Jeg blev solgt som en fattiglus

Oprettet: 22.02.2012 - 16:09

Interview. - Min bog er blevet en stor mediebegivenhed - men jeg har selv spillet med på det hele, erkender Morten Ramsland.

Det ene mediestunt har afløst det andet, efter at Morten Ramsland er braget igennem med sin roman "Hundehoved". Hans forlag, Rosinante, har bestemt ikke gjort noget for at undgå det, som den 36-årige forfatter kalder for "et cirkus". Tværtimod har forlaget været med til at give næring til historierne om "den tidligere bistandsklient, som nu er blevet bogmillionær". Den kulørte presse, ugeblade og andre medier, der ellers ikke har den store interesse for litteratur, har bragt store interviews med forfatteren som Weekendavisens Lars Bukdahl kaldte for "bedre end Peter Høgh".

- Jeg har også selv spillet med på det hele. Jeg vil jo gerne ud til offentligheden med min bog. Stor medieomtale er virkelig noget, der sælger bøger. Men det er også gået op for mig, hvor mytebærende pressen er. Den har sin egen indre logik, siger Morten Ramsland.

Han hæfter sig ved, at medierne har været mere interesseret i historierne bag bogen end selve bogen. Det er især én fortælling, der har fået ben at gå på - nemlig den om den århusianske fattiglus, der tjente til dagen og vejen ved at være handicapmedhjælper, fik boghandlernes litteraturpris "De Gyldne Laurbær" og nu er blevet oversat til 15 sprog og i øvrigt skovler penge ind.

Lidt pudsigt

Morten Ramsland smiler overbærende.

- Det havde nok været mere relevant at skrive om en cand.mag. i dansk og kunsthistorie, der nu fik sit litterære gennembrud. Jeg har blot i en kortere periode for mange år siden modtaget bistandshjælp, ligesom så mange andre i min generation. Og at jeg skulle være blevet bogmillionær? Ja tak - jeg har solgt for en million - før skat. Det er lidt pudsigt, for på mange måder er det de samme mekanismer, min bog bygger på: De mytebærende historier, siger Morten Ramsland.

"Hundehoved" kom i handelen i forsommeren 2005 og holdt sig på toppen af bestsellerlisten i Danmark til på den anden side af julen. Da så kurven var ved at dykke, kom "De gyldne Laurbær" (som Ramsland selv betegner som den største mediestunt af alle), og denne pris var med til at få gryden til at koge igen. På et tidspunkt solgte romanen over 1000 eksemplarer om dagen. Det var flere, end hans tidligere bøger havde solgt hver for sig.

- Jeg tror, der er rigtig mange gode bøger, der af den ene eller anden grund aldrig rigtig når ud til læserne. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor "Hundehoved" har solgt så godt. Jeg regnede blot med, at det var en bog, der skulle ind på reolen ligesom mine tidligere bøger - og at det så ville være det, siger Morten Ramsland.

Romanen skildrer tre generationer: Første generation består af smugler og skibsingeniør Askild og hans kone, skibsrederdatteren Bjørk. Han er romanens egentlige hovedperson, som får et psykisk knæk som kz-fange og siden flygter ind i alkoholisme, mens hun er den, der overleverer de fleste historier om familien til fortælleren.

I anden generation følger vi deres tre børn, hvoraf især den ældste med øgenavnet Flapøre får en eventyrlig skæbne. I tredje generation møder vi bogens unge fortæller, maleren Asger, og hans søster Stinne.

Den døende bedstemor Bjørk gemmer på hemmeligheder og en skat. Hun fortæller sine historier til barnebarnet Asger, som så skildrer sin farfar, sin far samt adskillige andre i slægten.

"Magisk realisme" har kritikerne kaldt bogen. Det er Morten Ramslands på én gang sentimentale og alligevel nådesløse forhold til sine egne hovedpersoner, der gør "Hundehoved" til noget ekstraordinært.

Sin egen familie

- Jeg tror, min slægtsroman får mange læsere til at tænke på deres egen familie. Min farmor var min families historiefortæller, og hun gemte på et skatkammer af gode historier. Jeg har taget de bedste historier fra min egen slægt og digtet videre på dem. Det psykologiske forhold mellem generationerne har altid interesseret mig meget. Det giver nogle helt andre perspektiver og nogle andre tolkningsmuligheder, når man ser på et menneske som en del af slægtens lange spænd, siger Morten Ramsland.

"Hundehoved" er både biografi og fiktion og ikke blot inspireret af de mange historier, der er blevet fortalt inden for Ramslands familie, men også inspireret af alle de ufortalte historier - de historier, der for eksempel er blevet antydet med et par snapse i blodet ved en julefrokost, men aldrig rigtig berørt fuldt ud.

- Hele romanens projekt er, at du ikke skal lade mørket gå igennem dig, men at det er meget bedre selv at gå igennem mørket. Man skal ikke fortrænge. Hvis man selv tager valget og går gennem mørket, kan man også komme ud af det igen.

 

HANDLINGEN

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem"

Sådan står der på det postkort, Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen.

Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans usædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe. Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 1930erne til i dag.