Thøger Larsens univers

Oprettet: 23.03.2014 - 14:21
Lemvig Museum

 

 

”Hvem husker ikke sange som ´Danmark, nu blunder den lyse nat´ eller ´Du danske sommer, jeg elsker dig´, men de færreste kender digteren bag - Thøger Larsen.”

 

 

Jeg rejser langs Jyllands vestkyst. Det er som at rejse på den afrikanske savanne, uendelige sletter, forblæste træer og spredte bebyggelser. Jeg er på vej til Lemvig, for at besøge Thøger Larsen udstillingen på Lemvig Museum.

De stationer som toget passerer har fremmedartede navne som Hee og Tim. Måske er det helte fra en svunden tid som har lagt navn til stationerne, helte som udrettede store bedrifter.

Landskabet står utydeligt og sløret på grund af tæt tåge. Det gør oplevelsen næsten surrealistisk, men jeg kan skimte at mange af markerne står under vand, hvad der må besværliggøre forårspløjningen.

I Vemb skal jeg skifte til et andet tog, en skinnebus til Lemvig. Jeg bruger ventetiden til et besøg på den lokale pub og lytter lidt til snakken blandt de lokale.

 

En scene fra det vilde vesten

Så går turen videre mod Lemvig og det er næsten umuligt at se noget af landskabet. Træerne står som mørke arterier i den mælkehvide luft. Jeg er eneste passager med skinnebussen, og kan lige skimte de fremmedartede navne på de stationer vi passerer; navne som Bonnet og Fåre. På et tidspunkt må vi da nærme os civilisationen igen?

Jeg træder ud på stationen i Lemvig, og føler at jeg spiller med i en gammel Western af Clint Eastwood. Det mangler bare at den rædselsfulde underlægningsmusik fra filmen stemmer i med sit: Dauw-wuaw-wauw!

Husene på pladsen er som fra en scene af TV-serien Fiskerne, og ved siden af en særpræget skulptur står der et skilt; ´Bjergbanen´. På stationen spørger jeg om vej til museet og får at vide at jeg skal tage en lang trappe der fører ned til havnen. Det giver et sus i mig, da jeg træder ud på de første trin og kan overskue Lemvig by og bugten fra oven.

Lemvig Museum er beliggende i en ældre ejendom med små lavloftede og hyggelige stuer, som rummer de forskellige udstillinger. Bl.a. den jeg skal besøge – udstillingen om Thøger Larsen . Han hed oprindeligt Underbjerg til efternavn, som stammede fra slægtsgården. Han viste tidligt interesse for boglige fag, men på grund af faderens tidlige død, måtte han afslutte sin skolegang med en realeksamen.

Efter sin skolegang havde han skiftende erhverv, bl.a. som landmåler for den lokale landinspektør. Senere blev han redaktør for den lokale radikale avis ´Lemvig Dagblad´, der var knyttet til husmandsbevægelsen.

 

En dansk Galilei

Thøger Larsen (1875-1928) skrev tidligt digte og fik dem offentliggjort i forskellige provinsblade, men uden større held. Otto Gelsted har i sin erindringsbog fortalt, at kritikkerne var meget hårde ved Thøger Larsen.

Otto Gelsted derimod så op til ham og kopierede i vidt omfang Thøger Larsens skrivestil, og som Gelsted fortæller; det tog ham nogle år at frigøre sig og finde sin egen stil. Thøger Larsen byggede et hus tæt på havnen og med god udsigt til stjernehimlen. Her sad han i mange nætter og kiggede ud i verdensrummet på sin hjemmelavede stjernekikkert, som stadig kan ses i udstillingen på museet.

Den var fremstillet af den lokale blikkenslager og det må have været nogen af en bedrift at slibe glassene med den rigtige runding, for at få det optimale billede af stjernerne. Udstillingen viser at Thøger Larsen var uhyre opfindsom, bl.a. en hjemmelavet skydetabel, hvor stjernebilledernes placering kan ses på de forskellige årstider.

