Af exam. art. Lone Eriksen, Odense Centralbibliotek
Neger, afrikaner, farvet, sort, afro-amerikansk, etnisk: Betegnelserne har gennem årene været mange og afslører de skiftende politiske og samfundsmæssige tendenser i relation til den del af USAs befolkning, der kan føre sine rødder tilbage til de afrikanske slaver.
Apropos "rødder" var det titlen på Alex Haileys familiehistorie, der både som bog og TV-dramatisering i 1976 for alvor satte fokus på afro-amerikanernes historie i Danmark, men afro-amerikanernes del af den amerikanske litteraturs historie går ligeså langt tilbage som deres tilstedeværelse i landet. I begyndelsen var det mest en mundtlig fortælletradition, der viderebragte de afrikanske erindringer, legender og myter mellem generationerne, men de blev efterhånden, og er stadigvæk specielt hos de kvindelige forfattere, en integreret del af en egentlig skønlitteratur.
Roman ... skrevet af en slave
Kvinderne var med fra starten, f.eks var en af de litterære begivenheder i USA sidste år udgivelsen af et romanmanuskript, der blev skrevet af en slave, Hannah Craft, for ca. 150 år siden. Det blev fundet på en bogauktion af lederen af de afro-amerikanske studier ved Harvard University. Han testede dets autencitet, inden det blev udgivet som roman, "The Bondwoman's Narrative" (ikke oversat til dansk). Romanen handler om livet som slave i North Carolina og om hovedpersonens flugt nordpå. Romanen er ikke den store litteratur, men på trods af dens melodramatiske stil, får den videregivet fortællerens stærke følelser omkring frihed og ufrihed.
Livet i storbyen
Gennem første halvdel af det 20. århundrede var der en konstant strøm af markante kvindelige sorte forfattere, f.eks Frances Harper (1825-1911), Nella Larsen (1891-1964 ), Zora Neal Hurston (1891-1960), Dorothy West (1907-1998), Ann Petry (1908-97 ), men de fik ikke samme opmærksomhed som deres mandlige kolleger. Bedst kendt er nok Hurston, fordi hendes navn er knyttet til "The Harlem Renaissance", den første egentlige samlede fremtræden af afro-amerikanske forfattere, der samtidigt introducerede en ny tematisk synsvinkel: De sorte forfattere som skildrere af livet i storbyen.
Kvinder som bærere af kulturelle værdier
Generelt opfattede kvinderne også deres litteratur som væsentlig forskellig fra mændenes, der ofte byggede på følelsen af vrede og manglende synlighed i det hvide samfund. Kvinderne rettede i overvejende grad deres litteratur indad mod andre sorte kvinder for at styrke deres bevidsthed om deres situation og betydning i familien og samfundet. De skildres ikke som ofre, men som bærere af de kulturelle værdier. Holdninger som har inspireret og videreføres hos de nutidige kvindelige afro-amerikanske forfattere.
New black renaissance
I kølvandet på 1960'ernes mange bevægelser, der satte fokus på race, køn og social placering, fik de afro-amerikanske forfattere en stigende opmærksomhed. I1970'erne blev det en god investering for forlagene at satse bredt på kvindelige forfattere, og hermed fik også de afro-amerikanske deres store gennembrud. Man taler om en "New Black Renaissance", der i modsætning til "The Harlem Renaissance", er domineret af de kvindelige forfatternavne:
Maya Angelou, Toni Cade Bambara, Rita Dove, Nikki Giovanni, Terry MacMillan, Paule Marshall, Louise Meriwether, Toni Morrison, Gloria Naylor, Sonia Sanchez, Dori Sanders, Ntozake Shange, Alice Walker og mange andre. Et gennembrud der kulminerede litterært med Toni Morrisons nobelpris i litteratur i 1993 og politisk med Maya Angelous digt ved præsident Clintons indsættelseshøjtidelighed i 1993. En betydningsfuld begivenhed fra en amerikansk synsvinkel.
