Sølvfloden af Kaspar Rostrup

Oprettet: 03.04.2013 - 13:41

Bog: "Sølvfloden" af Kaspar Rostrup

Bogens forside

Instruktøren og skuespilleren Kaspar Rostrup (f. 1940) fortæller om en barndom, der blev tilbragt på sanatorier og kostskole på grund af astma og forældrenes indbyrdes problemer.

Forfatter: 
Kaspar Rostrup
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Muusmann
Sidetal: 
304
Lån bogen - Køb bogen

Utroligt velskrevet og veldisponeret erindringsbog af film- og sceneinstruktøren Kaspar Rostrup om en mørk barndom rummer en formidabel spænding mellem det sorteste sorte og en forløsende humor.

Kaspar Rostrup (f. 1940) har fundet tiden inde til at skrive sine erindringer. Han fortæller om en meget speciel barndom, hvor han - sammen med broderen Claus - på grund af problemer med astma stort set aldrig opholdt sig i hjemmet hos forældrene men på institutioner, sanatorier og kostskoler. Her var børnene bekvemt af vejen, fornemmer man, så forældrene kunne hellige sig deres eget liv og deres egne problemer.

Glæderne i Kaspars liv var få og små, og fortællingen om barndommen er både mørk og knugende. Alligevel er det ikke en knugende bog, Rostrup her har skrevet. Det mørke løftes af, at han igennem beretningen bryder kronologien og i en række afsnit, som han kalder flash forwards, giver os glimt af den karriere som kunstner, der blev hans, da han kom ud af barndommen. Her oplever vi store og lykkelige øjeblikke, når han f.eks. som instruktør kan føle øjeblikkets intensitet. Disse indslag udvider og perspektiverer beretningen.

En af Rostrups evner er at skildre det mørke og knugende i tilbageblikket, så man som læser både smiler og ler undervejs. Mit yndlingseksempel er en grotesk scene på en kostskole, hvor nogle elever har klaget over forplejningen, som de har omtalt som "hundeæde". Det vil skolens kvindelige ledere ikke have siddende på sig, så de bestiller opulent smørrebrød bragt ind i terriner af tjenere fra det lokale hotel til de tre elever, der har formastet sig til at klage. De andre elever får ingen mad, men må se på, mens de tre tvinges til at spise sig igennem alt for megen mad.

Det er den mest groteske pædagogik, som her skildres med stor humor - og til slut et glimt af den alvor, der ligger bag: "Den ene græd, den anden kastede op, men Jacinto spiste op og spurgte, om han måtte få de andres mad, hvis de levnede noget. Det lo vi meget af, men først senere". Ja netop, først senere, på afstand kommer latteren, i situationen har det jo været rædselsfuldt.

Mod slutningen af bogen er vi på vej ud af barndommen. Kaspar kommer på teaterskolen, han får venner og kolleger, han har opdaget, hvilken vej han skal følge, og hvem han vil følges med. Det er spændende her at følge, hvordan en ung kunstner efterhånden får form og træder i karakter. Sjov er beretningen om det første filmkys - med Ghita Nørby - der filmes over det meste af en dag, men aldrig blev brugt i filmen.

Bogen er en af de rigeste selvbiografier, jeg har læst længe. Den er utroligt velskrevet og veldisponeret, og så har den altså denne formidable spænding mellem det sorteste sorte og så den forløsende humor. Og endnu en god ting: Rostrup lover en fortsættelse, ’Stormfloden’, der skal udkomme 2013. Der er noget at se frem til!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.