Lidt forsinket endnu en kommentar til hvad jeg mener er Oscar Wildes mesterværk. Jeg kedede mig langt fra under læsningen, faktisk synes jeg at bogen er fuld af skønne og meget humoristiske kommentarer og pointer - og som også har genklang i vores samfund i dag. Oscar Wilde revser så at sige stadig bedsteborgerne anno 2012.

Dertil er historien fantastisk syster til sidst og med Dorian Gray får man et uhyggeligt nært encounter med korruption, moralsk forfald og hærværk. Superb!

Jeg havde nok forventet mere dekadent læsning, taget i betragtning hvor meget ståhej, der har været omkring udgivelsen af denne roman. -Eller også har censureringerne taget livet af den oprindelige historie.

Sprogligt er det pragtfuld læsning.

Hvad angår historien overraskede det mig, at tilegnelsen af evig ungdom foregår sådan lidt tilfældigt. Han må efterfølgende ligesom komme i tanker om, at han da vist forresten også havde ønsket, at billedet kunne ældes på hans vegne. -Der er ingen moralske kvaler eller skrupler.

De homoseksuelle relationer mændene i mellem begrænser sig til ytringer om Dorian´s skønhed, men det var måske slemt nok på den tid.

Så overordnet set en pragtfuldt formuleret lidt kedelig historie, for mit vedkommende.

Vi indleder 2012 i Klassikerklubben med den moderne Faust-fortælling om Dorian Gray.

Handlingen foregår i England i slutningen af 1800tallet, hvor den unge og smukke Dorian får malet sit portræt – og ønsker, at det er maleriet og ikke ham selv, der med tiden må blive gammel og grim. Han sælger sin sjæl for at opnå det, og i årene der kommer, forbliver han ung og smuk, mens portrættet viser den sande tilstand af hans udseende og karakter. Hans synder afspejles nemlig i portrættet og det er til sidst et grusomt syn.

Jeg kan godt lide den dystre stemning, der er i bogen, og beskrivelsen af Grays forandring fra naiv til hensynsløs er stærkt foruroligende.

En god og uhyggelig klassiker til de søde juledage :-)