vil jeg selv tænke videre over, som jeg gør det i ekstra grad nu i disse (også) autofiktionsramte tider, vi lever i - herunder Knausgårds "Min kamp" men jo også så mange andre forfattere, som gør spørgsmålet ekstra aktuelt ...

    Til spørgsmålet om Ove Høegh-Guldberg og fremstillingen af ham i "Livlægens besøg", så er der (og jeg taler uden ret meget specifik historisk viden om manden) stor forskel på, om man får ham fremstillet af en Søren Krarup, som fra nationalt-konservativt hold i bogen "Dansk kultur" (1993) betragter Ove Høegh-Guldberg som én af de fire (-seks) store statsmænd i dansk historie - eller, om man som i "Livlægens besøg" får ham fremstillet af den socialdemokratiske P. O. Enquist som den "blege bedemandssøn fra Horsens" og en nedrig skikkelse.

  • Kaj Hansen

    søn, 20/08/2017 - 11:38

    Det undrer mig, at der ikke kommer gang i en debat om ”Livlægens Besøg”. Min største anke mod bogen er, at den bringer et fuldstændig forvrænget billede af Ove Høegh-Guldberg. Mange vil hævde, at en forfatter må have sin kunstneriske frihed, men skal den også være ubegrænset? Vil det f.eks. være i orden hvis en forfatter, som ikke er socialdemokrat, skriver en historisk roman, som foregår i halvfjerdserne, og så i denne beskriver Anker Jørgensen som værende en brovtende bulderbasse, som er drikfældig, og som bruger sin tid på at se pornofilm?

  • Kaj Hansen

    ons, 09/08/2017 - 14:57

    Det er ikke rigtigt historisk set, at Guldberg førte kniven i bestræbelserne på at få Struensee fjernet. Han spillede overhovedet ikke nogen rolle i tiden før kuppet. I filmen En Kongelig affære er Guldberg også tillagt rollen som den slemme mand, der styrter den gode Struensee. Der er således en scene, hvor han som medlem af konseillet optræder usympatisk, og dette på trods af, at han slet ikke var medlem af konseillet. Det blev han først mange år efter kort før han forlod regeringen. Angående Guldberg tillader jeg mig at henvise til, hvad jeg tidligere her på Litteratursiden har skrevet. Du spørger: Hvad kan historiske romaner give os i dag. Her vil jeg gøre opmærksom på Johan Huizinga's ord: Enhver tid har den historie, som den vil have.
    http://www.litteratursiden.dk/blogs/kaj-hansen/20111023
    Jeg kan desuden henvise til min liste over andet læsestof om emnet.
    http://www.litteratursiden.dk/lister/struensee-og-hans-tid-i-litteraturen

  • Karen-Margrethe

    ons, 09/08/2017 - 11:21

    Så tager vi hul på debatten omkring august måneds bog. "Livlægens besøg" af Per Olov Enquist. Efter min mening er dette en af hans bedste bøger sammen med "Et andet liv", der omhandler hans eget liv. Jeg synes begge bøger har en nerve og en drivkraft der gør dem nærværende og viser, at han vil noget med dem.

    I "Livlægens besøg" har han jo et helt fantastisk set-up til hans historie. Det er jo i bund og grund en helt utrolig historie om ikke bare trekantsdramaet mellem Struensee, Caroline Mathilde og Kong Christian d. VII, men også om de magtkampe der kører i baggrunden for at få Struensee fjernet. Her er det især Guldberg som står bag og fører kniven, og i øvrigt er det et meget fint portræt Enquist giver af ham.

    Jeg kan ikke lade være med at have ondt af Kongen som er så ensom og mangler al form for ømhed. Da han finder den hos Støvlet-Cathrine, bliver den ganske kortvarig, idet Guldberg får hende ekspederet til Tyskland. Jeg synes i øvrigt det er en meget rørende historie at læse om hendes første møde med Kongen.

    Det der gør "Livlægens besøg" til en god historie er at den fine personskildring der giver. Enquist gør personerne levende, og den udvikling de gennemgår i romanen fuldt troværdig.

    Nogle gange har jeg det lidt svært med historiske romaner, for hvad siger de os egentlig i dag ud over at give lidt viden om vores fortid? Denne bog er dog almengyldig gennem både magtintrigerne og kærlighedsforholdet som jo er evigt gyldige problematikker.

    Hvad tænker I at historiske romaner kan give os i dag? Er der nogle særlige personer i romanen som I lægger særlig mærke til? Hvilke tanker har I gjort jer omkring bogen? Hold jer ikke tilbage, men del meget gerne jeres syn på bogen med os andre.