Fra læseklubben DR Klassikerklubben
Dorian Grays billede
Læseklub
Af Ann Luther Petersen. Publiceret 24/08/2011. Opdateret 24/08/2011.
Bogen er til debat i januar 2012.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 847 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
Lidt forsinket endnu en kommentar til hvad jeg mener er Oscar Wildes mesterværk. Jeg kedede mig langt fra under læsningen, faktisk synes jeg at bogen er fuld af skønne og meget humoristiske kommentarer og pointer - og som også har genklang i vores samfund i dag. Oscar Wilde revser så at sige stadig bedsteborgerne anno 2012.
Dertil er historien fantastisk syster til sidst og med Dorian Gray får man et uhyggeligt nært encounter med korruption, moralsk forfald og hærværk. Superb!
Bogen viser med skræmmende tydelighed hvordan rige mennesker kan tillade sig faktisk alt. Bogen slutter med at Dorian Gray omsider bliver indhentet af fortiden, endskønt der syntes at der ingen fare var for ham. Man kan godt se at det er fiktion. I virkeligheden bliver hensynsløse mennesker jo belønnet, og det er jo kun hvis man kvajer overfor de forkerte man havner i fedtefadet. Alligevel tror jeg det nytter at gøre en forskel, i det store som i det små, så langt ens resourcer rækker. Og jeg tror på at alle har noget at give. Dorian Gray tog jo bare alt hvad han kunne få fat i, uden tak eller respekt. Og så er man virkelig grim.
Jeg havde nok forventet mere dekadent læsning, taget i betragtning hvor meget ståhej, der har været omkring udgivelsen af denne roman. -Eller også har censureringerne taget livet af den oprindelige historie.
Sprogligt er det pragtfuld læsning.
Hvad angår historien overraskede det mig, at tilegnelsen af evig ungdom foregår sådan lidt tilfældigt. Han må efterfølgende ligesom komme i tanker om, at han da vist forresten også havde ønsket, at billedet kunne ældes på hans vegne. -Der er ingen moralske kvaler eller skrupler.
De homoseksuelle relationer mændene i mellem begrænser sig til ytringer om Dorian´s skønhed, men det var måske slemt nok på den tid.
Så overordnet set en pragtfuldt formuleret lidt kedelig historie, for mit vedkommende.
Hej alle
Her er link til en artikel her fra Litteratursiden om Oscar Wilde - den indeholder også gode links til videre læsning.
God fornøjelse :-)
Vi indleder 2012 i Klassikerklubben med den moderne Faust-fortælling om Dorian Gray.
Handlingen foregår i England i slutningen af 1800tallet, hvor den unge og smukke Dorian får malet sit portræt – og ønsker, at det er maleriet og ikke ham selv, der med tiden må blive gammel og grim. Han sælger sin sjæl for at opnå det, og i årene der kommer, forbliver han ung og smuk, mens portrættet viser den sande tilstand af hans udseende og karakter. Hans synder afspejles nemlig i portrættet og det er til sidst et grusomt syn.
Jeg kan godt lide den dystre stemning, der er i bogen, og beskrivelsen af Grays forandring fra naiv til hensynsløs er stærkt foruroligende.
En god og uhyggelig klassiker til de søde juledage :-)