Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 02/05/2008. Opdateret 26/05/2012.
Hvad er det lige der sker med mandens rolle og selvbillede her og nu - ja, der er ingen tvivl, kønsrollerne er i opløsning, kvinderne gør karriere, mændene bruger tid på kødgryder, gulvskrubber - og barselsorlov ...
Sådan har det ikke altid været, og det er afgjort ikke de flinke ægtemænd og supergode fædre, der dominerer litteraturen om mænd.
Nej, det er de klassiske mandetemaer og spektakulære mandetyper, det er nuancerede og komplekse moderne mænd og så "det knortede, det utilpassede, det monstrøse"(Rifbjerg), der finder vej til litteraturen, sikkert fordi det for alle genkendelige er for kedeligt at skrive bøger om.
Her er alt fra eventyrere, krigere og jægere, der viser mod og mandshjerte, galante riddere og forførere, mandevenskaber, fodbold, charmerende drengerøve og rigtige mænd, gamle grise, frækhed over for autoriteter, machoattituder, coolness, handlekraft, sort humor, druk og hor, beskidt i kæften-dialog - og rigtig meget sex!
I de gode moderne manderomaner pladrer man naturligvis ikke løs om følelser. Alligevel er de mere modsigelsesfyldte og komplicerede - for på en subtil måde ligger de triste og uafklarede ting og lurer under den tilsyneladende kontrollerede overflade.
Her ser vi den maskuline råstyrke tilsat desperation og uskyldighed, utilstrækkelighed; nogle af mændene må ind imellem ha' filter for øjnene og for forstanden for at holde livet ud - og hvad er hér bedre end sex, for mange den største kraft i verden??
Nogle gange er sex bare noget, de drømmer om, mens de fortvivler over deres alder, skaldethed, fedme og penisstørrelse.
For i en individualistisk tid har kærligheden trange kår!
Og enkelte når helt til bunds, som hos selvransagende og provokerende Michel Houellebecq:
" ...generelt set er mænd helt ude af stand til at føle kærlighed ... De kender til én ting, og det er begæret, det seksuelle begær i sin mest rå udgave, og så til konkurrencen mellem hanner."
Fællestræk er en enorm optagehed af kønsforskellen, som så åbenbart er grundlæggende for menneskets identitet og en besathed af kvinder; der er flest af de skønne, villige med store bryster og de langbenede sild, men også uerfarne Lolitaer og enkelte modne madammer finder vej ...
Vi kastes som kvindelige læsere rundt i følelser fra tændt forundring og aktiv medlevelse til overstadig humor, når vi med klassikere som Ernest Hemingway, Charles Bukowski og Henry Miller bevæger os ind i en verden, der før var ligesom logeagtigt lukket for os.
- og med Philip Roth, Paul Auster, Nick Hornby o.m.fl. gribes vi indimellem af medlidenhed og en ubændig trang til at fortælle disse mandlige tvivlere, at kvinder altså ikke går så højt op i det med håret .... Men sjovt er det også, heldigvis, at læse de herrer!!
Hermed masser af læseforslag, der helt sikkert vil overbevise dig om, at mænd er til andet end fodbold, biler og bajere ...
Mænd kan roligt være med, for her i temaet er med garanti kun adgang for mandlige forfattere, der skriver om mænd og mænds interesser!!
En god og troværdig beskrivelse af en livstræt mand, som har opgivet håbet om nogen sinde at få et fornuftigt forhold til en kvinde. Indtil han forelsker sig i Liv.
Da universitetslæreren Zimmer fatter interesse for den forsvundne stumfilmsstjerne Hector Mann, fyrre år efter at stjernen pludselig forsvandt fra jordens overflade, sætter han en række skæ
Ludvig Hassel er omkring 50, han er kunsthistoriker og konservator ved Oslos Nasjonalgalleri, og sådan en mandetype, som bare ikke er til at holde ud!!
"Skyggesider" er beretningen om Erling Fall - en mand, der lader sig styre, som lever i skyggen af sine mere dominerende nærmeste, og som har det godt med at spille andenviolin.
"Mands hjerte" med undertitlen "Logan Mountstuarts private dagbøger" er en underholdende og ironisk roman, som gerne vil have os til at tro, at det er virkeligheden, bogen handler om.
Fire medlemmer af familien Clutter myrdes i deres hjem i flækken Holcomb, Texas den 15.november 1959 – en virkelig forbrydelse, som Truman Capote fik sit store gennembrud på at skrive en doku
En forladt dreng, en flok fodboldgale knægte, en midaldrende og utro ægtemand, en gammel, døende mand; alle får de liv og stemmer i Lars Saabye Christensens fremragende noveller.
Dette er den usædvanlige historie om John Kaltenbrunner, som med sin fandenivoldskhed og trang til at lave ulykker splitter den sløve amerikanske "lilleby" og forandrer den for evigt.
Hlynur Björn er 34 år, bor midt i Reykjavik og er fanget i sit eget hængedynd; Hlynur har svært ved at løsrive sig fra sin historie, sit triste liv med onani til pornofilm og sin driven run
Prøv at fortælle en tænkende kvinde, at du godt kan lide fodbold, og du kan forberede dig på et barsk indblik i kvinders opfattelse af, hvordan mænd er.
Der er fronter og frontkæmpere alle vegne i tilværelsen. Denne roman giver et indblik i en ganske særlig slags front, nemlig hjemmefrontens mandlige 1. geled.
Gennem de to halvbrødre Michels og Brunos følelseskolde liv som henholdsvis genforsker og seksuelt frustreret gymnasielærer tegnes et dystert billede af 68-generationens børn og menneskets
Da den 40-årige Michel, der henslæber livet i et kedeligt job, møder karrierekvinden Valerie, tager hans liv en helt anden retning, hvor sex er en hovedingrediens.
Komisk tragedie / tragisk komedie om Jacks livslange rejse efter sin forsvundne far - fyldt med musik, tatoveringer, sex, mærkelige personager og John Irvings gode sprogtone.
Indtil Adam møder Astrid var han blot endnu en af de ugifte, uuddannede, arbejdsløse, rodløse og utilpassede unge, skæbneløse mænd i en rodløs tid – vil / kan hun sparke liv i ham?
Endelig et modsvar til chicklitten - Dicklitten er tilbage med et testosterontrip af en vulgær og morsom roman, hvor hypen omkring bogen er mere interessant end dens handling ...
Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.
Højt oppe i Nordsverige tæt ved den finske grænse bor Matti. Med det barske nordsvenske landskab som baggrund fortælles om hans og vennen Niilas møde med verden.
Farverig, humoristisk roman om den fattige kaptajn Alatriste i 1600-tallets Madrid, der får et velbetalt tilbud om at blive lejemorder... mættet med histo
Halvvejen til Rafael rummer en samling stemningsfulde noveller plus et par digte. De handler om drenge og mænd fra livets begyndelse til livets afslutning.
Rasmus er kæreste med Ninna, men forelsket i Rikke, som er kæreste med Jonas, der er Rasmus’ bedste ven, og som i øvrigt har haft et one night stand med Ninna!
Fædre og sønner, kammerater og kærester, onkler og nevøer, ægtemænd, slagtere og privatdetektiver. Denne supergode novellesamling handler om mænd, men den kan læses af alle!