Litteraturen på scenen - En kort introduktion til performance-litteratur

Oprettet: 27.02.2013 - 11:38

Det er for tiden meget populært at gå ud og opleve litteraturen til alt fra oplæsninger til poetryslam og lyd+litteratur koncerter fylder landets cafeer og biblioteker. Men hvad er egentligt performancelitteratur for en størrelse?

Skrevet af Lise Kloster Gram, Litteraturkonsulent Aarhus Kommunes Biblioteker

Litteraturen var fra start mundtlig, rapsoder og skjalde rejste rundt fra by til by optrådte med poetiske vers og berettede om Achilleus, Odysseus og de græske guder. Længe før nogen havde overvejet at sætte pen til papir var litteraturen noget, man optrådte med. Man læste ikke, men så og lyttede. Fra start var litteraturen således en fremførelse, en live-optræden, en performance.

Mange hundrede års skriftkultur senere forbindes performancelitteratur primært med oplæsning af en nedskreven tekst. Og det kan hævdes, at enhver oplæsning indeholder performative elementer. Men man kan faktisk også fortsat se eksempler på performancelitteratur uden et tekstligt udgangspunkt. Eksempelvis udgav den prisvindende digter, Niels Lyngsø, i 2010 under kunstnernavnet Stemmejernet cd’en sigdetvidere med en række tekster, der aldrig havde været nedskrevet. Jeg kunne også nævne Peter Laugesen, der nok læser op af sin tekst, men blander teksterne på nye måder og dermed skaber et nyt værk på scenen, idet han læser.

En litteratur, der gør
Når jeg taler om ”performancelitteratur” i stedet for at gøre brug af den mere gængse term ”oplæsning”, er det altså delvist fordi, der findes performance, der ikke er bundet til et nedskrevet værk. Men primært benyttes termen for at understrege et fokus på de performative aspekter. Det er nemlig netop de performative elementer, der adskiller performancelitteraturen fra skriften. Det er det, der gør performancelitteraturen særlig.

Performance handler om det fremførelsen gør ved teksten og ved publikum, hvordan den påvirker. Det handler om måden noget siges på, betoningen af ordene, kroppens fysiske tilstedeværelse, rummet omkring og interaktionen med publikum. Når kunstneren performer, spiller en række forskellige elementer således ind på modtagerens oplevelse af værket, og det kan være svært at sætte en grænse for, hvor værket slutter, og alt det der ikke er værk begynder.

Alle kender oplevelsen af, at se en filmatisering og stå tilbage med fornemmelsen af, at det ikke var helt sådan man havde forestillet sig det, da man læste bogen. Forskellen mellem bog og performance er ikke nødvendigvis helt så radikal, men det er alligevel nogle af de samme ting, der er på spil. På samme måde som instruktøren, må performeren træffer en række valg, der påvirker tekstens betydningsfelt – hvordan lægges trykket? Er der glimt i øjet? Fremstår performeren alvorlig eller ironisk? I teksten står ”den næste dør”, på scenen afsløres om der er tale om død eller døre, for nu at tage et meget markant eksempel. Også selve performerens udseende og rummet det foregår i kan have betydning for modtagerens oplevelse. Når eksempelvis forfatteren Eva Tind Kristensen læser op af digtsamlingen ”Do”, der er bygget op omkring en række geografiske og kulturelle spejlinger mellem Danmark og Korea, bliver modtageren måske meget opmærksom på forfatterens fysiske fremtoning, hendes udseende - på en gang dansk og koreansk. Sammenfaldet mellem performerens udseende og tekstens indhold, kan altså understøtte eller modsige hinanden på måder, der kan skabe en særlig opmærksomhed  hos modtageren.  Ligeledes kan der være elementer i  rummet oplæsningen foregår, der påvirker din oplevelse, hvad enten det er artefakter udstillede til lejligheden eller  tilfældigt klirrende kaffekopper.  Krop, ord og rum udgør således et betydningsbærende hele. En oplæsning af den samme tekst af en anden et andet sted vil altid være en væsentlig forskellig oplevelse.

En litteraturperformance med kunstnerisk kvalitet er således ikke bare en mundtlig gengivelse af et nedskrevet værk, men kan i sig selv være et kunstnerisk værk, der fungerer på egne præmisser. Samtidig viser eksemplet, at iscenesættelsen af en litteraturperformance vil have indvirkning på oplevelsen af selve værket, iscenesættelsen kan virke styrende på modtagerens oplevelse og blive en del af selve værket.

Performancelitteratur i flertal
Historisk trækker den danske performancetradition tråde tilbage til Emil Bønnelyckes pistolskud i Politikens hus i 1919 og 60er modernismens performative eksperimenter med forfatteren Per Højholt som et glimrende eksempel på en stor performancekunstner. Per Højholt ønskede med sine eksperimenter og performance at få sin litteratur frem til publikum, han ønskede at påvirke publikum.

