Marv og ben af Rolf Sindø

Oprettet: 24.10.2005 - 12:05

Bog: "Marv og ben" af Rolf Sindø

Bogens forside

Utroskab, skilsmisser og tætte slægtninge, der ikke kender til hinandens eksistens, kan føre meget med sig -  Som nu i Leif, Flemming og Mariannes tilfælde, hvor alting er noget andet end det, de s

Forfatter: 
Rolf Sindø
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
185
Lån bogen - Køb bogen

Her er en forrygende roman - kras realisme på overfladen, men lige nedenunder lurer absurd satire, barok komik og en god sjat soap. Anbefales på det varmeste!

Rolf Sindø har skrevet en roman om det moderne livs kludetæppefamilie - din og min nuværende og eks'erne med deres familier og dine, mine, vores børn. Det er kras realisme, som bliver sammenlignet med Jan Sonnergaard.

Sindø bevæger sig rundt blandt psykisk syge, bistandsklienter og småracister men også blandt veluddannede, som burde have deres på det tørre, for eksempel psykiateren Marianne med hendes småborgerlige tandlægemor, der kan fryse de måske egnede fast på fortovet med et blik.

Her er sammenbrud i hobetal, for eksempel Flemming, som går ned med flaget efter at være blevet skilt fra Marianne, som nu er flyttet sammen med hans bedste ven Michael. Den eneste måde, han kan håndtere sin vrede på, er at lave DNA-test på fællesbarnet Emil i håb om at spare børnepengene.

Så langt, så godt. Sindø har en holdning til etik, moral, ansvar i det moderne menneskeliv: Vi kan ikke bare rende fra hinanden, når det bliver ubekvemt, i hvert fald ikke, hvis der er børn involveret.

Men det bliver værre: For det viser sig, at Mariannes tvillingesøster Jette - som har haft en affære med Mariannes eks-mand - i virkeligheden er datter af Leif, som viser sig at være enten halvbror eller farbror til Mariannes mor, og som (måske?) er den, Jette har arvet sin paranoide skizofreni fra.

Man går galt i byen, hvis man kun læser romanen som realisme. Den er en moderne hybrid, der nægter at forholde sig til vores konventionelle idéer om romaner og genrer. Den kombinerer det realistiske med en barok Dario Fo-inspireret komik og ikke så få elementer fra soap-satirens overdrev. Det gør den til en meget morsom roman. Sproget er ligefremt og let læst, bramfrit i tonen og med mange præcise replikskifter og flot sansede situationer.

Og som man ville have sagt i den gamle serie Soap: "Forvirret?" - Det vil De stadig være efter at have læst "Marv og ben" ...

Men læs den endelig!

Gyldendal, 2005. 186 sider. Kr 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.