Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 31/08/2011. Opdateret 25/11/2011.
Som en del af Litteratursidens efterårstema om historiske romaner er vi nu kommet til Mellemkrigstiden: tiden mellem to verdenskrige, opstået i det civiliserede Europa. De ’brølende 20’ere’ med optimisme og blomstrende kulturliv og de kriseramte 30'ere med stor arbejdsløshed og fattigdom.
1920'erne bød på rivende udvikling inden for jazzmusik, spillefilm, provokerende avantgardekunst, himmelstræbende arkitektur, store romaner – og efter Wall Street krakket i 1929: 1930’ernes kriseår med politisering af kulturlivet og litteraturen og et stærkt engagement i den politiske udvikling og befolkningernes ofte trængte levevilkår. Da 30’erne sluttede, begyndte 2. verdenskrig.
Mellemkrigstiden var de mange ismers tid: Modernisme, ekspressionisme, surrealisme, socialisme, kulturradikalisme, dadaisme, humanisme, nazisme, fascisme …. kulturelle strømninger og politiske bevægelser, som i dag stadig har betydning for os i det 21. århundrede.
Og betydning har også den store og stadigt levende verdenslitteratur, som skabtes i denne interessante og splittede tid. Litteratur er heldigvis ikke så ensartet og ordentlig, at den tager hensyn til, hvilket årstal den er skrevet i. Alligevel er periodeinddelingen en tradition, og der er da også en række fælles tendenser i tiden.
I 20’erne blev der i USA og Europa skrevet en række store moderne romaner, der har fået enorm indflydelse på senere litteratur. Det er romaner, der nok kan indeholde kritiske samtidssignalementer, men som ikke har til hensigt at ryste verden til ukendelighed. Det er vanskeligt at vælge de vigtigste ud, men nogle bud kunne være Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’, James Joyces ’Ulysses’ og Franz Kafkas ’Processen’. I Danmark er det i 1920’erne værd at fremhæve ekspressionistiske og eksperimenterende lyriske forfatterskaber som Tom Kristensens og Broby-Johansens. Se boglisterne for flere ...
I 30’erne blev der i litteraturen bl.a. arbejdet med socialistisk realisme, socialrealisme og kulturradikalisme – med og mod den kriseramte politiske virkelighed, og der blev i danske kulturradikale kredse diskuteret og problematiseret temaer i tiden som den forkrøblende seksualmoral, gamle ubrugelige traditioners undertrykkelse af menneskets frihed, ødelæggende og streng børneopdragelse, overdreven religiøsitet.
Og litteraturens kritiske angreb gik i mange tilfælde ud på at vække ’den lille mand’ til social bevidsthed. Mest udpræget findes den socialrealistiske vinkel i den særlige genre, "kollektivromanen", og hos danske forfattere som Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Harald Herdal og udenlandske som Hans Fallada, Bertolt Brecht og John Steinbeck.
Men det litterære billede er broget og facetteret, for 30’erne rummer også Karen Blixen og H. C. Branners psykologiske noveller og satire over engelsk overklasseliv hos Evelyn Waugh …
Litteratursidens efterårstema om historiske romaner sætter altså i denne måned fokus på både de brølende 20'ere med charleston og klinkevals og runder også mellemkrigstiden herhjemme med optur og depression.
Glæd dig til spændende og underholdende og samfundskritisk og engageret læsning og ord og billeder fra en svunden tid!
På grænsen til 1920’erne, beskriver Anderson på fremragende vis menneskeskæbner fanget mellem livet i provinsbyen og det moderne, pulserende storbyliv. Af Henrik Torjusen, MA i Liberal Studies.
Eviggyldigt drama om at huske sig selv og sine drømme. Monotoni, konformitet og konventioner kvæler melodien, men uden den – intet liv og ingen lidenskab. Mærk jer mine ord!
Kollektivroman om et københavnsk legetøjsfirma med filialer i provinsen – og om klassesamfundet og den politiske situation i 30erne … Branners debutroman.
Rudolf Broby-Johansens Blod fra 1922 blev af samtiden opfattet som utugtig, ufuldstændig kunst, men har siden vundet anerkendelse for at være en del af startskuddet på modernismen i Danmark
Strålende skønhed og nederdrægtigt fordærv i én og samme historie. Et billede af Danmark i 1500-tallet, om overgangen fra katolsk til protestantisk tro
Hans Kirks klassiker er stadig aktuel med sin enestående beskrivelse af et fundamentalistisk fællesskab, hvor religiøs forpligtethed lever side om side med snæversynethed og fanatisme.
Mogens Klitgaards socialrealistiske roman Der sidder en mand i en sporvogn er en af 30’ernes mest særegne skildringer af den lille mand, der kommer i klemme i tidens sociale krise.
Med debuten Fribytterdrømme anslog Tom Kristensen et tema, der skulle vise sig at følge ham gennem hele forfatterskabet: spændingen mellem livslyst og livslede.
Forfatterens debutroman holder stadig - Et fyrværkeri af ord, stemninger og ikke mindst farverige personer efterlader læseren underholdt og stimuleret.
Gustaf Munch-Petersens digtning er eksplosiv, den er både revolte og revolution. I Det underste land udviste han en stærk trang til frigørelse og en tro på forandring.
Jens August Schades Sjov I Danmark er en forrygende rundtur gennem det danske land, en svimlende dannelsesrejse sat i vers med fantasien og erotikken i højsædet.
Anmelderne var bestyrtede, da Knud Sønderby udgav Midt i en jazztid i 1931. Men for samtidens unge ramte romanen en sanselighed, som de kunne genkende sig selv i.
”En mand der ikke har noget, der ikke har nogen, han kan ingenting, han kan godt pakke sammen” det er den sidste og bitre erkendelse Harry Morgan når frem til.
Psykologisk og sprogligt mesterværk om kærligheden i alle dens mange skikkelser og om den evige jagt på de vidunderlige øjeblikke, der aldrig kommer igen.
Læs denne roman for at forstå lidt af det, der skete i de år, hvor den vestlige verden blev sønderslidt af, hvad der viste sig ikke at være den sidste verdenskrig.
Vær ikke bange for Virginia Woolf. Hendes evigtgyldige delvis biografiske roman 'Til fyret', er udkommet i Rosinantes klassikerserie med kyndigt forord af Merete Pryds Helle.
Danmark i 30’erne var en tid præget af økonomisk krise. Landbrugets mange tvangsauktioner og de mange virksomhedskrak resulterede i en stor arbejdsløshed og store sociale problemer.
smag på bøgerne – en bid om dagen