Verdens vinter af Ken Follett

Oprettet: 11.10.2012 - 09:25

Bog: "Verdens vinter" af Ken Follett

Bogens forside

Fem familier, en tysk, to engelske, en russisk og en amerikansk, følges gennem optakten til og under 2.verdenskrig.

Forfatter: 
Ken Follett
Oversætter: 
Alis Friis Caspersen
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
908
Lån bogen - Køb bogen

Follett formår igen at føre læseren sikkert igennem en turbulent tid, hvor persongalleriet både er meget stort og farverigt. Anbefales læsere med hang til slægtsromaner i murstensformat.

Ken Follett er endelig klar med den længe ventede anden del af sin 20. århundrede-trilogi. Vi følger de samme fem familier, som blev præsenteret i første del. Hovedpersonerne er blevet midaldrende, og deres børn er ved at træde ind på scenen.

Romanen begynder i 1933, hvor nazismen er ved at gøre sit indtog. Vi følger begivenhedernes gang på tæt hold gennem de fem meget forskellige familier, hvor der foretages forskellige valg og fravalg - socialdemokraternes søn bliver nazist, den smukke nyrige amerikaner bliver en af krigens helte, og dem, der før kæmpede bravt, vender nu den anden kind til. Her er igen store temaer som krig, fred, kærlighed, had og ikke mindst håb, og romanen slutter med opfindelsen af atombomben.

Follett formår igen at føre læseren sikkert igennem en meget turbulent og begivenhedsrig tid, hvor persongalleriet både er meget stort og farverigt. Han arbejder med de lange linjer i historien, som han spinder en slægtsfortælling ud fra, og det virker fænomenalt. Verdens historie bliver fortalt nuanceret og meget vedkommende men samtidig med, at han skildrer de store historiske begivenheder, er hans fokus på de personlige valg. Hvorfor vælger de forskellige nationer at vende det blinde øje til Hitlers fremmarch, hvem vælger nazismen og hvilke konsekvenser har diverse valg?

Jeg er vild med Folletts romaner, men som læser skal du have hang til murstensromaner. Denne er på næsten tusind sider, og der er nok at holde styr på. Follet er en meget dygtig fortæller, han formår at tage sine læsere ved hånden og lede dem gennem en labyrint af begivenheder og personer. Så er du vild med slægtsromaner, vil jeg klart anbefale denne trods gentagne kramper i hænderne af at holde den.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.