Noget at glæde sig til

Oprettet: 18.01.2011 - 15:34

Sikke mange læseoplevelser, som venter lige om hjørnet. Flere af forårets nye danske bøger kan jeg næsten ikke vente med at få i hånden.

Et sted i provinsen - Helle og Hørslev

En af de romaner jeg glæder mig mest til er Helle Helles Dette burde skrives i nutid, som udkommer i april. Helt fra starten af forfatterskabet har Helle Helle haft en unik stemme i dansk litteratur – der er ikke nogle forfatterskaber, der rigtig ligner hendes.  Dertil bliver hun bedre og bedre, samtidig med at hun er blevet mere populær blandt læserne.  Den nye roman handler om Dorte, som bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men det gør hun ikke. Hun skriver selv, men det går ikke så godt. Der er for meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer op fra Gedser natten igennem. Det er en roman jeg glæder mig uhyre meget til! Alene titlen signalerer at der er noget på færde i forhold til det at skrive – et tema som for alvor blev slået an i mesterværket Ned til hundene fra 2008.

Lone Hørslev er en af de forfattere som sine steder kan minde lidt om Helle Helle. Hendes nye roman Sorg og camping udkommer i marts og lyder rigtig lovende. I løbet af en enkelt dag kommer vi ind i hovedet på fem personer. Deres tanker om dem selv og hinanden, om deres valg, drømme og skuffelser blander sig med dagens gøremål, erindrede situationer og sansede glimt fra en sommervarm campingplads i Blåvandshuk. Jeg var ret begejstret for den underspillede og humoristiske tone i Hørslevs seneste roman Naturlige fjender, og jeg håber på at den nye roman med dens flukturerende fortællerstemme, er mindst lige så god.

Det underjordiske og skriften hos Jepsen, Gejl og Thomsen

For at blive lidt i det underspillede og humoristiske univers må jeg nævne Erling Jepsens nye roman, Hovedløs sommer, som skulle være et gotisk familiedrama med underjordiske hemmeligheder og afskårne hoveder Han er eminent til at udstille det uhyggelige i det hyggelige – Das Unheimliche som Freud kaldte det. Ikke mindst Frygtelig lykkelig har været en af mine helt store læseoplevelser.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at læse Trisse Gejls nye roman Tiefland om en bestsellerforfatter, som vil skrive den store, pastosfyldte kærlighedsroman, alt i mens hun selv befinder sig i et parforhold i opløsning. Forfatterens søgen mod det pirrende dyb, som hun kalder Tiefland, er både et litterært og et seksuelt begær - og det lyder som stærke sager. Jeg var begejstret for Trisse Gejls Patriarken (2005) og venter spændt på den nye roman, som udkommer i maj.

Efter jeg læste Thorstein Thomsens Sne på hendes ansigt har jeg holdt øje med forfatterskabet. Nu er han aktuel med Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine, som er en dokumentarroman om halv-danskeren Detlef Sierck, der døde som Douglas Sirk og blev en af filmhistoriens store pionerer. Under nazismen flygtede han til USA, hvor han begynder et nyt liv som Douglas Sirk, men fortiden forfølger ham. Det lyder lovende, ikke mindst fordi Thomsen har et særligt talent for at skildre spørgsmål om identitet, og for hvordan fortiden sætter spor i nutiden. 

Den svære toer for Aburas og Klougart

En anden roman jeg glæder mig til at læse er Den svære toer af Lone Aburas. Hun debuterede i 2009 med den prisbelønnede roman Føtexsøen. Den nye roman er Lone Aburas’ egen svære toer, og det virker rasende interessant, at hun allerede i titlen slår det velkendte begreb om den svære toer an. Romanen, som udkommer i februar, er en satirisk kollektivroman, der følger en gruppe mennesker, som spænder fra nyuddannede akademikere til frisører, centervagter og efterlønnere.

Jeg ser også frem til at læse Josefine Klougarts nye roman Hallerne. Josefine Klougart debuterede med den anmelderroste roman Stigninger og fald, der  - med stor debat til følge - er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Hallerne er en lyrisk undersøgelse af et destruktivt forhold mellem en mand og en kvinde, og den udkommer i slutningen af januar.

Krimi på iPad

Endelig er jeg lidt spændt på Liv Mørk nye roman Begravelsen, som udkommer på iPad, så snart applikationen er færdig. Merete Pryds Helle har gennem mange år vist et stort talent for at bruge de nye medier i sin fiktion, og det bliver spændende at se hvad iPad’en kan gøre for fiktionen. Den nye roman har ifølge et interview med Merete Pryds Helle rod i, at hun skulle skrive en dødsannonce til sin storesøster, Jannie Helle, som døde efter lang tids sygdom. Begravelsen består af en hovedhistorie, som er en krimi, og de øvrige syv historier vil komme til at ligge som små dødsannoncer på iPad’en.  Når man trykker på en dødsannonce, får man den personhistorie, som væver personens liv ind i hovedhistorien. Og læseren kan selv vælge, i hvilken rækkefølge historierne skal læses.

Allerede fra Liv Mørks første krimi Hvad øjet ikke ser, som jeg læste med stor fornøjelse, har jeg været fascineret af pseudonymet. Det er en dejlig drilsk måde at lege med forfatterrollen på. 

Digte om identitet og spejlinger

Til sidst vil jeg nævne en digtsamling som jeg virkelig ser frem til at læse, nemlig Eva Tind Kristensens Eva + Adolf, som udkommer i februar. Eva Tind Kristensen debuterede i 2009 med Do  – digte om identitet, om at være født i Korea og vokse op i Østjylland. Jeg havde fornøjelsen af at høre hendes veloplagte oplæsning fra Do på et seminar på Hald sidste år, og jeg har store forventninger til Eva +Adolf , hvor hun belyser identiteten fra nye vinkler. Nu skulle hun efter sigende give et komplekst billede af, hvad det vil sige at spejle sig i en anden person – eller i flere; gennem barndommens leg over ungdommens overvejelser af, hvem man er, til voksenlivets spejling i og positionering i forhold til den elskede.

Jeg bliver helt forpustet over alle de bøger jeg gerne vil læse de næste par måneder. Så kan man jo bare håbe at nogle af dem udkommer som lydbog, så de kan opleves samtidig med, at får dagens  praktiske gøremål fra hånden. Dertil kommer jo alle de nye udenlandske bøger, men det er en helt anden historie…