Kari Hotakainen: Eftermæle

Oprettet: 14.07.2011 - 19:42

Bog: "Eftermæle" af Kari Hotakainen

Bogens forside

Salme Sinikka Malmikunnas får et tilbud fra en forfatter - hvis hun fortæller ham sin historie, får hun 7000 Euro. Men er det hendes eller forfatterens fortolkning vi møder?

Forfatter: 
Kari Hotakainen
Oversætter: 
Birgita Bonde Hansen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
253
Lån bogen - Køb bogen

Kari Hotakainen kan skrive, og han kan skrive med sprogligt overskud, humor, satirisk bidskhed og med stor elegance - men i Eftermæle kan han desværre ikke levere en rigtig god samlet historie. Men det er måske heller ikke meningen?
Bogen går ud på, at den firsårige garnhandler Salme tilfældigt møder "forfatteren", som giver 7000 euro for at få hendes livshistorie, så han endelig kan få noget reelt at skrive om i sin nye roman. Og han får en meget reel historie fra Salme, især om hendes børn - men bliver det han skriver også den ægte vare? Eller er det den ægte vare og ikke hendes måske forskønnede billede?
Bogen leger med begreberne fiktion og virkelighed og forfatterens rolle. Det er helt oplagt og bliver diskuteret ret morsomt, især under samtalerne med den meget jordbundne Salme, som ønsker at forfatteren skriver præcis det, som hun siger. Hvad forfatteren selvfølgelig i den grad ikke gør.
Kapitlerne er meget morsomme og velskrevne hver for sig, men som helt sammenhængende bog, synes jeg bare ikke den fungerer. Det bliver for spredt fægtning, og linjen mellem sandhed og løgn bliver ikke fulgt ordentligt til dørs med undtagelse af de sidste par sider. Men bogen er værd at læse pga. af Hotakainens sprog og satire, der slår det meste af nyere nordisk ditto, som jeg har læst. Men det er stadig hans andre bøger og især den sørgmuntre De uberørte men også Hjemmefronten og Isaak-katedralen som jeg ville vende tilbage til, hvis jeg skulle genlæse en af hans bøger.

Fra: Bogbrokken

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.