Feber i blodet

Oprettet: 28.04.2009 - 11:01

Bog: "Feber i blodet" af Irène Némirovsky

Bogens forside

I en lille landsby i det centrale Frankrig udspiller der sig en kædereaktion af kærlighedsdramaer iagttaget af den gamle ungkarl Sylvestre, der har sin andel i alle tildragelserne.

Forfatter: 
Irène Némirovsky
Oversætter: 
Mone Hvass
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
137
Lån bogen - Køb bogen

Bogen er til debat i juni måned

Tilføj kommentar

Deltag i debatten! Husk at holde en sober tone så vi kan få en konstruktiv debat. :)

  • Karen Kærgård

    tir, 30/06/2009 - 14:24

    Som jeg skrev i mit første indlæg, er jeg faktisk ret betaget af forfatterens - efter min opfattelse -  smukke gammeldags sprogtone,  som hovedpersonens visdom og melankoli er med til at understrege. Men smag og behag er heldigvis forskellig.

    Jeg synes i det hele taget, at det er en fin lille skæbnefortælling om lidenskab, kærlighed, mord og svig. Og jeg synes i hvert fald slet ikke, at den er kedelig! I mit univers er der også tale om spændende og vedkommende personer. Især synes jeg kvindeportrætterne er indtrængende og smukke. 

    Det er som regel sådan, at underspillet smerte gør størst indtryk. Det synes jeg som sagt, at beskrivelsen af hovedpersonen er et godt eksempel på. Han bliver i mine øjne langt mere interessant, når han kun lige lader læseren ane, hvad der foregår i hjertet. 

    Hovedpersonens desillusionerede facade er også med til, at slutningen med dens afsløring af hemmeligheder og uventede sammenhænge bliver dejligt overrumplende.

    Det er dybt tilfredsstillende for mig, at den mystiske Helene faktisk fremstår endnu mere kompleks, da alle hemmeligheder er kommet frem i lyset. Som hovedpersonen siger: "Det måtte altså betyde at hverken ægtemanden eller elskeren kender den rigtige kvinde. Og dog er der tale om en og samme ukomplicerede kvinde. Men jeg har levet tilstrækkeligt længe til at vide at der ikke findes noget ukompliceret hjerte."

     

     

  • aaseotto

    man, 29/06/2009 - 22:00

    Jeg kan stadig rigtig godt lide Nemirovskys lille gamle, meget franske roman og er altså ikke enig i indvendingernet og at den ret neutrale og kedelige fortæller til sidst viser sig, at ha' en meget større andel i handlingen, synes jeg var en rigtig god slutning.

  • Karen Kærgård

    man, 29/06/2009 - 15:09

    Jeg har tænkt lidt over, at når nogle synes, læseren forbliver tilskuer til begivenhederne, er det fordi man ser det hele gennem den aldrende, desillusionerede hovedpersons øjne. Han siger flere gange, at han egentlig ikke længere er interesseret i sine medmennesker, og allerhelst vil have, at de lader ham være i fred.

    Jeg mener dog også, at det ikke helt lykkes for ham at opretholde sin kyniske facade. Jeg synes, at det flere gange lykkes for dramaets hovedpersoner at trænge igennem hans panser, så hans eget livs smerte skinner igennem. Især til sidst i romanen, hvor læseren får den rigtige sammenhæng og  personernes sande identitet.

     

  • Karen Kærgård

    tir, 23/06/2009 - 16:04

    Jeg må indrømme, at MIN umiddelbare opfattelse er, at forfatteren har stor empati for sine personer og har skrevet med  indlevelse??

  • ingrid jensen

    lør, 20/06/2009 - 11:40

    Umiddelbart er jeg ikke så begejstret for bogen, selv om den er spændende nok. Tid og sted  forekommer mig rimelig godt beskrevet, men ellers virker bogen lidt refererende og overfladisk. Læseren forbliver iagttager til begivenhederne og kommer ikke rigtig ind under huden på personerne. Man kunne forestille sig den som en novellefilm, hvor man ser og føler sig underholdt, men så heller ikke mere.

  • ingrid jensen

    lør, 20/06/2009 - 11:39

    Umiddelbart er jeg ikke så begejstret for bogen, selv om den er spændende nok. Tid og sted  forekommer mig rimelig godt beskrevet, men ellers virker bogen lidt refererende og overfladisk. Læseren forbliver iagttager til begivenhederne og kommer ikke rigtig ind under huden på personerne. Man kunne forestille sig den som en novellefilm, hvor man ser og føler sig underholdt, men så heller ikke mere.

  • aaseotto

    lør, 13/06/2009 - 00:37

    Jeg har nydt at læse Feber i blodet. I min verden - rigtig fransk.
    Livet på landet i 30'ernes Frankrig på landet beskrevet så godt som var det en film eller bedre. Og så den franske livsstil, passionerne og dertil lidt drama.
    Mens jeg læste bogen, tænkte jeg, at forfatteren havde ramt tiden godt med sprog og stil. Da jeg så læste efterskriften, var der jo en naturlig forklaring. Den ægte vare.
    Efter min mening er moderne forfattere, der lægger deres fortællinger tilbage i tiden, ikke alle lige heldige med at få sproget og tiden til at gå op i en højere enhed.

  • Karen Kærgård

    fre, 12/06/2009 - 11:36

    Jeg er ret spændt på at høre, hvad andre mener. Det er altid forfriskende med forskellige holdninger.

  • aase nielsen

    ons, 10/06/2009 - 16:11

    Ærlig talt efter at have læst sidste side i Ken Follett`s bog "Uendelige verden" er det en utrolig kedelig bog at læse, hvis den havde været på 1066 sider havde jeg opgiver efter de første hundrede sider, jeg synes den er skrevet i et antikveret sprog der var gængs i trediverne da den jo også blev skrevet. Jeg forstår ikke hvorfor den er blevet udgivet. Men jeg vilde gerne have læst en bog om forfatterens liv, det har været en roman værdigt.

  • Karen Kærgård

    man, 08/06/2009 - 10:54

    Jeg håber, at alle har fået fat på bogen, Tegner lovende efter min mening. Klassisk gammeldags sprogtone.