Tænd litteraturen – vind prisen for det bedste danske digitale værk

Oprettet: 09.05.2017 - 17:17

Samfundet bliver i stigende grad digitaliseret. Hvordan påvirker det den måde vi skriver og læser litteratur?

Litteraturen afsøger stadig nye muligheder for at inkludere det digitale felt i nye genrer og formater. Roskilde Bibliotekerne og EU-projektet Turn on Literature søger de bedste danske digitale værker til en udstilling med digital litteratur. Her kan du sende dit bidrag til den internationale udstilling - Tænd Litteraturen.

Tænd Litteraturen. Prisen for bedste danske værk

Blandt de indsendte bidrag bliver 3-5 værker udvalgt til udstilling. Vinderen modtager et udstillingshonorar på 2000 kr, samt en invitation til at præsentere sit værk til udstillingens åbning mod et honorar på 4000 kr. For de øvrige udstillede værker er honoraret 1000 kr.

Digital litteratur er ikke e-bøger, men derimod værker, som:
- er født digitale
- gør særlig og bevidst brug af et digitalt medie
- kan ændre sig
- kræver brugerens interaktion for, at de giver mening
- har fokus på sprog og har sprogligt overskud

Kriterier for indsendte værker

Værket må ikke være ældre end 2 år.
Værket skal kunne udstilles på et bibliotek.
Værket skal være færdigudviklet ved indsendelse og skal nemt kunne afspilles/læses
En digital kopi af værket til brug på biblioteket og til online visning forventes.
Værket skal være på dansk. (engelsksprogede værker henvises til den internationale pris (se www.turnonliterature.eu))
Værkets målgruppe skal være unge voksne eller voksne.

Udvælgelseskomitéen består af:
Ursula Andkjær Olsen, forfatter
Allan Thomsen Volhøj, bibliotekar
Ann Luther Torp, bibliotekar
Martin Campostrini, digital udvikler

Hvis dit værk bliver udvalgt, giver du Roskilde Bibliotekerne (og 2 samarbejdende biblioteker henholdsvis Norge og Rumænien) lov til at udstille værket i hele udstillingsperioden (minimum 5 uger).

Bemærk
Roskilde Bibliotekerne kan hjælpe med den fysiske opstilling på biblioteket, men ikke med kodning.
Engelsksprogede værker kan konkurrere om den internationale pris "Turn on Literature" -prize


Datoer
Udstillingsperiode i Roskilde: 4. oktober – 13. november 2017
Deadline for indsendelse af værket:: 1. august 2017
Annoncering af udvalgte værker: 29. august 2017

Kontakt
Allan Thomsen Volhøj
allantv@roskilde.dk

Hjemmeside: www.turnonliterature.eu

0
Din bedømmelse: Ingen