Mellemkrigstiden i litteraturen - september 2011

Oprettet: 31.08.2011 - 09:17
Edvard Hopper: Chop suey (1929)

Som en del af Litteratursidens efterårstema om historiske romaner er vi nu kommet til Mellemkrigstiden: tiden mellem to verdenskrige, opstået i det civiliserede Europa. De ’brølende 20’ere’ med optimisme og blomstrende kulturliv og de kriseramte 30'ere med stor arbejdsløshed og fattigdom.

1920'erne bød på rivende udvikling inden for jazzmusik, spillefilm, provokerende avantgardekunst, himmelstræbende arkitektur, store romaner – og efter Wall Street krakket i 1929:  1930’ernes kriseår med politisering af kulturlivet og litteraturen og et stærkt engagement i den politiske udvikling og befolkningernes ofte trængte levevilkår. Da 30’erne sluttede, begyndte 2. verdenskrig.

Mellemkrigstiden var de mange ismers tid: Modernisme, ekspressionisme, surrealisme, socialisme, kulturradikalisme, dadaisme, humanisme, nazisme, fascisme …. kulturelle strømninger og politiske bevægelser, som i dag stadig har betydning for os i det 21. århundrede.

Og betydning har også den store og stadigt levende verdenslitteratur, som skabtes i denne interessante og splittede tid. Litteratur er heldigvis ikke så ensartet og ordentlig, at den tager hensyn til, hvilket årstal den er skrevet i. Alligevel er periodeinddelingen en tradition, og der er da også en række fælles tendenser i tiden.

I 20’erne blev der i USA og Europa skrevet en række store moderne romaner, der har fået enorm indflydelse på senere litteratur. Det er romaner, der nok kan indeholde kritiske samtidssignalementer, men som ikke har til hensigt at ryste verden til ukendelighed. Det er vanskeligt at vælge de vigtigste ud, men nogle bud kunne være Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’, James Joyces ’Ulysses’ og Franz Kafkas ’Processen’. I Danmark er det i 1920’erne værd at fremhæve ekspressionistiske og eksperimenterende lyriske forfatterskaber som Tom Kristensens og Broby-Johansens. Se boglisterne for flere ...

I 30’erne blev der i litteraturen bl.a. arbejdet med socialistisk realisme, socialrealisme og kulturradikalisme – med og mod den kriseramte politiske virkelighed, og der blev i danske kulturradikale kredse diskuteret og problematiseret temaer i tiden som den forkrøblende seksualmoral, gamle ubrugelige traditioners undertrykkelse af menneskets frihed, ødelæggende og streng børneopdragelse, overdreven religiøsitet.

Og litteraturens kritiske angreb gik i mange tilfælde ud på at vække ’den lille mand’ til social bevidsthed. Mest udpræget findes den socialrealistiske vinkel i den særlige genre, "kollektivromanen", og hos danske forfattere som Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Harald Herdal og udenlandske som Hans Fallada, Bertolt Brecht og John Steinbeck.

Men det litterære billede er broget og facetteret, for 30’erne rummer også Karen Blixen og H. C. Branners psykologiske noveller og satire over engelsk overklasseliv hos Evelyn Waugh …

Litteratursidens efterårstema om historiske romaner sætter altså i denne måned fokus på både de brølende 20'ere med charleston og klinkevals og runder også mellemkrigstiden herhjemme med optur og depression.

Glæd dig til spændende og underholdende og samfundskritisk og engageret læsning og ord og billeder fra en svunden tid!

Birgitte Tindbæk


 

BilagStørrelse
optur_og_depression_folder a5.pdf1.18 MB
optur_og_depression_plakat_a3.pdf4.03 MB
charleston_og_klinkevals_folder_a5.pdf888.09 kB
charleston_og_klinkevals_plakat a3.pdf1.22 MB
4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (3 bedømmelser)