Udstillingen med Thøger Larsen er ualmindeligt fint lavet, og den største attraktion er en rekonstruktion af hans arbejdsværelse, der står som havde digteren lige forladt det. Store bogskabe langs væggene, et stort arbejdsbord og porcelænspiber på væggen. Thøger Larsen lavede en del fine pennetegninger som er brugt som vignetter i digtsamlinger, og en række træsnit der blev anvendt i tidsskriftet ´Urania´. En fin opstilling af solsystemet rummer et af Thøger Larsens digte:

 

Livets våde vugge.

Vandet præger vores hjemplanet

og planterne har omdannet atmosfæren.

Nu er det op til os om livet skal dø i vuggen,

eller forlade den.”

 

Ellers vidner udstillingen om hans mange interesser inden for kultur, astronomi, sprogforskning, tegning og andre områder. Den vidner om et alsidigt begavet menneske, der som ”en dansk Galilei” udforskede himmelrummets natur.

 

 

Planetstien

Ved siden af Museet ligger en stor villa, der tilhørte en lokal sagfører. Han samlede de kulturradikale i datidens Danmark til sammenkomster, herunder Otto Gelsted og Thøger Larsen. Både inden for malerkunst, litteratur og poesi, hører det til de progressive perioder i danmarkshistorien, og derfor er den også værd at stifte bekendtskab med.

Til denne kreds hørte også maleren Jens Søndergård, som er repræsenteret på Museet med nogle fine akvareller. I nærheden af museet findes ´Planetstien´, som er en korrekt dimensioneret gengivelse af vores solsystem. Det begynder med solen som er en skulptur på ca. 1,5 m, og i passende afstand følger så jorden med sin måne. Til sammenligning er solen 145 mill. km i diameter, mens jorden er 12.000 km. Det slår mig hvor lille og skrøbelig jorden er i forhold til solen. Størrelsesmæssigt er den kun en ”grønært” i sammenligning med solen.

Turen lang med bugten er utrolig smuk. Her har Thøger Larsen spadseret med sin hustru Thyra og stien strækker sig helt ud til Gjeller Odde og Nissum Bredning. På vejen besøgte de familie og venner, så turen har sikkert formet sig som en heldagsudflugt. Lemvig er en driftig by med fiskeindustrier og en stor lystbådehavn. Der er et hyggeligt miljø i de gamle gader, kirkens løgkuppel troner over det hele og minder om den populære tegneserie ´Lidenlund´. Frodigheden omkring byen er en slående kontrast til det jeg oplevede på vejen herop. Klokken er nu fire og solen er så småt ved at bryde igennem.

 

Hjemturen

På tilbageturen med skinnebussen til Vemb er der flere med, bl.a. en gruppe unge der underholder med guitarspil og en Kim Larsen klassiker. Da jeg når til Vemb er solen brudt igennem for alvor, og de vestjyske landskab folder sig ud i al sin pragt. Jeg får en snak med én af de lokale og spørger, hvordan det ser ud med beskæftigelsen:

”Det er halvsløjt, svarer han, der har ligget tre møbelfabrikker i byen, men de er alle væk nu!”

Da jeg skifter til toget mod Esbjerg, er solen allerede på vej ned. Mellem Ringkøbing og Lem oplever jeg et usædvanligt smukt syn; himlen er farvet dueblå foroven og lilla forneden. En lang række af store hvide vindmøller trækker deres vinger rundt, som en fin kontrast til aftenhimlen. Det er ren poesi!

Mørket sænker sig og jeg ser Thøger Larsen for mig, som han sidder i haven foran sit hus, med sin stjernekikkert og porcelænspiben ved hånden. jeg tænker på ordene i hans digt om jorden:

”Nu er det op til os om livet skal dø i vuggen, eller forlade den!”

 

P.S. Thøger Larsen har skrevet en roman om vikingetidens Danmark - Frejas Rok.