Nutidens performancelitteratur spænder vidt, og live-litteraturarrangementer er populære. Bemærkelsesværdigt er det eksempelvis, at mens salget er digtsamlinger ofte går trægt, så er digtoplæsninger meget besøgte. For mange af litteraturbrugerne er digte således først og fremmest noget man oplever på scenen.

Zoomer man ind på performancelitteraturens forskellige manifestationer kommer en række meget forskellige variationer frem.  Der er den højtråbende, rap-inspirerede poetry slam, hvor det for slammerne gælder om at vinde publikums gunst og dermed højeste score på tre veltilrettede, hårdtslående minutter. Denne type tekster er skrevet med henblik på at blive performet og udgives sjældent på skrift. Der er de åbne scener, hvor enhver med lyst til at dele sine skriblerier, kan prøve dem af foran et publikum. Måske svarer publikum her igen med kommentarer og forslag til forbedringer. Der er de halvhemmelige piratoplæsninger, hvor en gruppe mennesker inviteres til oplæsning og fest i private hjem. Her  læses ofte op af ufærdige værker. Og der er den stigende andel af litteraturen, der mixes med musik eller andre kunstarter og bringes ud over scenekanten i diverse variation af lyd + litteratur, ord og film eller litteratur og teater.

Og så er der selvfølgelig også de mere traditionelle oplæsningsarrangementer, hvor mange af forfatterne længe har været meget bevidste om brugen af de performative aspekter - tænk bare på forfatterne Pia Juul, Ursula Andkjær Olsen og Peter Laugesen. Ved disse oplæsningsarrangementer spiller tilmed forholdet mellem den allerede læste tekst og den fremførte tekst ofte en rolle for modtagerens oplevelse af værket. Når bogen skiftes ud med et menneske med stemme og krop, vises nye sider af teksten, der måske, måske ikke er i overensstemmelse med den oplevelse modtageren fik, da hun læste teksten.

Her og nu
Performancelitteraturens største styrke og væsentligste udfordring er dens tidslige og rumlige forankring til forgængeligt her og nu. Du skal være til stede i rummet, mens det sker, for at opleve det. Bagefter er det for sent, præcist den samme performance kan aldrig gentages.  Forgængeligheden gør det gode performancearrangement til en meget særlig begivenhed, som man ikke bare kan zappe til og fra. Men forgængeligheden betyder selv sagt også, at mange kunstneriske værker går tabt.

Med optagelser i lyd og billeder forsøger man at undgå dette tab. Den amerikanske website ”Pennsound” (http://writing.upenn.edu/pennsound/) og den engelske website ”The poetry archive” (http://www.poetryarchive.org/poetryarchive/home.do) er eksempler på store arkiver for poesi optaget på lyd. I de to arkiver findes flere tusinde optagelser, primært af engelsksprogede digtere.

I Danmark findes to mindre private initiativer forfatterstemmer.dk og fieldsarkivet.dk, men desværre ikke noget større nationalt samlende arkiv. Det betyder at meget bevaringsværdig performancelitteratur ikke dokumenteres, og at det kan være svært for litteraturbrugerne at finde til en bestemt forfatters performance.

En optagelse af en litteraturperformance vil aldrig gengive begivenheden fuldstændig. Det vil altid være noget andet. Kvaliteten af optagelserne er afgørende. Ved gode optagelser og en kvalificeret redigering kan optagelserne fremstå som selvstændige værker, i andre tilfælde vil optagelserne fungere som en dokumentation af begivenheden. Nogen gang begge dele på samme tid.

Vi samlet en række links til sider, hvis du gerne vil opleve performancelitteraturen hjemme fra sofaen. Se vores guide her.

 

 

 

0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Tina Karina Mor...

    tor, 13/03/2014 - 13:36

    Tak for den interessante artikel og opdatering på performancelitteratur.
    Jeg tillader mig lige at linke til Litteratursidens tema fra marts 2013.
    Temaet hedder Litteraturen finder sted og samler en del af denne "ikke boglige litteratur"

    I beskrivelsen af temaets indhold står følgende : "I en række artikler kan du gå på opdagelse, blive klogere og få inspiration til, hvad den nye litteratur er for en størrelse, hvilke værker er de mest markante, og hvor skal man starte og gå hen? Temaet er en del af formidlingen omkring det projekt, der hedder Litteraturen finder sted. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommunes Biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden.dk og har sat fokus på, hvordan bibliotekerne kan være med til at formidle de nye litteraturformer." 

    Hilsen Tina