Disse kvindelige forfattere spænder selvfølgelig vidt m.h.t. plots, fortællemåde og eksperimentering med struktur og sprog, men fokuset på at skildre de afro-amerikanske kvinders centrale funktion for familiens overlevelse er en tematisk tradition, som de fortsætter fra deres forgængere. Et tema, der hænger sammen med strukturen i de dårligst stillede afro-amerikanske familier, hvor faderen tit er fraværende. Det er mødrene og deres netværk af nære kvindelige slægtninge og venner, som kommer til at præge børnenes opvækst. Det er deres kreativitet, der rummer den kulturelle overlevelse.
Afro-amerikanske kvindeforfattere i dansk oversættelse
Desværre er det ikke muligt i dansk oversættelse at opleve bredden i den afro-amerikanske kvindelitteratur. De fleste danske læsere har kun kendskab til Toni Morrison, Alice Walker og måske Terry MacMillan, men disse tre giver dog god mulighed for at danne sig et billede både af fællestræk og forskellighed.
Toni Morrison
Toni Morrison (1936- ) er klart den litterært mest suveræne. Hun er ikke let at læse, men kræver en indsats af sin læser, der til gengæld får en varig oplevelse. Romanerne eksperimenterer med struktur, sprog og tidsplaner og er stilmæssigt i familie med latinamerikas magiske realisme. De kvindelige hovedpersoner har tit været udsat for voldelige overgreb, som oftest af seksuel karakter. Det bliver ikke "skåret ud i pap", men ligger bag som en stadig tilstedeværende angst. Alle hendes romaner er efterhånden kommet i dansk oversættelse fra "Salomons Sang " (1978) til "Paradis" (1998). I 2003 udsendte hun en ny roman "Love" om kvinderne grupperet omkring en afdød, karismatisk hotelejer. Forhåbentlig kommer den snart i en dansk oversættelse.
Alice Walker
Alice Walker (1944- ) fik sit gennembrud med "Farven Lilla" (1984), der også findes i en acceptabel filmatisering af Steven Spielberg. En god og livsbekræftende skildring af livet i Syden. Den satte skub i udgivelsen af Walkers tidligere romane, f.eks "Meridian" (1986) og "Hans tredje liv" (1990) samt en mulighed for at stifte bekendskab med nogle af hendes mange meget fine noveller i "Man kan ikke holde en god kvinde nede" (1987). Walker er meget optaget af at understrege den kvindelige kreativitet, der kommer til udtryk gennem dagliglivets skaben, f.eks. er quilten et tilbagevendende billede.
Terry McMillan
Med Terry McMillan (1951- ) er læseren mere ovre i den underholdende genre. Også hendes romaner er blevet populære gennem filmatiseringer, f.eks. "Åndenød" (1995), om 4 veninders hektiske liv med job og mænd. Hendes første roman på dansk var "Mama" (1988), en humoristisk skildring af en varm og stærk kvindes familieliv. Den altfavnende kvindefigur er også temaet i hendes seneste roman "En dag for sent med en dollar for lidt" (2003). Det er meget menneskelige portrætter, men McMillan kan have en tendens til at romantisere sine kvindelige hovedpersoner lidt for meget.
Gloria Naylor
Et interessant bekendskab er Gloria Naylor (1950 - ). Hun skildrer livet i storbyens forskellige kvarterer gennem den kollektive form. Med udganspunkt i et sted beretter hun medrivende om de personer, hvis veje krydses dér, f.eks. slumkvartererne omkring Brewster Place, "Kvinderne på Brewster Place" (1984), og "Cafè Bailey" (1995) eller den sorte middelklasses kvarter i "Linden Hills" (1986).
I 1980'erne introduceredes andre forfattere med enkelte titler, f.eks. Ntozake Shange, Louise Meriwether, Mildred Taylor, men der er stadig mange interessante forfatterskaber, som de danske forlag kan tage hul på, så vi ikke, når det gælder udenlandske kvindelige forfattere, udelukkende drukner i tidens "chick"-romaner.
links:
- African American Women Writers of the 19the Century - University of Virginia
Se også temaet: Nyere nordamerikansk litteratur
smag på bøgerne – en bid om dagen
