Søster og bror af Agneta Pleijel

Oprettet: 25.07.2011 - 10:15

Bog: "Søster og bror" af Agneta Pleijel

Bogens forside

Den døvstumme Albert og den musikalske Helena fødes ind i det kunstneriske Stockholm i begyndelsen af 1800-tallet- De bliver meget tæt knyttede, men deres veje skilles, da Albert sendes væk på en s

Forfatter: 
Agneta Pleijel
Oversætter: 
Anne Marie Bjerg
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
337
Lån bogen - Køb bogen

Velskrevet, men alligevel lidt skuffende afslutning  på trilogien om Stockholms teater-og musikoverklasse i 1800-tallet.

Isaac Berg må opgive en lovende karriere som operasanger for at kunne få sin udkårne, og hans ambitioner overføres derfor til parrets førstefødte, en dreng. Stor er skuffelsen da han viser sig at være døvstum. Deres næste barn er en yndig pige, der har alt, hvad der skal til af skønhed, ynde, sangstemme og talent for at stå på en scene. Men hvad hjælper det, når vi er i begyndelsen af 1800-tallet; hun kan jo aldrig opnå den karriere på de store scener, som faderen havde tiltænkt sønnen, men må nøjes med private optrædener. I det regi gør hun stor lykke og er faktisk en omkringrejsende reklamesøjle for faderens sangundervisning. En sangfugl i et forgyldt bur.

Broderen, Albert, har også talent, men som kunstmaler og bliver med tiden en anerkendt marinemaler.

Læseren følger skiftevis de to søskende: Helena der mister sit livs kærlighed og senere ofrer sig for broderen; og Alberts kamp for at finde sin plads og blive accepteret. Ind imellem er der en tredje stemme, som bliver stærkere og stærkere som bogen skrider frem. Det er forfatteren, Albert Berg er hendes oldefar, og ‘Søster og bror’ er således en slags dramatiseret slægtsforskning, og jeg er ikke sikker på at det er vellykket. Første del af bogen, der handler om børnene og deres forhold til hinanden, er mest romanagtig og efter min mening langt den bedste.

Forfatterens overvejelser virker som afbrydelser af hvad der kunne være en god og velfortalt historie.

‘Søster og bror’ er tredje selvstændige del af trilogien, der starter med ‘Dronningens kirurg’ og ‘Kongens komediant’. Sidstnævnte er Isaac Bergs svigerfar og således også en af Agneta Pleijels forfædre.

Bogen giver et godt indblik i det bedre svenske borgerskab, patriarkatet der råder, og de kloge kvinder der tier og samtykker, men forfatteren sætter sig mellem to (eller tre) stole og burde have besluttet om hun ville drive slægtsforskning, skrive en roman om kvindens rolle i 1800-tallet eller de døvstummes historie.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.