Endnu tykkere bøger – ÅH NEJ!?

Oprettet: 28.09.2016 - 14:19

Udkommer der i disse år flere tykke bøger end før i tiden?

I dagens Politiken, 28. september 2016, spørger Carsten Andersen bl.a. Hanne-Vibeke Holst og Kim Leine om det er en rigtig fornemmelse, og om det har betydning? Hanne-Vibeke Holst er i gang med en ny samtidsroman, som bliver endnu tykkere end de 660 sider hun leverede med ”Knud, den store”. ”Forfatteren skriver sig dermed direkte ind i tidens tendens”, står der i artiklen. Kim Leines romaner er vokset i størrelse fra ”Kalak” på 334 sider over ”Profeterne i Evighedsfjorden” på 525 sider til ”Afgrunden” på 595 sider. ”Lige nu skriver jeg på andet bind i min Grønlands-trilogi, og den bliver nok min hidtil længste, og nummer 3 bliver måske på 900 sider”, siger Kim Leine (citat fra artiklen).

Erfaringen fra mit arbejde som bibliotekar og litteraturmidler er, at rigtig mange læsere viger, når jeg foreslår en roman på 5-600 sider. ”Har du ikke et forslag til en lidt kortere roman”, bliver jeg spurgt. Selv foretrækker jeg også romaner på under 500 sider, selv om jeg elsker at lade mig suge ind i et andet univers. Hvis jeg står over for en boghylde med helt nye lækre indbydende romaner, så vælger jeg helt sikkert ikke den allertykkeste. Mit håb er, at både Hanne-Vibeke Holst og Kim Leine vil gøre sig umage for at holde sidetallet nede. Jeg har læst alle Kim Leines fremragende romaner, og ”Knud, den store” af Hanne-Vibeke Holst var også en fantastisk læseoplevelse, men hvis romanerne var tykkere tror jeg simpelthen ikke jeg ville komme i gang. Mit råd til forfatterne og forlagene vil være at udgive i flere bind, hvis ikke teksten kan redigeres ned til rimeligt sideantal.

”Det er tykkelsen af bogen, der giver tidsperspektivet, og historiens længde har lidt samme effekt, som man får i de lange TV-serier. Man knytter sig til dem over lang tid”, siger Kim Leine i artiklen. ”Hanne-Vibeke Holst er enig i, at de moderne tv-serier har fået betydning for, hvordan hun og andre af tidens forfattere skriver bøger”. Jeg går gerne selv til bekendelse og erkender, at min tid med Karl Ove Knausgaards ”Min kamp” var altopslugende, og jeg var suget så meget ind i Knausgaards univers, at jeg næsten hellere vil være sammen med Karl Ove end med familien. Jeg lyttede mig igennem hele værket, 142 timer – eller 4.149 sider, men for mig er det altså også en ener. Bind 6 på 1294 var dog alt for langt, og efter min mening så kunne hele essayet om Hitler være udgivet som et selvstændigt bind.

Nu vover jeg lige pelsen og kommer med eksempler på romaner, som jeg mener ville vinde ved at blive skåret 100 sider ned: Joel Dicker: Sandheden om Harry Quebert-sagen; Jean Christophe Grangé: Forbarm dig; Jørn Lier Horst: Hulemanden; Jonathan Franzen: Brudzone; Gard Sveen: Den sidste pilgrim.

Er der andre læsere derude i den danske læseverden, som synes vi får rigeligt med nye TYKKE bøger?

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • micrasmu90

    man, 03/10/2016 - 08:34

    Enig!

  • Anita Grün

    ons, 28/09/2016 - 22:21

    Jeg er meget enig i, at nogle bøger er alt for lange. Hvis jeg endelig går i gang med en roman med mange sider, så tager jeg mig i at tænke undervejs: Det afsnit kunne godt undværes, den passage er kedelig, eller: Hvorfor har forfatteren ikke redigeret mere i teksten?

    Jeg udgiver selv og har udelukkende skrevet bøger, der er under 200 sider. Jeg går op i, at der er en hovedhistorie og dropper samtidig sidehistorierne. Det giver en kort roman. 

    Nogle gange virker det, som om det er en form for konkurrence. Hvem kan skrive den længste bog? Og det bliver hele tiden overgået af en forfatter året efter. Jeg er også enig med Nina i nedenstående:

    "Mit råd til forfatterne og forlagene vil være at udgive i flere bind, hvis ikke teksten kan redigeres ned til rimeligt sideantal."

  • Marit

    ons, 28/09/2016 - 15:53

    Jeg giver dig helt ret, Nina. Romanerne har en tendens til at blive tykkere og tykkere, og selv om det kan være nemmere at læse en knaldroman på 600 sider end en minimalistisk roman på 50, virker omfanget skræmmende.
    Det er simpelthen blevet for nemt at skrive i dag, ordene vælter op på skærmen helt af sig selv - hu hej hvor det går, og hvor er jeg dygtig. Hvad med lidt redigering i de mange ord?
    Jeg siger ikke at de titler, du nævner, er dårlige, tværtimod. Jeg læste 'Knud den Store' med stor fornøjelse, men stod af 'Afgrunden'. Til gengæld har jeg i årets køb læst flere korte romaner, som det var en nydelse at læse: 'Ildens døgn' af Anne Marie Tetevide, 'Det kommer til at ske' af Lone Aburas og 'Ofrene' af Morten Brask.
    Begrænsningens kunst findes stadig hos mange gode forfattere.