Jacob Ejersbo vinder DR Romanprisen

Oprettet: 14.06.2010 - 10:44

Jacob Ejersbo døde alt for tidligt i 2008, men hans bøger lever videre. Og det i en sådan grad, at han for nylig vandt DR Romanprisen for romanen 'Liberty', som er sidste bind i hans meget roste Afrika-trilogi.

Den 700 sider tykke murstensroman om den 13-årige Christians møde med livet i Tanzania er blevet diskuteret i 54 DR Romanklubber landet over, ligesom den er blevet vendt og drejet flittigt på Litteratursiden.dk.

DR Romanprisen uddeles i år for 12. gang, og udover Liberty var Julia Butschkows 'Apropos Opa', Svend Åge Madsens 'Mange sære ting for' og Merete Pryds Helles 'Hej menneske' med i opløbet.

Prisen blev overrakt i forbindelse med radioprogrammet Cafe Hack på P4, og Christian Kirk Muff, Jakob Ejersbos søster Ea Ejersbo og Gyldendals litterære direktør Johannes Riis tog imod prisen.

Se mere på dr.dk/roman, hvor man bl.a. kan læse mere om vinderromanen, juryen og de øvrige kandidater til DR Romanprisen.